Elbiler → Læs om fordele og ulemper

Elbiler er fremtiden. Det er mere attraktivt og populært at skifte over til el end nogensinde før. Herunder har vi beskrevet hvilke ting du skal overveje inden dit køb.

Elbilerne er blevet mere attraktive

Elbilerne er kommet for at blive. De er efterhånden ved at være så gode, at 90% af befolkningen kan få dækket deres kørselsbehov med en elbil. Rækkevidden er vokset markant, og det gør at flere og flere vælger at gå over til elbil, når bilen skal skiftes ud. Kombineret med de lukrative afgifter og det faktum, at en udfasning af salget af biler med forbrændingsmotorer kommer tættere og tættere på, er det blevet ekstra attraktivt at kigge efter en elbil. Elbiler har en lang række af fordele i forhold til de traditionelle biler.

Her i overgangsfasen til el er der dog stadig et par udfordringer, som du bør være opmærksom på, inden du tager springet. Vi har lavet en elbiltest, der kan hjælpe dig med at afgøre, om du er klar til at købe en elbil, og så har vi samlet alle de kendte fordele og ulemper ved elbiler, så du kan få et overblik.

Se elbiler til salg lige nu

De 5 bedste grunde til at vælge en elbil

  • Opladning er billigere end benzin - en elbil koster dig i gennemsnit 50 øre mindre pr. km.
  • Store afgiftsfordele lige nu – ingen CO2-tillæg, høj indfasningsrabat og bundfradrag
  • Bedre for miljøet og klimaet – elbiler ER grønnere
  • Spar i gennemsnit 30-50% på værkstedsregninger
  • Stærkere acceleration fra 0-100 km/t end tilsvarende konventionelle biler

Se en oversigt over alle fordele og ulemper her.

Udvalgte elbiler på lager

Top 3 nye elbiler hos A&M

Vi har samlet tre af de mest interessante elbiler, der kan købes i Danmark lige nu. Se alle vores elbilkampagner her.

Opel Corsa-e

Opel Corsa-e

Peugeot e-208

Peugeot e-208

Elbil

Bilafgiftens effekt på elbiler over tid

De fleste elbiler blev billigere end tidligere, da regeringen gennemførte afgiftsændringer i december 2020. Derudover blev der tilført forskellige elementer til udregningen af afgiften på en elbil, som udfases langsomt over de kommende år:

Batterifradrag:
Batterifradraget på elbiler i 2023 er 900 kr. pr. kWh (maks. 45 kWh) og fratrækkes i den afgiftspligtige værdi. I 2023 falder det til 500 kr./kWh og forsvinder helt i 2025.

CO²-tillægget:
Denne er konstant igennem hele perioden frem til 2035 og er på 261 kr. pr. CO² pr km. Da en elbil ikke udelukker CO², så vil der ikke blive tilført nogen ekstra afgift til elbiler her, som med andre emissionsbiler.

Indfasning:
Indfasningen af biler med nulemission er lavet for at fremme salget og adoptionen af de nye teknologier, således at vi får flere elbiler på vejene, uden at forbrugeren ”straffes” hårdt på prisen – en slags rabat for at købe ”grønt”, kan man også kalde det. Denne indfasning på elbiler er lige nu 40% (60% rabat) og vil først fra 2025 blive hævet gradvist med 8 %-point pr. år frem til 2030 og 4 %-point frem til 2035, så ”rabatten” på afgiften er 0 % i 2035.

Bundfradrag:
Bundfradraget for nulemissionsbiler er lige nu (2023-niveau) 22.600 kr.+ 151.700 kr. (tillæg). Tillægget vil blive aftrappet med 2.500 kr. om året frem til 2025, så det vil udgøre 160.000 kr. i 2025. Herefter aftrappes tillægget med 4.600 kr. om året, så det udgør 137.000 kr. i 2030. Efter 2030 fastholdes bundfradraget til nulemissionsbiler nominelt på 137.000 kr.

Der er derfor nogle klare afgiftsmæssige fordele ved at være first-movers på elbiler. Fra 2025 vil det for alvor gå stærkt, da både batterifradraget er væk, rabatten jf. indfasningen vil falde med 8%-point pr. år frem imod 2030, og tillægget i bundfradraget vil falde med 4.600 pr. år frem imod 2030.

Fordele vs. ulemper ved en elbil

Fordele ved elbiler

Racing

Stærk acceleration, kraftig motor og sjove køreegenskaber

Elbiler er bare sjovere at køre i, længere er den ikke. Den nye generation af elbiler kommer med endnu bedre og kraftigere motorer, som giver en helt unik og voldsom konsistent acceleration - lige når du trykker på speederen. Du skal ikke vente flere sekunder på, at bilen først kommer op i omdrejninger, før der sker noget eller vente på gearskift. Det giver en sjovere, dynamisk og mere komfortabel kørestil. Specielt ved bykørsel, hvor langt det meste er start-stop-kørsel, har elbilerne for alvor deres helt store styrke. Den kvikke kørestil gør det legende let at flette ind og ud af trafikken, udnytte de små huller, nå det grønne lys og i sidste ende komme hurtigere gennem byen.

