Hvad er registreringsafgift?

Registreringsafgift er noget, der skal betales på alle biler, der anvendes til privatkørsel i Danmark af personer, der har bopæl i Danmark. Typisk betales registreringsafgiften allerede i forbindelse med indregistreringen. Registreringsafgiften på både nye og brugte biler beregnes på baggrund af bilens værdi og CO2-aftryk. Bilens værdi vurderes af SKAT i forbindelse med indregistreringen i Danmark.

Hvad er de primære forskelle på den tidligere og nye bilafgift?

- I stedet for de nuværende to afgiftstrin vil der fremover være tre. - Et CO2-tillæg på registreringsafgiften, som er baseret på, hvor meget CO2 bilen udleder pr. km. - Elbiler og plug-in hybrider får en meget lang indfasningsperiode med ekstra rabat oven i deres i forvejen lave afgift. - Der indføres også et bundfradrag på ALLE biler til sidst. Det vil være lavt for konventionelle biler, halvhøjt for plug-in hybrider og højt for elbiler. For de to typer "grønne" biler vil fradraget blive nedtrappet over tid.

Hvordan beregner man registreringsafgiften?

Først finder man afgift ud fra afgiftspligtig værdi (fratrukket evt. batterifradrag). 2. Så lægger man CO2-tillæg til 3. Så ganger man indfasningen for evt. lavemissionsbiler 4. Til sidst fratrækker man bundfradraget Vi har udarbejdet en udførlig beskrivelse af, hvordan registreringsafgiften udregnes. Læs den HER .

Hvilke biler bliver billigere med ny bilafgift?

Det er svært at sige noget konkret om en bestemt biltype eller motortype, da afgiftsmodellen er blevet ændret markant. Dog kan man overordnet sige, at de plug-in hybridbiler, som ikke har en fantastisk brændstoføkonomi, og derfor ikke fik voldsomt høje fradrag med den forhenværende afgift, bliver tilgodeset i langt højere grad nu, hvor det er er CO-tillæg og motortypen, der i højere grad definerer afgiften.

Hvilke biler bliver dyrere med ny bilafgift?

Som udgangspunkt har man forsøgt at holde de konventionelle bliver på et niveau, hvor det ikke skal blive dyrere for disse at købe en ny bil. Dog vil ændringerne i afgiften ramme de konventionelle mikrobiler hårdest procentuelt, ligesom de biler, der forurener også vil blive væsentlig dyrere end før grundet det nye CO2-tillæg. Overordnet stiger en benzin/dieselbil mellem 200.000-400.000 kr. kun med 3.100 kr. i gennemsnit, men forskellen på de specifikke motor- og biltyper kan svinge en del - nogle bliver billigere og andre lidt dyrere.

Hvad er en "grøn" bil ifl. regeringen?

Ifølge aftalen mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om Grøn omstilling af vejtransporten defineres grønne biler som ”nul- og lavemissionsbiler”. En lavemissionsbil defineres som en bil der udleder mindre end 50 g CO2/km.

Hvordan defineres en lavemissionsbil?

Lavudledningsbiler er primært plug-in hybrider. I de ”normale” hybridbiler ligger udledningen som regel over det definerede maksimum på 50 g/km af CO2. Derfor har opladningshybrider denne kategori for sig selv.

Hvordan defineres en nulmissionsbil?

Nulemissionsbiler er næsten udelukkende elbiler. Det er biler, der udleder 0 g CO2/km (lokalt CO2-udslip).

Sådan beregnes de nye bilafgifter

Hvad betyder de nye bilafgifter for benzinbiler, plug-in hybrider og elbiler? Se eksempler i artiklen

Stil spørgsmål

Hvilke biler får mest gavn?

Grundet den nye afgift politikerne besluttede sig for i 2021, så vil elbiler og plug-in hybrider alligevel ikke tage den massive afgiftsstigning, som der var udsigt til.

Mange af elementerne i den nye afgiftsberegning (fra 2021) er baseret på den hidtidige afgiftsmodel, men der er lavet voldsomt om på tallene og samtidig indført nye tiltag såsom CO2-tillæg, som gør, at biler inden for samme motortype (benzin, diesel, PHEV og elbiler) både er faldet og steget i afgift.

Der betyder blandt andet, at de biler, der kører langt på literen (inden for deres given motortype), og som før har fået et kæmpe fradrag i afgiften, er blevet en smule dyrere med den nye afgiftsmodel og vice versa. Dog vil "indfasningen" og "bundfradraget" også spille en stor rolle ifb. med hvor præcist skellet ligger på de brændstoføkonomiske biler, da disse elementer også er blevet ændret væsentligt.

