Sådan beregnes bilafgifterne i dag
Se hvordan bilafgifterne ser ud på benzin, diesel, plug-in hybrider og elbiler samt afgiftsplanen for de kommende år.
Hvilke biler bliver dyrere fremover?
Da politikerne i 2021 iværksatte en ny afgiftsplan, havde det stor indvirkning på priserne de efterfølgende år for de forskellige drivlinjer. Med de nye afgifter var der imidlertid ikke udsigt til at elbiler og plug-in hybrider alligevel skulle tage den massive afgiftsstigning som der var forventet, men at de i stedet ville stige gradvist indtil år 2035.
Elementerne i afgiftsplanen er mange - CO2-tillæg, indfasningsrabat, bundfradrag og meget mere. Herunder har vi givet dig et overblik over de forskellige afgiftstyper og fremtiden for de forskellige satser.
Hvad er nyt ved bilafgifterne 2023?
Bilafgifterne er stadig baseret på beskatning af bilens pris fra fabrikken, men i dag kommer et klart "grønt" element oveni - nemlig et CO2-baseret tillæg til afgiften. Der er mange elementer, når afgiften udregnes – og dermed på bilens endelige købspris.
De vigtigste elementer er:
Sådan beregnes bilafgifterne i 2023
1. Bilens værdi
Evt. Batterifradrag i afgiftspligtig værdi
Batterifradraget udfases gradvist frem mod 2025, hvor fradraget er 0 kr., men har bilen et opladeligt batteri, så gives der i 2023 et fradrag i den afgiftspligtige værdi på 900 kr. pr. kWh til el- og plug-in hybridbiler (op til max 45 kWh).
Eksempel (39 kWh batteri): 39 x -900 kr.= - 35.100 kr., som trækkes fra den afgiftspligtige værdi, inden procenterne for skalaknæk udregnes.
Udregning ud fra afgiftspligtig værdi
Bilens stålpris inkl. moms beregnes ud fra 3 skalaknæk i dag efter et evt. batterifradrag fratrukket den afgiftspligtige værdi.
Eksempel på bil med et 39 kWh batteri med en stålpris på 316.300 kr. inkl. moms:
316.300 - 35.100 kr. = 281.200 kr.
● 25% af 67.800 kr. = 16.450 kr.
● 85% af 142.800 kr. = 121.380 kr.
● 150% af 70.600 kr. = 105.900 kr.
Total = 243.730 kr.
2. CO2-tillæg
Efter værdiberegningen af afgiften (+ evt. batterifradrag i afgiftspligtig værdi), så tillægges der på alle biler et CO2-tillæg baseret på bilens CO2-forbrug ved kørsel. Dette tillæg er en af de store elementer i den nye måde at beregne registreringsafgift.
Eksempel (135 g co2/km.): 117 x 261 kr. = 30.537 kr. + 18 x 521 kr. = 9.378 kr.
Total = 39.915 kr.
3. Indfasning
Indfasningen er en såkaldt "rabat" på afgiften, der gives til lav- og nulemissionsbiler for at fremme salget af "grønne" biler og give forbrugeren et økonomisk incitament til at købe en bil, der kører helt eller delvist på el. Bundfradraget på 22.600 kr. fratrækkes FØR indfasning.
Eksempel på en lavemissionsbil (2023-niveau) med en samlet afgift efter værdiberegning (+ evt. batterifradrag) og CO2-tillæg på 151.700 kr.:
151.700 kr. - 22.600 kr. = 129.100 kr.
129.100 kr. x 55% = 71.005 kr.
4. Bundfradrag
Til sidst påføres bundfradraget, som udgangspunkt er 22.600 kr. for ALLE biler. Er der tale om en lavemisionsbil (typisk PHEV) eller en nulemissionsbil (elbil), så vil der yderligere være ekstra fradrag oven i.
Eksempel på PHEV med afgift på 71.005 efter indfasning og bundfradrag (22.600 kr.):
71.005 kr. - 47.500 = 23.505 kr.
Eksempel på beregning af ny bilafgift
Eksempel i 2023 på en Plug-in hybrid til 300.000 kr. stålpris inkl. moms med et batteri på 14 kWh og CO2-udslip på 31 g/km
1. Værdiberegning: 300.000 inkl. moms - 14 x 900 kr. (batterifradrag) = 300.000-12.600 kr. = 287.400 kr. (afgiftspligtig værdi)
25% x 67.800 kr. = 16.450 kr. (afgift)
85% x (210.600-67.800) = 121.380 kr. (afgift)
150% x (287.400-210.600) = 115.200 kr. (afgift)
Basisafgift efter værdiberegning: 16.450 kr. + 121.380 kr. + 115.200 kr. = 253.030 kr.
2. CO2-tillæg: 31 x 261 kr. = 8.091
Totalafgift før indfasning og bundfradrag: = 261.121 kr.