Forvarmet om vinteren eller nedkølet om sommeren – under opladning

Flere elbiler har mulighed for at indstille temperaturen på forhånd, da de har adgang til enorme mængder energi direkte i ladestikket eller i form af det store batteri. Når bilen holder og lader op, og du skal ud at køre, så kan du indstille den til at være opvarmet på forhånd. Du kommer nu ud i en lækker varm bil om morgenen, og har du mulighed for at lade ved arbejde og indkøb, så kan du også her komme ud i en varm eller kølig bil alt efter vejret. Det er da lækkert. Så skal du ikke sidde og fryse i de kolde måneder eller svede i en kogende bil om sommeren. Hvis du bruger det taktisk, vil du opnå en længere rækkevidde, da bilen så ikke skal bruge strøm fra batteriet til opvarmning/nedkøling.

Temperatur
Co2 udslip

Bedre for miljøet – punktum!

Der har været meget debat om elbiler i virkeligheden er grønnere, når det kommer til stykket, fordi de ved produktion af elbilernes store batterier udleder mere CO2. Men det indhenter de gennem deres forbrug, da el samlet set er meget mere skånsomt for miljøet - sammenlignet med dagligt at udlede store mængder CO2 ud i atmosfæren fra afbrænding af benzin- og diesel.

Det er heller ikke kun CO2, at biler med forbrændingsmotorer udleder. Der er en lang række af luftforurenende stoffer og sundhedsskadelige partikler, som helt elimineres ved overgang til el. Derfor er elbilerne samlet set gennem hele deres levetid – et meget grønnere valg. Den el, der bruges til opladning i Danmark, kommer i høj grad fra vedvarende energikilder – og med tiden bliver CObelastningen fra el, der stammer fra forbrænding af kul og naturgas, kun mindre.

Færre udgifter til service og vedligeholdelse

Elbiler er bygget mere simpelt op end en tilsvarende bil med forbrændingsmotor. En elbil består af langt færre mekaniske sliddele, som skal vedligeholdes og serviceres. De har ikke nogen gearkasse, kobling, tandrem eller lignende, der bliver slidt eller kan gå i stykker.

Alt i alt skal du sjældnere forbi mekanikeren med din bil og værkstedsregningerne bliver i gennemsnit 30-50% mindre. Læs mere om service til elbiler her.

Reparation
Afgiftsberegning af bil

Lav registreringsafgift / Lavest grønne afgift / Mere ekstraudstyr 

Med indfasningsplanen på plads for registreringsafgiften på el- og hybridbiler, som regeringen har indført ultimo 2020, har det aldrig været et bedre tidspunkt at købe ny elbil i Danmark. Planen som strækker sig frem til 2030 går ud på gradvist at indfase registreringsafgift på elbilen med størst økonomisk incitament i de første år. Dette gøres naturligvis for at stimulerer salget af elbiler nu, og belønne first-movers, så der kan komme flere "grønne" biler på vejene. Dét alene er en rigtig god grund til at overveje at skifte til elbil nu. I stedet for at låne penge til at betale afgift med, så får du rent faktisk bil for dine hårdt tjente penge i stedet. Det betyder også, at du kan tilvælge ekstraudstyr efter eget ønske uden at betale store summer til staten i form af ekstra afgift på dette. Af den grund kommer elbiler ofte med en stor mængde af ekstraudstyr fra fabrikken, selv i standardmodellerne.

Mindre støj i kabinen

En elmotor genererer langt mindre lyd end en almindelig bil, derfor støjer elbiler meget mindre. Det giver en mere behagelig oplevelse inde i kabinen, hvor det er nemmere at føre samtaler, selv når det går stærkt. Helt lydløs er de dog ikke, da du pludselig bliver mere opmærksom på støj fra vinden, dækkene og vejen. Støjen fra dæk og vej kan med fordel reduceres væsentligt (omkring 4 dB) via en støjdæmpende behandling af bilens undervogn. Se mere her 

Stilhed
Gear

Ingen gearskift

Langt de fleste elbiler har kun ét gear.  En elmotor er designet til at tage mange tusinde omdrejninger, og det betyder, at elbiler kan nøjes med kun et gear frem og et bakgear. Det giver en lækker, jævn acceleration og resulterer i, at du ikke skal skifte gear. Man kan derfor sige at alle elbiler har ”automatgear” som standard – noget som hurtigt koster 20.000 kr. ekstra i en almindelig bil.

Højere gensalgsværdi / Udløbsdato for salg af fossile-brændstofbiler.

Elbiler er eftertragtede, også som brugte. Udbuddet er lige pt. begrænset og specielt udvalget af elbiler med lang rækkevidde og gode motorer (ud over Tesla) er næsten ikke eksisterende. Det betyder, at priserne pt. er høje. Når tiden kommer til udfasning af forbrændingsmotoren (forventet udfasning ift. klimaudspil i år 2030), vil vi opleve et enormt prisfald på almindelige biler, og elbiler vil være det eneste attraktive alternativ. Det er en god idé at have dette i tankerne, når du skal vælge ny bil.

