Hybridbilen - Hvad er forskellen på en HEV, MHEV & Plug-in hybrid?

Og hvilken motortype er bedst for dig? Få et overblik over de forskellige hybridbiler og fordele og ulemper ved at køre hybridbil.

Hvad er en hybridbil?

Inden for de seneste år har teknikken for hybridbiler udviklet sig markant. Dette har resulteret i stigende interesse på denne form for bil - og der kommer flere og flere hybridbiler på markedet. 

Ordet hybridbil dækker over flere begreber og derfor er ikke altid helt nemt at blive klog på. Men hvilke forskellige hybridbiltyper findes der? Og hvad betyder det egentlig, at en bilmotor er en hybrid?

På denne side vil vi forsøge at gøre dig klogere på den nye populære biltype. Du kan læse om de forskellige hybridtyper, vi giver dig en liste over fordel og ulemper ved hybrider - og så kan du møde en glad ejer af en plug-in-hybrid. Du kan også få svar på ofte stillede spørgsmål om hybridbiler i vores FAQ-afsnit.

Hybridbiler på lager

5 grunde til at vælge en hybridbil

Der er flere gode grunde til at vælge en hybrid fremfor en traditionel diesel/benzin-bil. Her får du 5 grunde til at skifte til hybrid:

  • Fremragende brændstoføkonomi (især ved plug-in-hybrid)
  • Miljøvenlig og bæredygtig
  • Holder sin værdi bedre grundet nyere teknologi
  • Meget behagelig og lydsvag at køre
  • Meget udstyr for pengene grundet gunstige afgiftsregler lige nu
Hybridbil

3 gode hybridbiler

Vi har samlet tre af vores mest populære hybridbiler. Klik og læs om dem og se priserne.

Opel Grandland X PHEV

Opel Grandland X PHEV

KIA Niro PHEV

KIA Niro PHEV

Peugeot 3008 PHEV

Peugeot 3008 PHEV

Hybrid-typer

Hvad er HEV – Hybrid electric vehicle?

Udviklingen af eldrevne biler startede med den "almindelige" hybridbil. Denne type hybridbil har et batteri, hvortil der genereres strøm via forbrændingsmotoren. Batteriet kan ikke oplades med kabel, men oplader sig selv, når forbrændingsmotoren startes, og når bilen bremser. Bilen har et mindre højvoltsbatteri og kører oftest ikke så langt på el ad gangen (højst op til to km).

Hybridbilen skifter automatisk mellem at køre på brændstof og el. En hybridbil kører på el, så snart der er nok energi på batteriet. Dog har bilens hastighed betydning for, om den kører på el eller benzin. Ved høje hastigheder vil bilen som udgangspunkt ikke køre på el. Du får størst glæde af hybridteknologien ved bykørsel, hvor der er mange stop-start, og hvor elmotoren får bilen til at køre længere på literen. 

HEV-versionen af hybridbiler var grobunden for hele udviklingen af hybridbiler, der har været på markedet i over 20 år. I takt med større fokus på miljøet er bilproducenterne begyndt at investere en masse penge i hybridbiler med målet om at finde den bedst mulige teknologi. Dette er årsagen til den enorme udvikling, der pt. udspiller sig på hybrid- og elbilmarkedet.

Kia Niro
Kia XCeed Hybrid

Hvad er PHEV – Plug-in hybrid electric vehicle?

Plug-in-hybrid (PHEV) er videreudviklingen af HEV, og forskellen på de to typer er markant. På en plug-in-hybrid oplades batteriet både ved kørsel og via en dedikeret opladestander. Derudover er batteriet både større og kraftigere, hvilket gør det muligt at køre længere ture på ren el. Det er muligt at få en turbo-oplader installeret på ens bopæl eller oplade via almindeligt 220V strømstik. 

Et eksempel på en PHEV er KIA XCeed Plug-in Hybrid, som kører op til 59 km på ren el, hvilket gør det muligt for mange at køre til og fra arbejde uden at forbrændingsmotoren bruges. Ladetiden på denne model fra 0-100% blot cirka 3,5 time - afhængig af ladestandertype. Ligesom på den almindelige/HEV hybrid oplades batteriet også under kørsel.