Bundfradrag alle biler:
261.121 kr. - 22.600 kr. = 238.521 kr.
3. Indfasning: 55% x 238.521 kr. = 131.187 kr.
4. Bundfradrag:
Totalafgift: kr. 131.187 - 47.500 kr. = 83.687 kr.
TOTALPRIS
300.000 kr. + 83.687 = 383.687 kr.
Bilafgiftens effekt på prisen for benzin- og dieselbiler
Det "nye" afgiftssystem fra 2021 betyder også, at prisen stiger på nogle fossile brændstofbiler og falder på andre. Det skyldes blandt andet, at en række fradrag for de helt billige biler bliver fjernet.
Indførslen af det ekstra skalaknæk på 25% op til 67.800 kr. og bundfradraget på 22.600 kr. vil umiddelbart gøre de billigste biler billigere, men effekten af det nye CO2-tillæg er også markant, og det vil få konsekvenser i negativ retning. Hvor stor den effekt er, og hvor meget fradrag disse typer biler "mister" fra forhenværende afgiftsmodel, afhænger af, hvor langt de kører på literen. Tager man en dieselbil, der kører rigtig langt på literen, så ville den med forhenværende bilafgift blive belønnet med et højere fradrag, men sådan en dieselbil vil ikke få lige så meget fradrag med den nye model (da der måles på CO2-udslip), og vil derfor blive en smule dyrere.
Kigger vi i stedet på en benzinbil, der ikke kører så langt på literen, og som måske stod til at få et tillæg for dårlig brændstoføkonomi med den tidligere afgiftsmodel, vil den nyde godt af den nye måde at beregne på med CO2-tillæg, bundfradrag og ekstra skalaknæk, da disse ikke i ligeså høj grad vil blive straffet som tidligere. Det kan umiddelbart virke ulogisk, men det er fordi regeringen har rettet bilafgiften til, således at den nu i højere baserer sig på CO2-tal og i mindre grad på sikkerhedsmæssige og brændstoføkonomiske parametre.
Bilafgiftens effekt på prisen for plug-in hybridbiler
Lavemissionsbiler, som typisk er plug-in hybridbiler, har et udslip på under 50 g CO2/km. På denne type biler vil nogle stige og andre falde med den "nye" afgiftsplan. Årsagen til dette er hovedsageligt skiftet fra at give fradrag for særlig god brændstoføkonomi til at hæve bundfradraget + tillægget for CO2-udslip pr. kilometer. Det betyder, at den nye måde at beregne bilafgift er mere lukrativ for de mindre brændstofeffektive PHEV’er, da de procentuelt får et større fradrag med denne metode end ved den gamle. Omvendt betyder det også, at de særligt brændstofeffektive plug-in hybridbiler, der før fik et kæmpe fradrag for deres mange km/l, ikke i lige så høj grad får gavn af den nye beregningsmetode.
Derfor kommer det i høj grad an på, hvor langt lavemissionsbilerne kører på literen i forhold til, om de bliver billigere eller dyrere med den nye metode at regne registreringsafgift på.
Det nye skalaknæk i værdielementet på bilafgiften på kun 25% op til 65.800 kr. inkl. moms vil for de fleste plug-in hybrider, sammen med hævelsen af bundfradraget, modsvare den procentuelle indfasning, som stiger fra 20% til 55% på lavemissionsbiler. Således er rabatten "kun" på 45% på disse biler i 2023, og vil hvert år reduceres med 5 %-point frem til 2025 (rabat 35%), 3 %-point frem til 2030 (rabat 20%) og 4 %-point frem til 2035 (rabat 0%).
Bilafgiftens effekt på prisen for elbiler
Regeringens afgiftsplan fra 2021 sigter naturligvis efter at fremme de biler, der har det laveste CO2-udslip ved forbrug. Derfor vil de fleste elbiler også fastholde det meget lave niveau af afgift på denne type bil. De vil slet ikke få tilført CO2-tillæg i registreringsafgiften, og samtidig får de et bundfradrag på hele 187.600 kr., der rykker ved værdigrænsen for elbiler, som ikke vil blive tillagt afgift. Elbiler eller ”nulemissionsbiler” op til. 400.000 kr. var før fritaget for afgift, og denne grænse rykkes altså højere op med den nye afgiftsmodel. Dog vil de større og dyrere elbiler blive ramt hårdere og blive dyrere, da der stadig er et værdielement i registreringsafgiften, og indfasningen nu er hævet fra 20% (80% rabat - 2020-niveau) af afgiften til 40% (60% rabat - 2023-niveau).
Indfasningen af biler med nulemission er lavet for at fremme salget og adoptionen af de nye teknologier, således at vi får flere elbiler på vejene, uden at forbrugeren ”straffes” hårdt på prisen – en slags rabat for at købe ”grønt”, kan man også kalde det. Denne indfasning på elbiler vil fra 2025 blive hævet gradvist med 8 %-point pr. år frem til 2030 og 4 %-point frem til 2035, således at ”rabatten” på afgiften er 0% i 2035.
