Toyota bZ4X solgte bedst i oktober
... af Morten Bauerlund | d. 5. november '26
Toyota bZ4X indtager førstepladsen på listen over nyregistrerede biler i september. Læs artiklen, og find ud af, hvem der ellers ligger i toppen af listen over de bedst sælgende personbiler i den forgangne måned.
Den populære Toyota bZ4X indtager førstepladsen over de mest indregistrerede fabriksnye bilmodeller i Danmark i oktober 2026. I alt blev der indregistreret 648 eksemplarer af den elektriske SUV, hvilket giver modellen en markedsandel på 3,4 %.
Volkswagen følger efter med ID.4 på andenpladsen med 616 nyregistreringer, mens ID. Buzz indtager tredjepladsen med 597 biler. Audi Q4 e-tron ligger nummer fire med 590 nyregistreringer, og Volkswagen ID.3 Neo indtager femtepladsen med 479 biler.
Vietnamesisk bil i top 10
Oktober-listen byder også på en overraskelse i form af den vietnamesiske VinFast VF 6, der indtager niendepladsen med 399 nyregistreringer. Modellen er blandt andet blevet et mere velkendt syn i gadebilledet som taxi.
Top 10-listen fuldendes af Mercedes-Benz GLB, MG ZS, Volkswagen ID. Polo og Volvo EX40. Bemærkelsesværdigt er det, at Tesla ikke har en eneste model blandt månedens ti mest indregistrerede biler.
Top 10 - Nyindregistrerede bilmodeller i september 2026
| Mærke | Model | Antal | Andel |
| Toyota | bZ4X | 648 | 3,4% |
| Volkswagen | ID.4 | 616 | 3,3% |
| Volkswagen | ID. Buzz | 597 | 3,2% |
| Audi | Q4 e-tron | 590 | 3,1% |
| Volkswagen ID.3 Neo | C-HR+ | 479 | 2,5% |
| Mercedes-Benz GLB | 463 | 2,5% | |
| Volkswagen | ID. Polo | 439 | 2,3% |
| MG | ZS | 423 | 2,2% |
| VinFast | VF 6 | 399 | 2,1% |
| Volvo | EX40 | 394 | 2,1% |
Kilde: Mobility Danmark (mobility.dk/nyregistreringer)
Volkswagen snupper førstepladsen på mærkelisten
Volkswagen er det bilmærke, der fik indregistreret flest fabriksnye personbiler i Danmark i oktober 2026. I alt blev der indregistreret 2.642 Volkswagen-modeller, hvilket placerer mærket foran Toyota med 1.439 nyregistreringer. Volkswagen opnåede dermed en markedsandel på 14,0 %, mens Toyota stod for 7,6 % af månedens samlede nyregistreringer.
Mercedes-Benz indtager tredjepladsen med 1.376 nyindregistrerede biler og en markedsandel på 7,3 %. BMW følger på fjerdepladsen med 1.184 biler, mens Skoda indtager femtepladsen med 1.047 nyregistreringer.
MG overrasker med en sjetteplads og 1.039 nyregistrerede biler. Renault, Audi, Cupra og Volvo fuldender top 10 med henholdsvis 995, 857, 732 og 642 indregistrerede biler.
Efter en meget flot september er Tesla ikke blandt månedens ti mest indregistrerede bilmærker i oktober.
Elbilsalget fortsætter med at slå rekorder
Der blev i alt indregistreret 18.875 nye personbiler i Danmark i oktober 2026 – en stigning på 16,9 % sammenlignet med samme måned sidste år. Heraf var hele 16.679 elbiler, hvilket svarer til en andel på 88,4 % af samtlige nyregistrerede biler.
Elbilerne fastholder dermed deres dominerende position på det danske bilmarked, og udviklingen viser, at danskerne i stigende grad vælger elektrisk, når de køber fabriksny bil. Blandt private bilkøbere var elbilernes andel endnu højere og nåede hele 97,6 % i oktober.
Den positive udvikling ses også i det samlede bilsalg. Til og med oktober 2026 er der ifølge Mobility Denmark indregistreret i alt 170.660 nye personbiler i Danmark. Det er en fremgang på 13,6 % sammenlignet med samme periode sidste år, hvor der blev indregistreret 150.193 nye biler.
Læs artiklen 'Her er de mest solgte biler i 2026' her. Her kan du læse mere om, hvilke biler der til og med oktober har solgt bedst i Danmark i 2026.
Se vores brugte udgaver af bilerne
Hos Andersen & Martini har vi ofte brugte eller nærmest helt nye eksemplarer af flere af de biler, der er omtalt i artiklen. Se et udvalg nedenfor.
Denne artikel er en del af vores sektion Nyheder og Viden. Klik her for at se alle artikler i sektionen.