Kører du både by-, lande- og en mindre del motorvejskørsel, og ønsker du at køre på strøm over kortere distancer, så passer plug-in-hybriden godt til dit behov.

Hvad er MHEV - Mild hybrid electric vehicles?

En MHEV er en "mildere" udgave af en HEV, som ordet også antyder.

Den væsentligste forskel på en HEV og en MHEV er, at den ikke kan køre på ren el, men i stedet bliver bilen assisteret af en elektrisk motor på særlige tidspunkter, hvor forbrændingsmotoren ofte bruger meget brændstof. Det kan f.eks. være ved acceleration eller ved start af motoren i Start/stop-funktioner. Derfor er en MHEV også særlig effektiv ved mange små ture i byen. 

En MHEV behøver ingen strømkilde og batteriet oplader sig selv ved udkobling og bremsning. Denne hybridtype vil i vid udstrækning opleves som en almindelig benzin- og dieselbil.

MHEV illustration

Fordele og ulemper ved en hybridbil

Som ved alle biltyper er der naturligvis fordele og ulemper ved hybridbiler. De forskellige hybridbiltyper har også forskellige positive og negative sider. Her får du et overblik over de generelle fordele og ulemper. Læs uddybning længere nede på siden.

Fordele
  Fremragende brændstoføkonomi (især PHEV)
  Miljøvenlig
  Egner sig godt til bykørsel
  Meget støjsvag - især ved elkørsel
Ulemper
  Ofte dyrere anskaffelsespris end andre biltyper
  Batteri svinger i præstationer i vintermånederne
  Stadig begrænsede opladningsmuligheder
  Langsommere opvarmning af kabine

Fordele ved hybridbiler

  • Fremragende brændstoføkonomi
    En hybridbils elmotor bruges som aflastning for bilens forbrændingmotor. Det er primært under acceleration, at elmotorens virke kommer til udtryk, da en forbrændingsmotor her har et højt brændstofforbrug. Dette er også grunden til at hybridbiler egner sig godt til bykørsel, hvor start-stop ved lyskryds forekommer hyppigt. Især plug-in-hybridbiler har en fremragende brændstoføkonomi. Fx kører en Opel Grandland X Plug-in Hybrid op til 63 km på ren el og op til 76,4 km/l (WLTP).

  • Klima- og miljøvenlig
    Netop fordi (især plug-in) hybridbiler kører så langt på literen, er bilerne også klimavenlige. Ved bykørsel vil elmotoren også oftest gøre arbejdet, hvilket mindsker den lokale forurening, og det betyder, at en hybridbil er mere miæjøbvenlig. 
  • Meget støjsvag - især ved elkørsel
    En hybridbil er mere støjsvag end en bil med en almindelig forbrændingsmotor. Hybridbilens elmotor er næsten lydløs, og da forbrændingsmotoren ikke skal yde samme kraft, fordi elmotoren hjælper til, vil dette resultere i et lavere støjniveau.

  • Egner sig godt til bykørsel (og mulighed for lange ture)
    Mulighed for at køre på ren el ved kortere ture. Moderne plug-in-hybridbiler kan køre omkring 70 km., inden de får brug for at supplere med forbrændingsmotoren. Også hybridbiler uden opladning kan køre på ren el - dog væsentlig kortere ture. Men for begge hybridtyper gælder det, at det giver dig mulighed for billig grøn kørsel - og samtidig have fleksibiliteten til at køre lange ture efter behov - uden nødvendigvis at skulle oplade bilen først.  
Vægtskål
Vægtskål - begrænsning

Ulemper ved hybridbiler

  • Ofte dyr nypris
    I din søgen rundt på nettet har du måske noteret, at en hybridbil ofte er dyrere end en tilsvarende konventionel bil. Det skyldes blandt andet, at en hybridbils udviklingsproces og teknologi er mere avanceret. Derudover har den 2 motorer og et stort batteri, der resulterer i dyre produktionsomkostninger. Derfor er det naturligt, at nyprisen på en hybridbil vil være dyrere end på en "normal" bil.

