Hjulskift og dækskift

Læs alt om hjulskifte, og hvorfor det er uhyggeligt vigtigt at have vinterdæk på om vinteren.

Hjulskift der passer til sæsonen

På samme måde som vi vælger vores fodtøj, alt efter hvor vi skal færdes – på samme måde er dæktyper også tilpasset forskellige formål.

Når vejgrebet bliver dårligere, er det nødvendigt at tilpasse sig forholdene – uanset om man er gående eller kørende.

Derfor anbefaler vi 2 årlige dækskift. Vinterdæk er din sikkerhed om vinteren, og sommerhjul mest optimale om sommeren.

Bestil tid her

Pris på hjulskifte hos A&M

Priser på hjulskifte Pris
Hjulskifte ifm. service 199,-
Hjulskifte uden service 479,-
Afbalancering 4 hjul (ifm. hjulskift) 296,-
TPMS-kodning alene 400,-

TPMS-kodning er inkl. i ovenstående hjulskiftepriser

Vi har afdelinger i: Taastrup | Ballerup | Glostrup | Amager | Søborg | Greve

Dækhotel + hjulskift | 120 kr./md.

Husk du kan tegne en dækhotel + hjulskift aftale og få opbevaret dine dæk på A&M's Dækhotel & dækcenter og få 2 gange årligt hjulskifte – du slipper for alle bekymringerne og sparer oven i købet mange penge.

Bliv en del af klubben i Andersen & Martini

Vores loyale kunder er vores venner, og vi behandler vores venner godt. Tegner du en serviceaftale hos Andersen & Martini, så får du adgang til en lang række fordele:

  • Op til 15 % på værkstedsreparationer og -ydelser
  • Op til 10 gratis vaske om året
  • Fri kontrol af bilen f.eks. op til ferien
  • Dækhotel og hjulskifte fra kun 96,-/md.
  • Mulighed for fri topup af motorolie, sprinklervæske, pæreskift m.m

Skift til vinterdæk

Der er ingen undskyldning

Uanset om vejen er tilsneet, isglat eller bare våd, er vejgrebet altid ringere om vinteren end om sommeren. Så der er flere gode grunde til at vælge at køre med vinterdæk, når temperaturen falder.

Det altoverskyggende argument for at skifte til vinterdæk er og bliver dog, at det øger din sikkerhed, når vejbanen bliver mere uforudsigelig under kulde og sne. Hos Andersen & Martini tilbyder vi komplette vinterhjul med kvalitetsvinterdæk til din bil.

Vi har vinterhjul (inkl. fælge, dæk, samling, afbalancering og miljøafgift) på lager, se vores gode tilbud i kolonnen.

Vi anbefaler brug af vinterdæk fra oktober til marts

For at sikre de bedste køreegenskaber anbefaler Andersen & Martini, at du kører på vinterdæk fra oktober til og med marts måned, da det er den periode, der som oftest er værst med hensyn til vejgreb. Men alt afhængig af vejret er en vigtig huskeregel, at når temperaturen risikerer at falde til under 7 grader, så bør du få monteret vinterdæk. I Danmark vil det typisk være omkring efterårsferien – med skift til sommerdæk igen omkring påskeferien.

Læs mere om forskellen på vinterdæk og sommerdæk

Særlige lovkrav

Hvis dine vinterdæk består af et sæt pigdæk, må disse kun benyttes i perioden fra den 1. november til den 15. april. Skal du en tur over grænsen til Tyskland i den pågældende periode, så skal du være opmærksom på, at pigdæk ikke er tilladt dernede. I Danmark er der endnu ikke lovkrav om brug af vinterdæk. Men der er ingen tvivl om, at vinterdæk er det eneste rigtige i vinterperioden – for din og dine passageres sikkerheds skyld.