Brugtvognsbiler
Drivmiddel - fuld tank

Aldrig mere tankstation – start dagen ud med fuld tank.

Når du køber en elbil, inkluderer det ofte en installation af ladestander i hjemmet. Dertil kan du købe et abonnement, som giver ubegrænset opladning derhjemme eller via det store netværk af ladestandere rundt om i landet. Fordelen ved at have lademulighed derhjemme er, at du altid starter dagen ud med ”fuld tank” og derfor meget sjældent skal tænke på opladning. 

Dette er desværre også en udfordring for nogle mennesker på nuværende tidspunkt. Det er essentielt for optimalt brug af elbil, at man har adgang til en ladestation enten derhjemme eller på arbejde. Det er langt fra muligt for alle, der bor i lejlighed, rækkehus eller på anden måde til leje at få installeret en ladestander på hjemmeadressen. Det er også langt fra alle arbejdspladser, som på nuværende tidspunkt tilbyder opladningsmuligheder til de ansatte. Læs mere om opladning af elbil.

Gratis parkering i flere storbyer.

Når du køber en elbil, har du nogle gunstige muligheder i forhold til parkering. Selvom der som udgangspunkt er de samme regler for elbiler som konventionelle biler, har nogle af de danske storbyer indført gratis parkering for at fremme bæredygtig transport. 

Både i København og Aalborg Kommune tilbyder man gratis parkering på alle offentlige pladser og Aarhus Kommune har gratis parkering nogle steder. Kommuner som Aalborg tilbyder desuden gratis brug af el-ladestandere i byen og flere byer vil formentlig følge denne udvikling fremover.

Ladestation - Kia e-soul

Ulemper ved elbiler

Et batteri mister kapacitet med tid - dyrt at udskifte.

Batterier består jo som bekendt af kemi, og som du kender det fra din mobiltelefon, så holder den ikke lige så godt strøm efter flere års intens brug, som den dag du købte den. Det samme gør sig gældende for bilens batteri. Der sker en naturlig nedgang i kapacitet efter nogle år. Udskiftninger af batteriet er en af de største udgifter, du kan støde ind i som elbilejer. Derfor er det vigtigt, at du ser dig godt for, inden du køber elbil. Dog fortæller de seneste test af ældre bilbatterier, at kapaciteten bevares langt bedre end man havde turde håbe på. Sågar spår nogen organisationer, at elbilers levetid kan blive helt op imod 2-4 gange så høj som en konventionel bil. Nogle bilmærker tilbyder ganske fordelagtige garantiordninger på deres batteri. Kia garanterer f.eks. at batteriet fortsat har mindst 70% af den oprindelige kapacitet efter 7 år - og hvis ellers bilen er serviceret efter bogen, så dækker garantien udskiftning til et nyt batteri, hvis ikke det er tilfældet.

Batteri
Fleksibel

Mindre fleksibelt

Selv om opladningstiden forbedres, og opladning med en hurtiglader typisk kan oplade batteriet fra 0-100% på mellem en halv og en hel time, så er det bare ikke helt lige så hurtigt, som at tanke benzin i 2 minutter og så køre videre. Dertil kommer, at adgang til disse hurtigladestandere ikke er udbredt til store dele af landet. Så til personer med meget store kørselsbehov er teknologien muligvis ikke parat endnu. Men til de 90% af befolkningen med mere normale kørselsmønstre er rækkevidden på de nye elbiler mere end rigeligt, og flere vil i teorien kunne nøjes med at oplade en enkelt gang om ugen.

Tungere

Det store batteri i elbilen vejer godt til, og det kan mærkes i sving og ved nedbremsning. Heldigvis placeres bilens batteri ofte helt nede i undervognen og er opbygget efter samme princip som et ”elektrisk skateboard”. Det bevirker, at tyngdepunktet stadig er rigtig fornuftigt og giver en god køredynamik på trods af en højere vægt. Det er dog ikke noget du vil bemærke i din hverdag.

Vægt - kilo
Investering

Dyrere i indkøb, men billigere i brug

På trods af 0-afgiften er elbiler stadig dyrere end en tilsvarende bil i samme klasse, når vi kigger på indkøbsprisen. Det skyldes til dels de enorme batterier, som i øjeblikket koster meget at fabrikere. Omkostningerne hertil vil dog falde markant når produktionsmængden øges.

Til gengæld henter du de omkostninger hjem over tid i form af den lave grønne ejerafgift, færre udgifter til vedligeholdelse og billigere ”optankning”. En elbil koster dig i gennemsnit 50 øre mindre pr. kilometer end en tilsvarende bil med forbrændingsmotor. 