  • Performer dårligere i vintermånederne
    I de kolde vintermåneder forringes elmotorens batterikapacitet. Dette har en negativ effekt på elmotorens ydeevne, hvilket resulterer i færre km pr./l end normalt. Og derfor kan den være en smule utilregnelig i forhold til, hvor langt den kører på literen (især på den første kilometer, hvor elmotoren bidrager op til 100%)

  • Langsom opvarmning af kabine
    Da benzinmotoren ikke arbejder på fuld tryk ved acceleration og kørsel, tager det længere tid, før benzinmotoren bliver godt og grundig varm i vinterhalvåret, og dette kan have indflydelse på, hvor hurtigt kabinen opvarmes. Dette kan dog afhjælpes med ekstraudstyr.

  • Stadig begrænsede opladningsmulighder
    Opladningsmulighederne er pt. begrænsede. Dog har en virksomhed som Clever 700 ladestationer rundt omkring i landet, og deres antal af ladestationer er hurtigt voksende. Der bliver hele tiden lavet flere ladestationer i takt med flere hybrid/elbiler kommer på vejene. Derfor vil vi i fremtiden se bedre lademuligheder, end vi gør i dag.

Steffen er vild med accelerationen i sin KIA Niro PHEV

Steffen er den glade ejer af en KIA Niro Plug-in Hybrid. Han har været positivt overrasket over det at køre i hybridbil - og så er han vild med den kraftige, lydløse acceleration, el-motoren giver.
Se videoen nedenfor og hør, hvorfor Steffen er rigtig glad for sin hybridbil.

FAQ - Hyppige spørgsmål om hybridbiler

  • En hybridbil (HEV) er en bil med både en elmotor og en forbrændingsmotor (typisk benzin). Den benytter typisk elmotoren ved brændstofskrævende opgaver, som f.eks. ved acceleration. En hybridbil oplader automatisk batteriet, når man kører. En Plug-in hybrid har en lidt større elmotor, som man skal oplade med kabel, men til gengæld kan den køre udelukkende på el over en mindre afstand (typisk 10-40 km), således man helt kan undgå at tanke ved mindre ture.

    Hos Andersen & Martini har vi flere interessante hybridbiler i nybilssortimentet. Det gælder fx KIA Ceed SW Plug-in Hybrid, KIA Niro HEV og PHEV, Peugeot 3008 HYBRID4 og Peugeot 508 SW Hybrid.

  • En HEV genoplader batteriet sig selv under kørsel. Ved PHEV (plug-in) er situationen en anden. Denne har et større batteri, der udover at være genopladeligt under kørsel, også skal lades op via almindelig stikkontakt eller ladestander. Det anbefales altid at købe ladestander, ved køb af plug-in, da dette i længden er klart den bedste løsning. Nogle steder er det endda påkrævet at ladestander købes, ved køb af ny plug-in bil.
  • Det er forskelligt, hvad det koster at lade en hybridbil. Køber man en hybridbil fra Peugeot eller KIA, kan man tilkøbe en ladestander fra Clever. Den koster typisk omkring 10.000 kroner* for en startpakke, hvor man får en ladestander installeret på sin adresse, og så man lade frit for omkring små 400 kroner* om måneden. Man kan også vælge et abonnement, til omkring 250 kr.* om måneden, hvor man kan lade frit på farten. Læs mere om Clever HER 

    *Cirkapris pr. april 2020

  • Der er efterhånden en del hybridbiler på det danske marked, og der er flere, der har lang rækkevidde og gode køreegenskaber. Hvis du har mulighed for at lade din bil med kabel, så er Plug-in hybrid klart at anbefale pga. det større el-batteri, og muligheden for at køre udelukkende på el over en længere rækkevidde.

    Hos A&M anbefaler vi især KIA’s plug-in hybrider, da den sydkoreanske producent har lang tids erfaring med hybridteknikken og har lavet flere anmelderroste hybridbiler. Der er mange hybridbiler på KIA’s program som f.eks. KIA Niro (HEV), KIA Niro Plug-in Hybrid, KIA Ceed SW Plug-in Hybrid og KIA XCeed Plug-in Hybrid. Find dem HER. Vi har hos A&M også fået Peugeot 3008 Hybrid 4 og Peugeot 508 Hybrid ind i vores modelprogram.