Læs mere om kravene til dækkets mønsterdybde

Skift til sommerhjul

Vi anbefaler, at man skifter til sommerdæk omkring påskeferien, eller når temperaturen ikke længere er under 7 grader, når du benytter bilen. Gode sommerdæk om sommeren er (næsten) lige så vigtige som gode vinterdæk om vinteren.

Der er mange gode grunde til, at skifte tilbage til sommerhjul. En væsentlig grund til at skifte tilbage til sommerdæk, når kalenderen siger forår, er sikkerhedenSommerdæk har en mindre bremselængde end vinterdæk på tør vej, da vinterdæk er lavet af et blødere gummi end sommerdæk, for at kunne klare det glatte underlag. En anden god grund er slidtage og dermed din pengepung, da sommerdæk ikke slides nær så hurtigt som vinterdæk. Så når man skifter til sommerdæk, betyder det også, at ens vinterdæk holder længere. Og så er der brændstoføkonomien. Da vinterdæk er lavet af blødere gummi, har de også en langt større friktion end sommerdæk, og bruger derfor mere brændstof på at trille rundt.

Inden der skiftes til sommerhjul skal man tjekke sine sommerdæk grundigt igennem, før de sættes på bilen – er der skader eller uregelmæssigt slid, så skal de skiftes. Minimumskravet på dækmønsteret er 1,6 mm i hele kørefladens bredde, men vi anbefaler minimum 3 mm. Er dækkene slidt forskelligt på yder- og indersiden kan dette indikere, at bilen har behov for en styretøjsudmåling og sporing.

Læs mere om montering og opbevaring af dæk

Afbalancering af hjul

Hvis din bils hjul ikke er i balance, giver det vibrationer i rattet og undervognen. Det betyder på sigt et undvendigt slitage på dækkene og bilens øvrige undervognsdele. På længere strækninger kan føreren også blive generet af vibrationerne og blive mere træt under kørslen.

Afbalancering af hjul ved skift mellem sommer/vinter-dæk og omvendt er som udgangspunkt ikke nødvendig, hvis du ikke har oplevet vibrationer inden afmontering. Det kan dog være fornuftigt at få fortaget en kontrol-afbalancering, og det kan passende ske, når hjulene alligevel er taget af.

Ved en afbalancering placerer vi dine dæk i en afbalanceringsmaskine. Den måler balancen i hjulet, mens det kører rundt. Derefter fortæller den, hvor der skal placeres en (mod)vægt, således at hjulet igen kommer i balance.

Hos Andersen & Martini kan du få afbalanceret alle dine 4 hjul fra 296 kr. i forbindelse med et hjulskifte. Er det ikke i forbindelse med et hjulskifte, er prisen fra 699 kr.

Afbalancering af hjul forveksles ofte med sporing, men det er ikke det samme. Mange tror også, at vibrationer i rattet kan afhjælpes ved en firehjulsudmåling og sporing. I langt de fleste tilfælde er det dog en afbalancering, der afhjælper problemet med vibrationer i rattet. 

Når din bil skal på værksted...

Brug for lejebil?

Har du brug for en lejebil, når du skal undvære din bil? Læs mere om priser og forhold.

Mere info

Dækhotel

Få opbevaret dine dæk på dækhotel, så du slipper for besværet.

Mere info

7 gode vinterråd

Vi har vi listet nogle punkter op, der er relevante når sne og slud indtræder.

Mere info

Denne side benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere her.

OK

Stil et spørgsmål

Udfyld nedenstående og stil dit spørgsmål. Vi sidder klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål til vores services eller ønsker rådgivning omkring din bils vedligeholdelse

 

Vi bestræber os på at svare dig inden for 3 timer i arbejdstiden, men der kan gå længere tid i særligt belastede perioder.

Kontakt os

Udfyld nedenstående og skriv evt. en besked omkring din henvendelse. Så vil vi komme tilbage til dig hurtigst muligt.

 

Vi bestræber os på at svare dig inden for 3 timer i arbejdstiden, men der kan gå længere tid i særligt belastede perioder.