Sådan beregnes afgiften ↓

Hvad er nyt ved bilafgifterne 2021?

De nye bilafgifter vil stadig være baseret på beskatning af bilens pris fra fabrikken. Men med afgiftsændringerne, der er trådt i kraft 18. december 2020, kommer et klart "grønt" element oveni - nemlig en CO2-baseret tillæg til afgiften. Der er mange nye eller ændrede elementer, når afgiften udregnes – og dermed på bilens endelige købspris.

De vigtigste elementer er:

3 afgiftstrin i afgiftspligtig værdi
I stedet for de forhenværende to afgiftstrin så er der nu tre. Af de første 65.800 kr. inkl. moms betales der kun 25 %, de næste 65.800-204.600 kr. betales der 85 % af og over 204.600 kr. betales der 150 % (2022-niveau). Batterifradraget er som i 2020 et fradrag i den afgiftspligtige værdi, og altså ikke et direkte fradrag på bilen, dvs. 1.300 kr. (2022-niveau) pr. kWh (dog max, 45 kWh). Fradraget udfases gradvist frem mod 2025, hvor det helt forsvinder.
CO2-Tillæg
Den første ændring har isoleret set gjort bilerne billigere. Men så er der et nyt element fra 2021 – nemlig et CO2-tillæg på registreringsafgiften, som er baseret på, hvor meget CO2 bilen udleder pr. km. Dvs. hvis man køber en elbil, så vil der ikke være noget tillæg, og køber man en Mustang, som udleder voldsomt meget CO2 pr. km. så vil den have et stort CO2 tillæg i registreringsafgiften.
Indfasning
Elbiler og plug-in hybrider har fået en meget lang indfasningsperiode med ekstra rabat på afgiften oven i deres i forvejen lave afgift. I 2022 vil elbiler få en rabat på 60 % af afgiften og plug-in hybrider 50 %. Rabatten vil trinvis blive nedtrappet, så den i 2030 er nede på 20 procent for begge motortyper. Det går dog en smule stærkere for PHEV'er frem imod 2025.
Bundfradrag
Der er også indført et et bundfradrag på ALLE biler til sidst i beregningen. Det er lavt for konventionelle biler, halvhøjt for plug-in hybrider og højt for elbiler. For de to typer "grønne" biler vil fradraget blive nedtrappet frem mod 2030.
Fortsat billigt el
Afgiftsrabatten på processtrøm fortsætter, således at en almindelig elbilsbruger vil spare 2.550 kr. i gennemsnit på afgifter ved at lade sin bil op.
Ejerafgiften stiger og ændres fremadrettet
Udligningsafgiften stiger i gennemsnit for dieselbiler med 300 kr. og ejerafgiften gradvist (procentuelt) over de kommende år og gælder for alle afgiftspligtige biler. Ejerafgiften ændres ligeledes for biler, der indregistreres fra 1. juli 2021. I stedet for at være beregnet ud fra, hvor langt bilen kører på én liter benzin/diesel, bliver den differentieret efter, hvor mange gram CO2, bilen udleder pr. kørt kilometer.

Sådan beregnes den nye bilafgift 2021

1. Bilens værdi

Evt. Batterifradrag i afgiftspligtig værdi

Mens sikkerhedsfradrag og fradrag/tillæg for god/dårlig brændstoføkonomi er fjernet, så er batterifradraget bibeholdt (udfases gradvist frem mod 2025, hvor fradraget er 0 kr.). Har bilen derfor et opladeligt batteri, så gives der et fradrag i den afgiftspligtige værdi på 1.300 kr. (i 2022) pr. kWh til el- og plug-in hybridbiler (op til max 45 kWh).

Eksempel (39 kWh batteri): 39 x -1.300 kr.= - 50.700 kr., som trækkes fra den afgiftspligtige værdi, inden procenterne for skalaknæk udregnes.

Udregning ud fra afgiftspligtig værdi

Bilens stålpris inkl. moms beregnes ud fra 2 skalaknæk i dag efter et evt. batterifradrag fratrukket den afgiftspligtige værdi.

Eksempel på bil med et 39 kWh batteri med en stålpris på 316.300 kr. inkl. moms:

316.300 - 50.700 kr. = 265.600 kr.
● 25 % af 65.800 kr. = 17.200 kr.
● 85 % af 138.800 kr. = 117.980 kr.
● 150 % af 61.000 kr. = 91.500 kr.

Total = 226.680 kr.