Dårligere rækkevidde i vintermånederne

Der er flere faktorer der påvirker rækkevidden negativt i de kolde vintermåneder. Kort sagt øges den indre modstand i batteriet, når temperaturen falder, så mere energi går tabt som varme. Dertil vil ting som varmepumpe, sædevarme og aircondition øge elforbruget og resultere i lavere rækkevidde. Resultatet er, at rækkevidden omkring frysepunktet bliver 15-25% kortere, end ved kørsel i varmere vejr (+20°).

Læs mere om elbilers rækkevidde her.

Minusgrader
Bil med trailer

Begrænset mulighed for træk i Danmark

Mange fravælger elbilen, fordi der pt. findes et meget begrænset udvalg af elbiler i Danmark, som er godkendt med anhængertræk. Der er producenter af anhængertræk, som uden om bilproducenterne har fået godkendelse til træk på udvalgte elbiler. Disse træk er bl.a. godkendt i Tyskland, men kan ikke bruges i Danmark, da den tyske godkendelse ikke accepteres af de danske myndigheder.

I skrivende stund er det kun Tesla Model X, Audi e-tron og Mercedes-Benz EQC, som må trække en fuldvoksen campingvogn på 1.800 kg. I den lidt lettere afdeling er det værd at nævne, at Kia e-Niro fra modelår 2021 er blevet godkendt til at kunne trække en anhænger med en vægt på op til 300 kg både med og uden bremse. Dette gælder på modeller med 64,0 kWh-batteri.

Vi forventer, at den kommende generation af elbiler i stigende grad bliver godkendt til at trække tunge trailere og campingvogne på anhængertrækket. Du skal dog være opmærksom på at rækkevidden vil reduceres betydeligt med læs på. 

Motorvejskørsel har stort forbrug

Højere hastighed er lig med mere strømforbrug. Dette skal du være opmærksom på, hvis bilproducenten har opgivet at bilen kan køre 400 km på en opladning, så er der tale om 400 km blandet kørsel i forhold til WLTP-målestandarden.

Det er derfor vigtigt at kende sin kørestil inden køb. Kører du meget på motorvej, vil rækkevidden være markant mindre end tilsvarende afstand tilbagelagt ved by og landevejskørsel. Når det er sagt, vil rækkevidden under de rigtige forhold gøre det muligt at køre længere end, hvad der er opgivet. Læs mere om hastighedens påvirkning af rækkevidden her.

Hastighed
Elbil

Begrænset udvalg på brugtmarkedet

Tanken om at skulle købe en fabriksny bil er også en faktor, der afholder en del fra at skifte til elbil.

Som potentiel køber af en brugt elbil er du på nuværende tidspunkt begrænset, fordi elbilerne er en eftertragtet varer, som resulterer i et begrænset udvalg. Andersen & Martini har nok Danmarks største udvalg af brugte elbiler i Greve, hvor vi ligeledes har brugtbilseksperter, der kan rådgive dig om Tesla eller enhver anden brugt elbil.

Se alle vores brugte elbiler i Greve her

Konklusion - skal jeg købe en elbil?

Som du kan læse, er listen med fordele lang og fyldt med spændende og gode grunde til at skifte til elbil.

Der vil i de kommende årti ske en gradvis invadering af de elektriske biler, og over tid vil mange af de udfordringer, som vi ser hos elbilsejere i dag, forsvinde helt eller deltvist, da infrastrukturen vil være en helt anden og teknologien udvikler sig i højt tempo. Ligeledes vil der være en politisk interesse, da klimamål skal opnås og Co2-forbrug reduceres fra fabrikkernes side.

Elbilerne vil blive billigere i takt med, at der produceres flere batterier – øget produktion skaber stordriftsfordele, som reducerer prisen.

Ventetiderne på en ny elbil vil med tiden blive normaliseret, i takt med at udbuddet af elbiler stiger.

Elbiler vil i en stigende grad blive hurtigere og vil med tiden opnå køreegenskaber, som vi i dag kun tilegner superbiler. Med tiden vil flere komme til at trække tungere læs via anhænger, måske endda tungere end almindelige biler.

Rækkevidden bliver længere, og som teknologien udvikles kommer batterierne til at lade endnu hurtigere. Ladestanderne vil være udbredt overalt - både derhjemme, ved parkeringspladser og på din arbejdsplads – måske endda trådløs opladning i vejen.

Der er rigtig god grund til at skifte til elbil nu, men for at få en god oplevelse, så anbefaler vi, at du tager elbiltesten herunder. På den måde, kan du få afklaret, om du er klar til en elbil nu, eller om du bør vente lidt endnu til infrastrukturen er endnu bedre end i dag.

 

Overvejer du at købe en elbil?

Find ud af hvad din nuværende bil er værd

FAQ - Hyppige generelle spørgsmål om elbiler

  • En elbil kører kun på el og skal lades op før den kan køre. En elmotor er en motor, der virker ved hjælp af elektrisk energi, så når strømmen tilsluttes, vil et magnetfelt få motorens aksel til at dreje rundt. I selve elbilen sidder der en lader, som også kaldes for on board charger. Det er den lader, der sørger for at konvertere vekselstrømmen om til jævnstrøm, som elbilens batteri så oplades med.