  • Der er flere producenter af hybridbiler, der gør det rigtigt godt. Men især Toyota, Hyundai og KIA er kendt for at have stor erfaring med hybridbiler og laver nogle af de mest pålidelige og teknisk avancerede biler. KIA’s program af hybridbiler består bl.a. af KIA Niro (hybrid), KIA Niro Plug-in Hybrid, KIA Ceed SW Plug-in Hybrid og KIA XCeed Plug-in Hybrid. Find dem HER. 

  • Forskellen på de 2 typer hybrider er markante. Plug-in hybrid (PHEV) er videreudviklingen af HEV og oplades både når bilen kører og gennem et kabel i en opladestander eller stikkontakt. Batteriet er større på en PHEV, hvilke også gør, at den kan køre udelukkende på ren el i en rækkevidde på op til 50-60 km. på nogle modeller.

    Det betyder også, at du i mange tilfælde helt kan undgå at tanke bilen med benzin. Derfor er det helt klart anbefalelsesværdigt at købe en Plug-in Hybrid, hvis man har adgang til at kunne lade bilen op på arbejde, derhjemme eller via en fælles ladestander i de større byer.

  • Ja - med plug-in hybrid biler er det muligt at benytte, de ofte tomme parkeringspladser, hvor elbiler kan holde/oplade.
  • Der er mange gode grunde til at vælge en hybridbil – især en Plug-in hybrid (PHEV). De største fordele er: forbedret brændstoføkonomi og mere miljøvenlig kørsel, uden at gå på kompromis med en begrænset kørelængde, som stadig er elbilens akilleshæl (selvom teknologien går stærkt).

    Kører man meget bykørsel, kan en hybridbil også være en ren fornøjelse pga. den kraftige acceleration fra nul. Samtidig er bilen mere lydsvag end en 100 % forbrændingsmotor, hvilket er rart for både fører og passagerer.

  • Nej, nøjagtigt som en mobiltelefon, så stopper den selv med at lade, og går i dvale når batteriet er fuldt opladet. Så du slipper for at bekymre dig over, om den nu er fuldt opladet.
  • Generelt set ja. Hybridbiler performer ofte bedre i sikkerhedstests, end biler i samme vægtklasse. Dette skyldes bl.a., de mange penge der er blevet lagt i udviklingen af hybridbiler. Kombinationen med forbrændings- og elmotor har ingen negativ indflydelse på bilens sikkerhed.
  • En hybridbils batteri er lavet til, at kunne holde gennem hele bilens levetid. Bilens levetid er omkring 300.000 km, 8-10 år og ofte meget længere.
  • En hybridbils opgjorte km/l, kan virke misvisende. Årsagen til dette er at km/l er opgjort efter hvor langt bilen kører på 1 liter brændstof, med fuldt opladt batteri. Altså er det kun med fuldt opladt batteri, at bilen kan ramme sin maksimale ydeevne. Når batteriet ikke er fuldt opladt, vil brændstofforbruget stige, og man vil derfor opleve færre km/l.
  • Der er ikke noget rigtigt eller forkert svar. Du skal vurdere hvad dit behov er. Hele udviklingen bag hybridbiler, er lavet til at performe bedst i byer. Dog performer hybridbiler også fornuftigt på motorvej. For langt de fleste er en hybridbil en rigtig god løsning og de næsten ikke eksisterende afgifter gør det meget attraktivt at købe hybridbil lige nu - så det med at slå til inden regeringen ændrer holdning. Pendler du +100 km hver dag på motorvej, er den normale dieselbil, ofte et bedre alternativ.

  • De fleste elbil-kunder køber en stander. En del leasingkunder lader kun på netværket.

  • Ladeboksen nedtages som udgangspunkt når man ikke længere ønsker abonnementet. Boksen tilhører Clever men de står så også for vedligehold. Skifter man bil og ønsker at beholde abonnementet, kører det blot videre. Standeren leveres efter faser typisk 3, og kan derfor anvendes til alle biler der lader med samme stik og max 3 faser. De bokse, der monteres, kan både lade plug-in- og elbiler pt.