2. CO2-tillæg

Efter værdiberegningen af afgiften (+ evt. batterifradrag i afgiftspligtig værdi), så tillægges der på alle biler et CO2-tillæg baseret på bilens CO2-forbrug ved kørsel. Dette tillæg er en af de store elementer i den nye måde at beregne registreringsafgift.

Eksempel (135 g co2/km.): 125 x 250 kr. = 31.250 kr. + 10 x 500 kr. = 5.000 kr.

Total= 36.250 kr.

3. Indfasning

Indfasningen er en såkaldt "rabat" på afgiften, der gives til lav- og nulemissionsbiler for at fremme salget af "grønne" biler og give forbrugeren et økonomisk incitament til at købe en bil, der kører helt eller delvist på el. Bundfradraget på 21.700 kr. fratrækkes FØR indfasning.

Eksempel på en lavemissionsbil (2022-niveau) med en samlet afgift efter værdiberegning (+ evt. batterifradrag) og CO2-tillæg på 151.700 kr:

151.700 kr. - 21.700 kr. = 130.000 kr.
130.000 kr. x 50% % = 65.000 kr.

4. Bundfradrag

Til sidst påføres bundfradraget, som udgangspunkt er 21.700 kr. for ALLE biler. Er der tale om en lavemisionsbil (typisk PHEV) eller en nulemissionsbil (elbil), så vil der yderligere være ekstra fradrag oven i.

Eksempel på PHEV med afgift på 58.500 efter indfasning og bundfradrag (21.700 kr.):

58.500 kr. - 48.700 = 9.800 kr.

Eksempel på beregning af ny bilafgift

Eksempel i 2022 på en Plug-in hybrid til 300.000 kr. stålpris inkl. moms med et batteri på 14 kWh og CO2-udslip på 31 g/km

1. Værdiberegning: 300.000 inkl. moms - 14 x 1.300 kr. (batterifradrag) = 300.000-18.200 kr. = 281.800 kr. (afgiftspligtig værdi)
25% x 65.800 kr. = 17.200 kr. (afgift)
85 % x (204.600-65.800) = 117.980 kr. (afgift)
150% x (281.800-204.600) = 115.800 kr. (afgift)
Basisafgift efter værdiberegning: 17.200 kr. + 117.980 kr. + 115.800 kr. = 250.980 kr.

2. CO2-tillæg: 31 x 250 kr. = 7.750
Totalafgift før indfasning og bundfradrag: = 258.730 kr.

Bundfradrag alle biler:

258.730 kr. - 21.700 kr. = 237.030 kr.

3. Indfasning: 50 % x 237.030 kr. = 118.515 kr.

4. Bundfradrag:
Totalafgift: kr. 118.515 - 48.700 kr. = 69.815 kr.

TOTALPRIS
300.000 kr. + 69.815 = 369.815 kr.

Bilafgiftens effekt på prisen for benzin- og dieselbiler

Det nye afgiftssystem betyder, at prisen stiger på nogle fossile brændstofbiler og falder på andre.

Køber man en almindelig benzinbil til mellem 200.000 og 400.000 kr., vil stigningen i registreringsafgift fra januar 2021 ligge på i gennemsnit 3.100 kr., mens en mikrobil til 100.000 kr. vil få hævet afgiften med 5.100 kr. Det skyldes, at en række fradrag for de helt billige biler bliver fjernet.

Indførslen af det ekstra skalaknæk på 25 % op til 65.000 kr. og bundfradraget på 21.700 kr. vil umiddelbart gøre disse biler billigere, men effekten af det nye CO2-tillæg er også markant, og det vil få konsekvenser i negativ retning. Hvor stor den effekt er, og hvor meget fradrag disse typer biler "mister" fra forhenværende afgiftsmodel, afhænger af, hvor langt de kører på literen. Tager man en dieselbil, der kører rigtig langt på literen, så ville den med forhenværende bilafgift blive belønnet med 4.000 i fradrag pr. km./l den kørte over 22 km/l. Sådan en dieselbil vil ikke få lige så meget fradrag med den nye model, og vil derfor blive en smule dyrere.

Kigger vi i stedet på en benzinbil, der ikke kører så langt på literen, og som måske stod til at få et tillæg for dårlig brændstoføkonomi med den tidligere afgiftsmodel, vil den nyde godt af den nye måde at beregne på med CO2-tillæg, bundfradrag og ekstra skalaknæk, da disse ikke i ligeså høj grad vil blive straffet som tidligere. Det kan umiddelbart virke ulogisk, men det er fordi regeringen har rettet bilafgiften til, således at den nu i højere baserer sig på CO2-tal og i mindre grad på sikkerhedsmæssige og brændstoføkonomiske parametre.