    Forestil dig processen med opladning af dine batteridrevne elektriske apparater i husstanden, bare i en noget større skala. Den udleder ikke emissioner, udover hvad elproduktionen og produktionen af selve bilen (især batteriet) forårsager. Det vil sige, at hvis en elbils strøm er fra vedvarende energi (vindmøller, solceller osv.), udleder den ingen CO2 udover produktionen.

  • Der er mange gode grunde til at vælge en elbil. En af dem er, at elbiler ofte har underholdende køreegenskaber på grund af den kraftige acceleration, som elmotoren giver. Desuden er en elbil bedre for miljøet – især for nærmiljøet, da en elbil ikke har nogen udstødning. Med en elbil er du også sikker på at få automatgear, og den er billigere i drift og vedligeholdelse. Læs mere om alle fordelene ved elbiler HER.

  • En elbil kører kun på el og skal lades op før den kan køre. En elmotor er en motor, der virker ved hjælp af elektrisk energi, så når strømmen tilsluttes, vil et magnetfelt få motorens aksel til at dreje rundt.

    En hybridbil har både en elmotor og en forbrændingsmotor. Batteriet oplades automatisk under kørsel eller via et plug-in-stik. Du kan køre helt op til 50% på el uden nogensinde at skulle lade op. Og på de lange distancer, eller når du ikke har strøm nok, slår bilen selv over på benzin. Du skal altså stadig tanke benzin, men bare ikke så ofte, som hvis du kørte i en almindelig benzinbil.

    Der findes forskellige former for hybridbiler, dem kan du læse mere om HER.

  • Rækkevidden på en elbil påvirkes af flere faktorer. Det er særligt dit kørselsmønster, eksempelvis hvorvidt du kører meget bykørsel eller motorvejskørsel. Herudover kan temperaturen, særligt om vinteren, have meget at sige. Her vil bilen benytte energi til brug af fx sædevarme, aircondition, opvarmede ruder og spejle, hvilket vil resultere i en kortere rækkevidde.

    Hør et uddybende svar fra vores elbil-webinar herunder.

  • Det har været og er til stadighed til stor debat hvorvidt elbiler i virkeligheden er grønnere, når det kommer til stykket, fordi de ved produktion af elbilernes store batterier udleder mere CO2. Elbilerne indhenter imidlertid dette gennem deres forbrug, da el samlet set er meget mere skånsomt for miljøet - sammenlignet med dagligt at udlede store mængder CO2 ud i atmosfæren fra afbrænding af benzin- og diesel.

    Det er heller ikke kun CO2, at biler med forbrændingsmotorer udleder. Der er en lang række af luftforurenende stoffer og sundhedsskadelige partikler, som helt elimineres ved overgang til el. Derfor er elbilerne samlet set gennem hele deres levetid – et meget grønnere valg. Den el, der bruges til opladning i Danmark, kommer i høj grad fra vedvarende energikilder – og med tiden bliver CO2 belastningen fra el, der stammer fra forbrænding af kul og naturgas, kun mindre.

  • Udvalget af elbiler i Danmark vokser i disse år og der er efterhånden rigtig mange muligheder på markedet, i takt med at teknologien er blevet bedre og EU's emissionskrav til bilproducenter skal overholdes. Hør nogle af vores anbefalinger fra vores elbil-webinar herunder.

  • Udvalget af elbiler i Danmark vokser i disse år blandt næsten alle mærker og der er efterhånden rigtig mange spændende muligheder på markedet. En af de mest interessante er Kia EV6, der ligger i et prisleje, hvor mange kan være med – samtidig med at den har rigtig lang rækkevidde. Hos Peugeot kan man kigge på e-208, mens Opel lavet en elektrificeret udgave af den populære Corsa kaldet Corsa-e.

  • FDM har undersøgt, hvilken biltype der er billigst at eje. Undersøgelsen medregner udgifter til anskaffelse, brændstof, vedligeholdelse og værditab, og er udregnet med et årligt kørselsbehov på 20.000 kilometer.

    Den viser, at en elbil i 2021 i gns. koster 2,89 kr. pr. kilometer, mens den dyreste bil er benzinbilen, som koster 3,47 kr. pr. kilometer. Regnestykket forudsætter, at man over 5 år kører 20.000 kilometer årligt. 

    • Elbil: 2,89 kr. pr. kilometer
    • Plugin-hybrid: 3,16 kr. pr. kilometer
    • Hybridbil: 3,19 kr. pr. kilometer
    • Dieselbil: 3,31 kr. pr. kilometer
    • Benzinbil: 3,47 kr. pr. kilometer


    Det er især udgifter til strøm frem for benzin og diesel samt serviceomkostningerne, der er markant lavere. På en bil i mellemklassen sparer du ca. 1.000 kr. om måneden, hvis du vælger el frem for benzin.

    Hør et uddybende svar fra vores Elbil webinar herunder.