Brugte hybridbiler til salg

Køb af brugt hybridbil

Hvad skal du være opmærksom på?

Overvejer du at købe en brugt hybrid eller plugin-hybrid, er der flere ting, du skal være opmærksom på. Mange af de ting, der er vigtigt at tjekke, er naturligvis de samme som altid gælder, når man køber en brugt bil. Disse ting kan du læse mere om i vores Guide til køb af brugt bil. Men der er også nogle ting, som er ekstra vigtige at tjekke op på, når det gælder køb af brugt hybrid- eller plug-in-hybridbil.

Serviceeftersyn er ekstra vigtigt

Ved alle brugtbilkøb gælder det, at man skal tjekke, om alle bilens services er overholdt. For hybridbiler er det ekstra vigtigt. For samtidig med, at du ved at bilen har været serviceret ordentligt, så kan det have betydning for at opretholde en særlig udvidet garanti på batteri eller de særlige hybriddele. 

Få kontrolleret batteriet

Inden du køber en plug-in hybrid, er det en rigtig god ide også at få kontrolleret højvoltbatteriet. Batteriet er nemlig oftest en af de dyre reparationer på denne biltype. Kontrollen af højvoltbatteriet foregår typisk på et mærkeværksted, som pt. er de eneste, der har det rette udstyr til at lave en sådan kontrol.

Garanti varierer meget

Ved alle bilkøb, hvor der er garanti involveret, er det en rigtig god idé at tjekke garantibetingelserne. For hybridbiler er det vigtigt at se nærmere på, hvordan hybriddelene er dækket af garantien - det kan fx være biles batteri. Garantien er ofte udtryk for, hvor lang levetid importøren forventer for batteriet.

Peugeot 3008 Hybrid

Få en Clever-ladeboks eller oplad din bil på farten

Når du køber en el- eller hybrid fra KIA eller Peugeot hos Andersen & Martini, kan du vælge en Clever-ladeløsning. Det er en enkel og fleksibel løsning, hvor strømmen til din bil altid er lige ved hånden.

Opladning hjemme

Med Clever Unlimited får du ubegrænset opladning til din nye elbil eller plugin-hybridbil – både hjemme og ude.

Clever installerer en ladeboks hos dig, så du kan køre afsted hver morgen med et fuldt opladet batteri. Samtidig får du fri adgang til hele Clevers netværk af offentlige ladestandere. 

Du betaler en fast månedlig abonnementspris, så du altid kender din kørselsøkonomi.

Pris, elbil: 749 kr./md
Pris, plug-in-hybrid: 369 kr./md. 

Der vil være udgifter til installation af ladestander. Disse fremgår ofte af prislisterne. Køber du en brugt bil, så snak med din salgsrådgiver om de mulige løsninger for dig.

Clever opladning
Clever opladning

Opladning på Clevers netværk

Det skal altid være let at lade din el- eller hybridbil på farten. Clever Unlimited Network er til dig, der ønsker ubegrænset opladning i hele Clevers netværk, men som ikke har mulighed for at få en ladeboks installeret på din adresse - f.eks. hvis du bor i lejlighed i byen.

Med Clever Unlimited Network får du ubegrænset opladning på hele Clevers ladenetværk for en fast månedlig pris. Og med Clevers app (til iPhone og Android) kan du altid finde nærmeste ladestander. 

Pris, elbil: 625 kr./md
Pris, plug-in-hybrid: 245 kr./md. 

Få hjælp til at finde den rigtige bil og finansiering

Bilvælgerguiden

Lad os hjælpe dig med at vælge den bil, der passer til netop dine behov.

 Mere info

Køb eller privatleasing?

Find ud af om det bedst kan betale sig for dig at købe eller lease din næste bil.

Mere info

Finansiering af bil

Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at finde den mest fordelagtige finansiering.

 Mere info

Stil spørgsmålUdfyld nedenstående og stil dit spørgsmål. Vi sidder klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål eller ønsker rådgivning omkring dit bilkøb.

 

Vi bestræber os på at svare dig inden for 3 timer i arbejdstiden, men der kan gå længere tid i særligt belastede perioder.