Bilafgiftens effekt på prisen for benzin- og dieselbiler

Søg biler på lager her

Bilafgiftens effekt på prisen for plug-in hybridbiler

Søg hybridbiler her

Lavemissionsbiler, som typisk er plug-in hybridbiler, har et udslip på under 50 g CO2/km. Denne type biler vil overordnet set falde en smule, men kigger vi på hver specifik bil, så er der et stort spænd, og nogle vil stige og andre falde – typisk mellem -30.000 til +20.000 kr. Årsagen til dette er hovedsageligt skiftet fra at give fradrag for særlig god brændstoføkonomi til at hæve bundfradraget fra 40.000 til 71.700 kr. + tillægget for CO2-udslip pr. kilometer. Det betyder, at den nye måde af beregne bilafgift er mere lukrativ for de mindre brændstofeffektive PHEV’er, da de procentuelt får et større fradrag med denne metode end ved den gamle. Omvendt betyder det også, at de særligt brændstofeffektive plug-in hybridbiler, der før fik et kæmpe fradrag for deres mange km/l, ikke i lige så høj grad får gavn af den nye beregningsmetode.

Derfor kommer det i høj grad an på, hvor langt lavemissionsbilerne kører på literen i forhold til, om de bliver billigere eller dyrere med den nye metode at regne registreringsafgift på.

Det nye skalaknæk i værdielementet på bilafgiften på kun 25 % op til 65.000 kr. inkl. moms vil for de fleste plug-in hybrider, sammen med hævelsen af bundfradraget, modsvare den procentuelle indfasning, som stiger fra 20 % til 45 % på lavemissionsbiler. Således er rabatten kun på 55 % på disse biler i 2021, og vil hvert år reduceres med 5 %-point frem til 2025 (rabat 35%), 3 %-point frem til 2030 (rabat 20 %) og 4 %-point frem til 2035 (rabat 0 %).

Bilafgiftens effekt på prisen for elbiler

Regeringens udspil sigter naturligvis efter at fremme de biler, der har det laveste CO2-udslip ved forbrug. Derfor vil de fleste elbiler også fastholde det meget lave niveau af afgift på denne type bil. De vil slet ikke få tilført CO2-tillæg i registreringsafgiften, og samtidig får de et bundfradrag på hele 191.700 kr., der rykker ved værdigrænsen for elbiler, som ikke vil blive tillagt afgift. Elbiler eller ”nulemissionsbiler” op til. 400.000 kr. var før fritaget for afgift, og denne grænse rykkes altså højere op med den nye afgiftsmodel. Dog vil de større og dyrere elbiler blive ramt hårdere og blive dyrere, da der stadig er et værdielement i registreringsafgiften, og indfasningen nu er hævet fra 20 % af afgiften til 40 % i 2021.

Indfasningen af biler med nulemission er lavet for at fremme salget og adoptionen af de nye teknologier, således at vi får flere elbiler på vejene, uden at forbrugeren ”straffes” hårdt på prisen – en slags rabat for at købe ”grønt”, kan man også kalde det. Denne indfasning på elbiler vil fra 2025 blive hævet gradvist med 8 %-point pr. år frem til 2030 og 4 %-point frem til 2035, således at ”rabatten” på afgiften er 0 % i 2035.

Bilafgiftens effekt på prisen for elbiler

Søg elbiler her

Nye afgiftsregler for varebiler i 2021

Også varebiler bliver påvirket af det nye afgiftssystem. Systemet er blevet mere simpelt, men medfører umiddelbart en forhøjelse i registreringsafgiften for varebiler.

Kort fortalt er hovedpunkterne:

Fremover skal der betales 50 % afgift af bilens afgiftspligtige værdi inkl. moms over 75.000 kr.
Batterifradrag til PHEV og elbiler på 1.700 kr. gives uanset bilens CO2-udslip
Indførelse af CO2-tillæg på 250 kr. pr. g/km. I modsætning til personbiler vil tillægget være det samme for alle varebiler uanset CO2-udslip.
Bortfald af sikkerhedsfradrag (for f.eks. airbags og selealarmer) og fradrag/tillæg baseret på brændstoføkonomi
Indfasning af el- og hybridbiler sker i samme tempo som personbiler med 40 % indfasning for elbiler og 45 % for plug-in hybrider i 2021.
Bundfradrag på ALLE biler på 30.000 kr. og yderligere +50.000 for PHEV og +80.000 kr. for elbiler.
Grøn ejerafgift beregnes fremover efter ny CO2-skala