FAQ - Bilafgifter 2023
-
Registreringsafgift er noget, der skal betales på alle biler, der anvendes til privatkørsel i Danmark af personer, der har bopæl i Danmark. Typisk betales registreringsafgiften allerede i forbindelse med indregistreringen. Registreringsafgiften på både nye og brugte biler beregnes på baggrund af bilens værdi og CO2-aftryk. Bilens værdi vurderes af SKAT i forbindelse med indregistreringen i Danmark.
-
- I stedet for de nuværende to afgiftstrin vil der fremover være tre.
- Et CO2-tillæg på registreringsafgiften, som er baseret på, hvor meget CO2 bilen udleder pr. km.
- Elbiler og plug-in hybrider får en meget lang indfasningsperiode med ekstra rabat oven i deres i forvejen lave afgift.
- Der indføres også et bundfradrag på ALLE biler til sidst. Det vil være lavt for konventionelle biler, halvhøjt for plug-in hybrider og højt for elbiler. For de to typer "grønne" biler vil fradraget blive nedtrappet over tid.
-
- Først finder man afgift ud fra afgiftspligtig værdi (fratrukket evt. batterifradrag).
- Så lægger man CO2-tillæg til
- Så ganger man indfasningen for evt. lavemissionsbiler
- Til sidst fratrækker man bundfradraget
Vi har udarbejdet en udførlig beskrivelse af, hvordan registreringsafgiften udregnes. Læs den HER.
-
Det er svært at sige noget konkret om en bestemt biltype eller motortype, da afgiftsmodellen er blevet ændret markant. Dog kan man overordnet sige, at de plug-in hybridbiler, som ikke har en fantastisk brændstoføkonomi, og derfor ikke fik voldsomt høje fradrag med den forhenværende afgift, bliver tilgodeset i langt højere grad nu, hvor det er CO2-tillæg og motortypen, der i højere grad definerer afgiften.
-
Som udgangspunkt har man forsøgt at holde de konventionelle bliver på et niveau, hvor det ikke skal blive dyrere for disse at købe en ny bil. Dog vil ændringerne i afgiften ramme de konventionelle mikrobiler hårdest procentuelt, ligesom de biler, der forurener også vil blive væsentlig dyrere end før grundet det nye CO2-tillæg. Overordnet stiger en benzin/dieselbil mellem 200.000-400.000 kr. nogle tusinde kroner i gennemsnit, men forskellen på de specifikke motor- og biltyper kan svinge en del - nogle bliver billigere og andre lidt dyrere.
-
Ifølge aftalen mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om Grøn omstilling af vejtransporten defineres grønne biler som ”nul- og lavemissionsbiler”. En lavemissionsbil defineres som en bil der udleder mindre end 50 g CO2/km.
-
Lavudledningsbiler er primært plug-in hybrider. I de ”normale” hybridbiler ligger udledningen som regel over det definerede maksimum på 50 g/km af CO2. Derfor har opladningshybrider denne kategori for sig selv.
-
Nulemissionsbiler er næsten udelukkende elbiler. Det er biler, der udleder 0 g CO2/km (lokalt CO2-udslip).
De danske bilafgifters historie
Registreringsafgiften blev indført den 1. januar 1925, som en slags "luksusafgift" som de rige skulle betale for deres legetøj. Med tiden blev afgiften en ekstraskat på vedligeholdelse af vejene, som led i at vejnettet blev udbygget i Danmark.
Herefter fulgte benzinafgiften, der skulle anvendes til at betale for den første Lillebæltsbro - den blev ikke fjernet efter, at broen var færdig. 2. Verdenskrig resulterede også i en stigning på afgiften. I 1950'erne blev "dollarpræmien" erstattet af en tilsvarende høj bilafgift. Den maksimale afgiftssats på 180% blev sat i 1977, som følge af oliekrisen i 1970'erne - denne blev ikke fjernet efter krisen var ovre.
Siden Finansloven i 2015 er bilafgiften blevet nedsat i to omgange. Først i 2015, hvor det blev vedtaget, at bilafgiften skulle reguleres fra 180% til 150% og afgiften på de første 82.800 kr. af bilens pris blev sat til 105%.
I 2016 blev dette reguleret til, at den 105% bilafgift nu gjaldt helt op til 106.600 kr. af bilens pris og 150% på bilens resterende pris.
Indholdet på denne side er alene Andersen & Martinis fortolkning og lavet for at illustrere bilafgifterne på en simpel måde. Der tages forbehold for fejl, og dispositioner foretaget ud fra ovenstående er på eget ansvar. Der kan ske ændringer i takt med at A&M bliver klogere på bilafgifterne, og nogle af de mange tolkningsspørgsmål bliver afklaret i Skatteministeriet.