Anhængertræk
Få gode råd og vejledning omkring, hvilket anhængertræk, der passer til netop dine behov.
Anhængertræk til bilen
Det behøver ikke være dyrt eller besværligt at få anhængertræk på bilen. På A&M Budgetværksted har vi altid konkurrencedygtige priser på montering af "jydekrog".
Længere nede på siden kan du finde priseksempler på, hvad det koster at få monteret anhængertræk hos os.
Du vil også kunne finde et afsnit, der handler om montering af anhængertræk, hvor du kan læse om fast kontra aftageligt træk, 7- og 13-polede træk og montering af anhængertræk som gør det selv-projekt.
Du finder også et afsnit om regler for anhængertræk, hvor du kan læse om, hvad du skal være opmærksom på, når du får - eller allerede har - anhængertræk.
Se priser herPriser på anhængertræk
Nedenfor ser du nogle priseksempler på billig montering af anhængertræk. Det kan give dig en fornemmelse af hvilket prisleje, du skal regne med, hvis du vil have træk på din bil. For at få en pris på netop din bil, skal du blot anmode nedenfor.
Priseksemplerne gælder træk og montering og er inklusiv moms.
Fastmonteret anhængertræk - 13-polet stik
Model | Pris |
Nissan Qashqai 1,5 DCi Visia 110HK 2016 | 6.317 kr. |
VW Golf 1,2 TSI BMT Trendline 105 HK 2013 | 7.218 kr. |
VW UP! 1,0 Move 60 HK 2013 (KUN TIL CYKELANHÆNGER) | 5.750 kr. |
<< Adapter til 7-polet stik - kun 199 kr. >>
Aftageligt anhængertræk - 13-polet stik
Model | Pris |
Nissan Qashqai 1,5 DCi Visia 110HK 2016 | 8.243,75 kr. |
VW Golf 1,2 TSI BMT Trendline 105 HK 2013 | 8.846,25 kr. |
Montering af anhængertræk
På A&M Budgetværksted kan vi altid installere anhængertræk billigt på din bil. Men der er forskellige ting, du skal tage stilling til og være opmærksom på, inden du vælger anhængertræk.
Først skal du finde ud af, hvor meget din bil må trække. Derefter skal du vælge et træk, der kan klare vægten. Hvis du skal køre tungt læs som for eksempel en campingvogn og store trailere, er det vigtigt, at den trækkrog, du vælger, kan klare det.
Hvis du bare skal køre med trailer eller have cykler bagpå i en cykelholder, kan du vælge et billigere anhængertræk. Du skal dog naturligvis være opmærksom på, at dine behov kan ændre sig, og så kan det være rart med et træk, der kan klare belastningen.
Fast eller aftageligt anhængertræk?
Fastmonteret træk
Med et fastmonteret træk har du altid mulighed for at spænde trailer eller campingvognen på krogen, uden at du skal til at sætte trækket på bilen først. Det ser måske ikke så kønt ud at have anhængertrækket siddende permanent, men det er praktisk. Samtidig beskytter den også mod mindre parkeringsbuler i bagskærmen, hvis der er en, der kommer til at køre ind i dig bagfra.
Aftageligt træk
Hvis du synes, det er grimt altid at køre rundt med et anhængertræk, kan du have et aftageligt træk, der kan ligge i bagagerummet eller garagen, når du ikke bruger det. Det er helt ukompliceret at sætte på og tage af. Til gengæld har du ikke den beskyttelse af din bils bagende, som et fastmonteret træk giver.
Alt i alt er det en smagssag, så det er helt op til dig, hvad du foretrækker. Et aftageligt træk kan i øvrigt klare samme belastning som et fastmonteret træk.
7- eller 13-polet anhængertræk?
Det er naturligvis vigtigt for sikkerheden, at anhængeren kan vise de tilsvarende lys som bilen bruger, herunder bl.a. blinklys og baglygter, samt når du bruge bremser eller tågelygter. I Danmark bruger vi to forskellige modeller, nemlig et 7-polet og et 13-polet anhængerstik. Navnet henviser til, at der er henholdsvis 7 eller 13 ben i stikket.
Dit valg afhænger af dit behov
Om du skal have det ene eller det andet, afhænger af, hvad du skal bruge dit anhængertræk til. Som udgangspunktet kan et 13-polet stik bruges til det meste. 7-polet var tidligere standarden, og det kan du som regel godt bruge til for eksempel en trailer - men mere avancerede ting som eksempelvis campingvogne, kræver 13-polet stik. Dog kræver udlejningstrailere ofte 13-polet stik, men så har du tit mulighed for at låne eller leje en adapter, så du stadig kan køre med den.