FAQ - De nye bilafgifter 2021

Registreringsafgift er noget, der skal betales på alle biler, der anvendes til privatkørsel i Danmark af personer, der har bopæl i Danmark. Typisk betales registreringsafgiften allerede i forbindelse med indregistreringen. Registreringsafgiften på både nye og brugte biler beregnes på baggrund af bilens værdi og CO2-aftryk. Bilens værdi vurderes af SKAT i forbindelse med indregistreringen i Danmark.
- I stedet for de nuværende to afgiftstrin vil der fremover være tre.
- Et CO2-tillæg på registreringsafgiften, som er baseret på, hvor meget CO2 bilen udleder pr. km.
- Elbiler og plug-in hybrider får en meget lang indfasningsperiode med ekstra rabat oven i deres i forvejen lave afgift.
- Der indføres også et bundfradrag på ALLE biler til sidst. Det vil være lavt for konventionelle biler, halvhøjt for plug-in hybrider og højt for elbiler. For de to typer "grønne" biler vil fradraget blive nedtrappet over tid.
1. Først finder man afgift ud fra afgiftspligtig værdi (fratrukket evt. batterifradrag).
  2. Så lægger man CO2-tillæg til
  3. Så ganger man indfasningen for evt. lavemissionsbiler
  4. Til sidst fratrækker man bundfradraget
Vi har udarbejdet en udførlig beskrivelse af, hvordan registreringsafgiften udregnes. Læs den HER.
Det er svært at sige noget konkret om en bestemt biltype eller motortype, da afgiftsmodellen er blevet ændret markant. Dog kan man overordnet sige, at de plug-in hybridbiler, som ikke har en fantastisk brændstoføkonomi, og derfor ikke fik voldsomt høje fradrag med den forhenværende afgift, bliver tilgodeset i langt højere grad nu, hvor det er er CO-tillæg og motortypen, der i højere grad definerer afgiften.
Som udgangspunkt har man forsøgt at holde de konventionelle bliver på et niveau, hvor det ikke skal blive dyrere for disse at købe en ny bil. Dog vil ændringerne i afgiften ramme de konventionelle mikrobiler hårdest procentuelt, ligesom de biler, der forurener også vil blive væsentlig dyrere end før grundet det nye CO2-tillæg. Overordnet stiger en benzin/dieselbil mellem 200.000-400.000 kr. kun med 3.100 kr. i gennemsnit, men forskellen på de specifikke motor- og biltyper kan svinge en del - nogle bliver billigere og andre lidt dyrere.
Ifølge aftalen mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om Grøn omstilling af vejtransporten defineres grønne biler som ”nul- og lavemissionsbiler”. En lavemissionsbil defineres som en bil der udleder mindre end 50 g CO2/km.
Lavudledningsbiler er primært plug-in hybrider. I de ”normale” hybridbiler ligger udledningen som regel over det definerede maksimum på 50 g/km af CO2. Derfor har opladningshybrider denne kategori for sig selv.
Nulemissionsbiler er næsten udelukkende elbiler. Det er biler, der udleder 0 g CO2/km (lokalt CO2-udslip).

De danske bilafgifters historie

Registreringsafgiften blev indført den 1. januar 1925, som en slags "luksusafgift" som de rige skulle betale for deres legetøj. Med tiden blev afgiften en ekstraskat på vedligeholdelse af vejene, som led i at vejnettet blev udbygget i Danmark.

Herefter fulgte benzinafgiften, der skulle anvendes til at betale for den første Lillebæltsbro - den blev ikke fjernet efter, at broen var færdig. 2. Verdenskrig resulterede også i en stigning på afgiften. I 1950'erne blev "dollarpræmien" erstattet af en tilsvarende høj bilafgift. Den maksimale afgiftssats på 180 % blev sat i 1977, som følge af oliekrisen i 1970'erne - denne blev ikke fjernet efter krisen var ovre.

Siden Finansloven i 2015 er bilafgiften blevet nedsat i to omgange. Først i 2015, hvor det blev vedtaget, at bilafgiften skulle reguleres fra 180 % til 150 % og afgiften på de første 82.800 kr. af bilens pris blev sat til 105 %.

I 2016 blev dette reguleret til, at den 105 % bilafgift nu galt helt op til 106.600 kr. af bilens pris og 150 % på bilens resterende pris.

Indholdet på denne side er alene Andersen & Martinis fortolkning og lavet for at illustrere den nye bilafgift på en simpel måde. Der tages forbehold for fejl, og dispositioner foretaget ud fra ovenstående er på eget ansvar. Der kan ske ændringer i takt med at A&M bliver klogere på den nye bilafgift, og nogle af de mange tolkningsspørgsmål bliver afklaret i Skatteministeriet.

Få en bilvurdering