  • Det er en større udfordring at køre sydpå i elbil. Det kræver mere planlægning, men det er bestemt ikke umuligt. Med længere og længere rækkevidde på nye elbiler, bliver denne udfordring mindre med tiden, og udbredelsen af lynladestationer gør opladningen markant nemmere.

    Det er naturligvis dårligt for rækkevidden, hvis du vil køre 200 km/t. på Autobahn. Bilferier i en elbil vil helt sikkert kræve noget mere tålmodighed, men det er en ændring i adfærd – til gengæld kommer du væsentligt billigere derhen, og så har du resten af året sparet dig selv for 30-40 besøg på tankstationen, fordi du lader i din garage.

    Hør et uddybende svar fra vores elbil-webinar herunder.

  • Ifølge FDM er der intet der tyder på, at elbiler har højere risiko for at gå i brand end benzinbiler, tværtimod. Der er tidlige eksempler på hjemme- eller ombyggede elbiler, der brød i brand, og elbiler med dårlige og/eller ulovlige installationer, samt brug af mormorkabler i længere tid end anbefalet.

    Når et stort elbil-batteri først brænder, kan det til gengæld være svært at slukke branden. Derfor er det voldsommere når det sker, og typisk også derfor det har fået så meget opmærksomhed hos befolkningen.

  • På elbiler er der langt færre elementer der skal tjekkes igennem, da der jo ikke skal skiftes ting som motorolie, oliefilter og lignende ting som kun er på fossilbiler.

    Det afspejler også prisen på service, som typisk vil være lavere på elbiler. Typisk sparer man i gennemsnit 30-50% på værkstedsregninger.

    Hør et uddybende svar fra vores Elbil webinar herunder eller læs mere om service til elbiler her.

  • Antallet af elbiler der kommer med anhængertræk stiger meget i disse år. Hvor man i starten så meget få elbiler med træk, så har størstedelen mulighed for træk i et eller andet omfang i dag. Det er imidlertid stadig en udfordring ift. lignende konventionelle biler, men udfordringen går hastigt i den rigtige retning.

    Hør et uddybende svar fra vores elbil-webinar herunder.

  • De fleste bilmærker har garantier på 7-8 år på deres elbil-batterier. Heldigvis viser de seneste test af ældre bilbatterier, at kapaciteten bevares langt bedre end man havde turde håbe på.

    Hør et uddybende svar fra vores Elbil webinar herunder.

  • Alle nye biler taber værdi i det øjeblik, de kører ud over kantstenen hos forhandleren. Der er dog intet der tyder på, at tabet er større for elbiler end for fossilbiler. Den stigende efterspørgsel og stigende afgifter på elbiler vil formentlig også have en positiv effekt på værditabet samt de lavere omkostninger til drift, service og afgifter opvejer noget af værditabet ift. tilsvarende på en fossilbil.

    Hør et uddybende svar fra vores Elbil Live Q&A herunder.

  • Du kommer bestemt også til at opleve stationcars som elbiler. Grunden til at der ikke er produceret så mange i dag, er måden elbiler bliver bygget på og at der er andre, mere populære, biltyper der bliver prioriteret først hos producenterne.

    Hør et uddybende svar fra vores Elbil Live Q&A herunder.

  • En elbil passer til alle kørselsbehov, men det afhænger af dine opladningsmuligheder. Hør et uddybende svar fra vores Elbil Live Q&A herunder.

  • Der er flere aspekter af afgifterne der har indvirkning på elbilernes priser i fremtiden. Det er særligt fordelagtigt lige nu at købe en elbil, da afgiften frem til år 2025 kun udgør 40% af den normale registreringsafgift. Dette indfases dog til 80% frem mod 2030 og 100% frem mod 2025.

    Hør et uddybende svar fra vores elbil-webinar herunder.

  • Brugtbilsmarkedet for elbiler vokser hastigt og vi er derfor ved at kunne sammenligne værdiforringelsen ift. konventionelle biler. Det har indtil videre vist, at du kan forvente samme afskrivning på en elbil som på en benzinbil over 3 år.

    Hør et uddybende svar fra vores Elbil webinar herunder.

  • Du kan sagtens købe en serviceaftale til en elbil. Den eneste forskel er bare at den er billigere end på en konventionel bil, da der ikke er lige så mange ting der skal skiftes løbende.

    Hør et uddybende svar fra vores Elbil webinar herunder eller læs mere om service til elbiler her.

  • Mange låneinstitutter er begyndt at tilbyde et ”grønt billån”, for at tilgodese mere miljøvenlige biler. Lånet tilbydes til dig der gerne vil låne til en elbil eller plug-in hybridbil, og har en væsentlig lavere rente end et alm. billån. Herudover er der ofte også mulighed for kun at lægge 10% i udbetaling. Begge disse parametre gør lånet rigtig attraktivt.

  • Der er som udgangspunkt de samme regler for elbiler som konventionelle biler, men nogle af de danske storbyer har indført gratis parkering for at fremme bæredygtig transport.