Vi er selvfølgelig klar til at rådgive dig, når du skal vælge, om du skal have et anhængertræk med 7 eller 13 poler.
Montering af anhængertræk som gør det selv-projekt
Det er tilladt selv at installere anhængertræk, hvis du er kyndig nok og vil spare pengene til monteringen. Du skal dog huske, at gør du det selv, så skal bilen altid synes, inden du kører med anhængeren - ellers får du en bøde, hvis du bliver stoppet af politiet.
Det kan være kompliceret!
Du skal også være opmærksom på, at monteringen skal udføres forsvarligt for at være lovlig. Og det kan være en ganske kompliceret affære at installere et anhængertræk. Du skal bruge en del forskelligt værktøj, som du måske skal ud at investere i - og samtidig kan det gå grueligt galt, hvis du ikke du er forsigtig, og ikke overholder nogle grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger.
Alt efter dine gør det selv-evner, kan det desuden være en ganske tidskrævende "operation". Derfor: Hvis ikke du er praktisk anlagt, er det en god idé at få en uddannet mekaniker til at stå for monteringen. Få et godt tilbud på netop din bil hos A&M Budgetværksted ved at klikke nedenfor.
Regler for anhængertræk
Et anhængertræk er særdeles praktisk at have på sin bil. Det er rart at have, hvis man skal have en trailer på, når man skal en tur på genbrugsstationen, transportere en sofa hjem - eller vil have en cykelholder på bilen. Men der er naturligvis nogle ting, man skal tage højde for, når man får monteret anhængertræk. Derudover er der forskellige regler for kørsel med trailer, der også er gode at have styr på. Vi har lavet en liste med svar på nogle af de mest relevante spørgsmål i forhold til anhængere og anhængertræk.
-
På din bils registreringsattest kan du finde oplysning om, hvor meget vægt du må have på traileren, når du spænder den efter bilen. Det er den oplyste maksimale vægt på bilens registreringsattest – og ikke på trailerens registreringsattest – der er afgørende, da det er vigtigt, at bilen kan klare belastningen. Det betyder, at bilen skal kunne klare trailerens vægt inkl. gods på trækkrogen. Du skal også være opmærksom på, at vægtgrænsen afhænger af, om traileren er med eller uden bremser. Du kan finde oplysninger om vægtgrænsen for trailere med og uden bremser på din bils registreringsattest.
TYPEN AF KØREKORT ER VIGTIG: Hvis dit B-kørekort (almindeligt kørekort til personbil) er erhvervet efter maj 2009, må du køre med trailere på 750 kg eller under - altså hvis bilen er godkendt til det. Derudover må du køre med trailer, hvis summen af bilens tilladte totalvægt og trailerens tilladte totalvægt tilsammen ikke overstiger 3.500 kg. Hvis dit B-kørekort er erhvervet før maj 2009, gælder der særlige regler: Overstiger summen af den tilladte totalvægt ifølge bilens og trailerens registreringsattester 3.500 kg, og overstiger trailerens tilladte totalvægt samtidig 750 kg, skal du se på, hvad der er anført på bilens registreringsattest under "Påhængskøretøj med bremser". Er denne vægtgrænse lavere end trailerens tilladte totalvægt, bruger man den, og lægger den sammen med bilens totalvægt. Overstiger den sammenlagte vægt ikke 3.500 kg, kan du lovligt køre bilen med traileren med dit B-kørekort.
-
Hovedreglen er, at du kan eftermontere anhængertræk på din personbil eller varevogn uden at skulle til syn, hvis den vejer under 3.500 kg. I dette tilfælde er det tale om en såkaldt synsfri sammenkobling. Det betyder, at du kan nøjes med en omregistrering af bilen, som i øvrigt altid er obligatorisk.
Der er dog undtagelser for reglen. Hvis din bil er mere end 8 år gammel, skal den under alle omstændigheder synes efter monteringen. Får du et værksted til at klare monteringen for dig, sørger de oftest også for det efterfølgende synstjek - sådan er det naturligvis også på A&M Budgetværksted. Er din bil under otte år gammel skal den kun synes, hvis værkstedet, der har stået for monteringen, ikke er godkendt, eller hvis du har gjort det selv.
