To Eliteforhandler-titler til A&M

... af Morten Bauerlund  | d. 16. juli '26

Peugeot Taastrup og Opel Taastrup er blevet udnævnt til ’Eliteforhandler 2026’.


"Vi er utroligt stolte over, at vi er blevet udnævnt til Eliteforhandler – og så endda med både Opel og Peugeot. Det betyder, at vi kan vise vores kunder, at vi yder den topklasseservice, vi stræber efter hver dag, her i Taastrup,"

Sådan lyder det fra salgsdirektør Claus Andreasen efter nyheden om, at Andersen & Martini er blevet kåret til Eliteforhandler med deres Opel- og Peugeot-afdelinger i Taastrup. 

Titlen som Eliteforhandler tildeles af den danske importør af Peugeot og Opel, Wismo Group, og er en helt særlig blåstempling, som kun gives til de allerbedste forhandlere. En Eliteforhandler giver en ekstraordinær oplevelse for kunderne og har særlig høj kundetilfredshed, tryghed i handlen, og fremragende kvalitet på værkstedet.

Også salgschef for nye biler, Jacob Zancho Andresen, er særdeles glad for udnævnelserne:

”Jeg synes, at det er en utrolig bedrift hele vejen rundt både i salg, på mekanisk og kosmetisk værksted og i reservedele – efter kun at have været knapt et år på lokationen. Så vi er virkelig glade og stolte. Det er ikke en udmærkelse, alle forhandlere får, så derfor betyder det rigtigt meget for os, siger han.

Besøg Opel Taastrup og Peugeot Taastrup på Husmandsvej 3.