    Både i København og Aalborg Kommune tilbyder man gratis parkering på alle offentlige pladser og Aarhus Kommune har gratis parkering nogle steder. Kommuner som Aalborg tilbyder desuden gratis brug af el-ladestandere i byen og flere byer vil formentlig følge denne udvikling fremover.

  • Der kommer konstant nye elbiler til og grænsen for rækkevidden rykkes ofte. I skrivende stund (WLTP-tal fra maj 2023) hedder top 5 af elbiler med længst rækkevidde:

    1) Mercedes EQS (op til 784 km.)
    2) Fisker Ocean (op til 707 km.)
    3) Mercedes EQE (op til 671 km.)
    4) Polestar 2 (op til 654 km.)
    5) BMW i7 (625 km.)

FAQ - Hyppige spørgsmål om opladning af elbiler

  • Det varierer meget, hvor langt en elbil kører på en opladning alt efter model. De fleste modeller har en rækkevidde på 3-500 km, mens enkelte modeller har rækkevidder på +600 km. Vi har udvalgt en række eksempler til dig blandt nogle af de mest populære elbiler i Danmark, dem kan du se her.

  • Tiden det tager at oplade en elbil varierer alt efter model og opladningssystem. Der er derfor ikke noget facit for, hvor lang tid opladning tager generelt. Man kan imidlertid med en almindelig lader typisk regne med, at en opladning tager mellem 5 og 10 timer.

    Nogle elbiler kommer også med mulighed for lynopladning, hvor man typisk kan lade fra 10-90% på blot 15-30 minutter.

    Hør et uddybende svar fra vores elbil-webinar herunder.

  • Der kan være stor forskel på hvad det koster at oplade din elbil, afhængig af hvornår du oplader din bil og dermed hvor høj elprisen er på det konkrete tidspunkt. Dog kan du med intelligent opladning sørge for, at din bil oplader på det billigste tidspunkt.

    Hør et uddybende svar fra vores elbil-webinar herunder.

  • En standardinstallation, som de fleste kan benytte, koster 7-10.000 kr. afhængig af, hvilken ladeleverandør du vælger. Dette inkluderer både standeren og installationen af denne. Kræver din bolig ekstra ydelser, koster det dig ekstra. Det kunne være kabelnedgravning, ny eltavle, stilladsarbejde eller andet, som ikke indgår i standardinstallationen. Derfor er det en god idé at kontakte en elektriker på forhånd for at få vurderet, hvad det konkret vil koste i din bolig.

  • For at opladningen af din elbil foregår ordentligt og sikkert, skal du benytte en elinstallation, som er dedikeret elbilen. Den optimale løsning er således helt separat fra resten af boligens strømforsyning. Læs mere om installation af ladestander her.

    Hør et uddybende svar fra vores elbil-webinar herunder.

Få svar på flere spørgsmål om opladning.

Se eller gense vores elbil webinarer

Elbil webinar - marts 2023

Rækkeviddeangst webinar - september 2022

Elbil webinar - marts 2022

Elbil Q&A - november 2021

Elbil webinar - september 2021

Husk at du altid har rig mulighed for at spørge vores eksperter, om alt det du gerne vil vide om elbiler.

Har du andre spørgsmål end dem vi besvarer i videoerne, kan du stille dem i formularen herunder.

Hvilken elbil anbefaler vi?

Kia EV6 - Kias nye banebrydende elbil

Der er ved at være en række spændende elbiler på markedet, men der er alligevel en elbil, som adskiller sig fra mængden - Kia EV6 stjæler i øjeblikket alt spotlyset og har vundet en plads i motorjournalisternes hjerter. Grunden til det er, at der endeligt er kommet en prisvenlig elbil, som har "hele pakken".

✔ Rækkevidde på 394 km på Standard Range og hele 528 km på Long Range-udgaven
✔ Sjov at køre, med 170 HK på Standard Range og hele 585 HK på GT Performance
✔ Rummelig og kan bruges som familiebil
✔ 7 års garanti – giver en unik tryghed
✔ Store mængder standardudstyr
✔ Attraktiv pris - starter fra kun 329.900 kr.

Kia EV6
Opel Corsa-e

Opel Corsa-e - Opels nye el-minibil

Opel vil også være med på elbil-markedet - og nu kommer én af de mest banebrydende elbiler:

Den nye Corsa-e er fyldt med moderne teknologi og lækkert luksusudstyr. Den har en aktionsradius på hele 330 km, og kan oplades 80% på blot 30 minutter.

El-motoren på 100 kW yder hele 136 HK, og kombineret med et drejningsmoment på 260 Nm er Corsa-e særdeles kraftfuld.

Peugeot e-208 - Peugeots nye el-minibil

Peugeot er også kommet med på elbil-markedet med den nye Peugeot e-208, som er baseret på "Årets Bil i Europa 2020" Peugeot 208.

Den nye e-208 er fyldt med moderne og innovativ teknologi. Den har en aktionsradius på hele 362 km, og kan oplades 80% på blot 30 minutter.