For at leve op til kravene for en synsfri sammenkobling skal der være tale om et ikke-aftageligt anhængertræk, og det må ikke være udstyret med et såkaldt øje. Hvis et værksted står for monteringen, udfylder de en ’Erklæring om montering af tilkoblingsordning’, som du blot selv skal aflevere på motorkontoret, og så er du klar til at køre ud i verden med traileren bagpå.
-
ALMINDELIGE TRAILERE: Man må aldrig køre hurtigere end 80 km/t på motorveje og 80 km/t uden for byzone med almindelige trailere (og campingvogne), selv om der er skiltet med højere hastighedsgrænse. Inden for byzoneområde må du køre med 50 km/t, medmindre anden hastighedsbegrænsning er anført.
TEMPO-100-GODKENDTE TRAILERE: Du må køre op til 100 km/t på motorvej eller 80 km/t på motortrafikvej og landevej med Tempo 100-godkendte trailere (og campingvogne). Du skal have Tempo 100-godkendelse til at køre i Danmark med denne type, og hvis du vil køre i Tyskland, skal du også skal have en Tempo 100-godkendelse, der gælder i Tyskland.
-
Ja, det skal du - og det er vigtigt. Anhængertræk bevirker nemlig, at en udvidet ansvarsforsikring er lovpligtig. Forsikringen skal tegnes som en selvstændig forsikring på selve påhængskøretøjet, så du er dækket ind, hvis påhænget medfører skader.
-
Montering af anhængertræk er afhængigt af både bil og typen af anhængertræk. Der findes både fast eller aftageligt anhængertræk og 7-polet og 13-polet anhænger-stik.
Generelt kan det siges, at montering af anhængertræk typisk koster mellem 5-10.000 kr. Du kan finde vores priseksempler her.
Bliv en del af klubben i Andersen & Martini
94,9 % af A&M’s fordelskunder er ”tilfredse” eller ”meget tilfredse” med deres serviceaftale
(Intern undersøgelse baseret på 742 besvarelser fra A&M’s fordelskunder)
Hvor meget må min bil trække?
Det fremgår typisk af bilens specifikationer, hvor meget en bil må trække. Det kan for eksempel være angivet, at maksimalt påhæng er 1.400 kg. Hos nogle forhandlere finder du specifikationerne for tilladt påhængsvægt på prislisten - andre har en selvstændig specifikationsliste.
Hvis du allerede har en bil, kan du finde oplysningerne på registreringsattesten. Her vil der for eksempel stå: "Påhængskøretøjets største tilladte totalvægt m/bremser er 1.400 kg”.
Typen af kørekort er vigtigt
Men det er ikke nok at vide det. Når du skal finde ud af, hvor tung en trailer eller campingvogn du må køre med, skal du også kigge på dit kørekort - og på både bilens og anhængerens registreringsattest. Der er nemlig særlige regler alt efter, om du har et almindeligt kørekort (B) eller trailerkørekort (B+/BE).
De fleste danske bilister har et B-kørekort, hvilket giver ret til at køre en bil på højst 3.500 kg totalvægt. Fælles for de forskellige typer kørekort er dog, at du aldrig må køre med en anhænger, der vejer mere, end din bil er godkendt til at trække. Du kan læse mere HER.
Maksimal påhængsvægt for Peugeot, Opel og Kia
Hos Andersen & Martini er vi autoriseret for handler af Peugeot, Opel og Kia. Nedenfor kan de se, hvor meget de forskellige modeller, vi sælger fra nye, må trække på krogen.
Hvor meget bilerne må trække afhænger af, hvilken motor de er udstyret med. Samtidig afhænger det af, om anhængeren er med eller uden bremser.
Klik på modellerne for information om anhængervægt på de respektiver motorer.
Kia - maksimum anhængervægt (kilo)
Model | m. brems. | u. brems. |
Picanto* | - | - |
Ceed | 1.000-1.400 | 500-600 |
ProCeed | 1.410 | 600 |
XCeed | 1.000-1.400 | 500-600 |
Niro (PHEV) | 1.300 | 600 |
Niro EV | 750 | 300 |
Stonic | 900 | 450 |
Sportage | 1.350-1.650 | 750 |
EV6 | 750-1.800 | 1.600 |
Sorento | 1.500-2.500 | 750 |
EV9 | 900-2.500 | 450-750 |
*Kun cykelanhænger.