Tesla Model Y solgte bedst i juni

... af Christian Bisgård  | d. 3. juli '26

Ligesom i maj, er Tesla Model Y den bedst sælgende i juni måned. Læs artiklen, og find ud af, hvem der ellers ligger i toppen af listen over de bedst sælgende personbiler i den forgangne måned. Bilsalget steg igen i juni. 

Det blev Tesla Model Y, der igen denne måned indtager førstepladsen over flest indregistrerede fabriksnye biler. Således blev der indregistreret 1.355 nye Model Y'er i juni. Det er en stigning på 31% over maj måned, og det giver en markedsandel på 6,3%. 

Skoda falder lidt tilbage efter et stærkt forår 

Skoda har været blandt årets helt store succeser på det danske bilmarked, men juni blev endnu en måned, hvor mærket mistede terræn. Enyaq IV og Elroq endte som henholdsvis nummer fire og seks på modellisten med 646 og 483 nyregistreringer.

Samtidig faldt Skodas samlede markedsandel fra 10,1% procent i maj til 6,4% i juni. Det er fortsat et meget stærkt niveau, men langt fra den dominans mærket har haft tidligere på året. 

Nye udfordrere blander sig i toppen

Bag Tesla Model Y har feltet ændret sig markant. Toyota bZ4x og Kia Niro indtager henholdsvis anden- og tredjeplasen, med 880 og 660 nyregistreringer. Begge modeller har dermed overhalet flere af de modeller, der har præget toppen af salgslisten tidligere på året. 

Top 10 - Nyindregistrerede bilmodeller i juni 2026

Model Mærke Antal Andel
Tesla Model Y 1.355 6,3%
Toyota bZ4X 880 4,1%
Kia Niro 660 3,1%
Skoda Enyaq IV 646 3,0%
Xpeng G6 489 2,3%
Skoda Elroq 483 2,3%
Volkswagen ID.4 467 2,2%
Volkswagen T-Roc 448 2,1%
Toyota C-HR+ 435 2,0%
Tesla Model 3 420 2,0%

Kilde: Mobility Danmark (mobility.dk/nyregistreringer)

Toyota er juni måneds mest solgte bilmærke

Toyota var igen det bilmærke, der fik indregistreret flest fabriksnye biler i juni. I alt blev der indregistreret 2.044 Toyota-modeller, hvilket placerer mærket foran Volkswagen, der sluttede måneden med 1.983 nyregistreringer. Toyota fastholder dermed førstepladsen for anden måned i træk og understreger den stærke udvikling, mærket har haft på det danske marked i 2026. 

Tesla indtager tredjepladsen med 1.778 nyregistreringer, mens Mercedes og BMW følger stærkt efter på de næste pladser. Top 10 fulendes af Skoda, Renault, Kia, Audi og Cupra.

Volkswagen tilbage som nærmeste udfordrer

Volkswagen rykkede fra fjerde- til andenpladsen blandt bilmærkerne. Mærket øgede antallet af nyregistreringer fra 1.582 i maj til 1.983 i juni, blandt andet hjulpet af et stærkere salg af ID.4 og T-Roc. 

Premium-mærkerne fortsætter fremgangen 

Mercedes og BMW fortsatte den positive udvikling på det danske bilmarked i juni måned. Mercedes endte som månedens fjerdestørste bilmærke med 1.619 nyregistreringer, mens BMW fulgte lige efter med 1.570. Begge mærker øgede både antallet af nyregistreringer og deres markedsandel sammenlignet med maj, hvilket understreger den fortsatte efterspørgsel efter biler i premium-segmentet. 

Læs artiklen 'Her er de mest solgte biler i 2026' her. Her kan du læse mere om, hvilke biler der til og med juni har solgt bedst i Danmark i 2026. 

Fortsat stigning i salget – kraftigt drevet af elbiler

I juni blev der indregistreret 21.487 nye personbiler i Danmark, hvilket er 12,85% flere end i samme måned sidste år, hvor tallet var 19.039. 

Elbilerne fortsætter samtidig deres fremmarch med 16.996 nye registreringer i juni måned, hvilket bringer elbilernes markedsandel op på 79,10% samlet. Der er med andre ord virkelig godt gang i salget af fabriksnye elbiler i Danmark – ligesom det i øvrigt er tilfældet med brugte elbiler.

Se vores brugte udgaver af bilerne

Hos Andersen & Martini har vi ofte brugte eller nærmest helt nye eksemplarer af flere af de biler, der er omtalt i artiklen. Se et udvalg nedenfor.