El-motoren på 50 kW yder hele 136 HK, og kombineret med et drejningsmoment på 260 Nm, sikrer en god og stærk køreoplevelse.

Peugeot e-208

Få en ladeboks derhjemme eller oplad din bil på farten

Når du køber en elbil hos A&M, kan du vælge mellem enten en Norlys eller en Clever-ladeløsning. Begge løsninger er enkle og fleksible, men det er dit kørselsbehov og din opladningsmuligheder, der afgør, hvilken ladeløsning der er den rette for dig.

Opladning til dig der kan lade hjemme

Har du mulighed for at få installeret en ladeboks derhjemme, anbefaler vi en ladeløsning fra Norlys. Hos Norlys kan du selv vælge om du vil leje eller eje din Norlys ladeboks.

Lej ladeboksen: 2.495,- (normalpris 2.995,-)
Opladningsaftale inkl. leje: 199,- pr. md.
Forbrug: Afregnes via din elaftale.

Køb ladeboksen: 9.495 kr. (normalpris 9.995,-)
Opladningsaftale: 79,- pr. md.
Forbrug: Afregnes via din elaftale.
Spar 3.000 kr. hvis du i forvejen har en godkendt elinstallation/ladeboks.

Norlys ladestander

Prisen forudsætter at du har/skifter til en Norlys-elaftale, hvilket nemt kan gøres, i forbindelse med bestilling af din Norlys-ladeløsning.
Prisen er for en standard-installation. Ekstraomkostninger kan forekomme ved længere kabelføring, gravearbejde mm. 9 ud af 10 kunder har ikke behov for en udvidet installation.
Hvis du har en godkendt elinstallation i forvejen, koster opsætningen kun 6.500 kr. hvis du køber ladeboksen, og 0 kr. hvis du lejer ladeboksen.

Clever opladning

Opladning til dig der skal lade ude

Har du ikke mulighed for at få installeret en ladeboks derhjemme, anbefaler vi en ladeløsning fra Clever.

Hos Clever kan du nemlig både få en opladningsløsning til Danmarks største offentlige ladenetværk, og adgang til de mange lynladestationer.

Fast-pris abonnement
Grundabonnement til elbil: 799 kr./md. Ubegrænset opladning.

Priserne består af et grundabonnement + et variabelt, forbrugsbaseret energitillæg.
Abonnementet udbydes af Clever A/S. Læs mere på clever.dk/vilkaar.
Variabelt, forbrugsbaseret energitillæg: Hvis den gns. indkøbspris på el (dvs. spotpris inkl. moms, men ekskl. afgifter og tariffer) overstiger 0,89 kr./kWh, pålægges der et variabelt, forbrugsbaseret energitillæg i pågældende måned. Læs mere på clever.dk/energitillaeg.
Mindstepris: Afhænger af startdato og beregnes som 2 x abonnementspris + 2 x energitillæg.

Nye elbiler fra Andersen & Martini

Hos Andersen & Martini er vi autoriserede forhandlere af Kia, Opel og Peugeot, der alle har interessante elbiler på programmet. Se udvalget nedenfor.

Opel Corsa-e Kampagne

LIFE PACK - FRA 239.990 kr. 
Udstyr for 30.000 kr. for kun 10.000 kr. 

 

Opel Mokka-e Kampagne

STYLE - FRA 269.990 KR. 

ULTIMATE - FRA 309.990 KR. 

 

Peugeot e-208 Kampagner

e-208 ACTIVE - FRA 264.990 KR. 
Spar 25.000 kr.

e-208 GT - FRA 289.990 KR.
Spar 30.000 kr.

Peugeot e-2008 Kampagner

e-2008 GT - FRA 299.990 KR.

 

Kia EV6 kampagne

KIA EV6 STANDARD RANGE - FRA 372.900 

Kia e-Niro Kampagne

NIRO EV - FRA 339.900 KR.

Lang rækkevidde - og proppet med lækkert udstyr!

Få hjælp til at finde den rigtige bil og finansiering

Bilvælgerguiden

Lad os hjælpe dig med at vælge den bil, der passer til netop dine behov.

 Mere info

Køb eller privatleasing?

Find ud af om det bedst kan betale sig for dig at købe eller lease din næste bil.

Mere info

Finansiering af bil

Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at finde den mest fordelagtige finansiering.

 Mere info

Stil spørgsmålUdfyld nedenstående og stil dit spørgsmål. Vi sidder klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål eller ønsker rådgivning omkring dit bilkøb.

 

Vi bestræber os på at svare dig inden for 3 timer i arbejdstiden, men der kan gå længere tid i særligt belastede perioder.

Kontakt osUdfyld nedenstående og skriv evt. en besked omkring din henvendelse. Så vil vi komme tilbage til dig hurtigst muligt.

 

Vi bestræber os på at svare dig inden for 3 timer i arbejdstiden, men der kan gå længere tid i særligt belastede perioder.

Deltag i Webinaret: Elbiler anno 2023

Udfyld nedenstående informationer, og du får besked, når webinaret starter, samt optagelsen efter webinaret.