Kend alle bil-begreberne
Du kender det måske: Din mekaniker nævner en række ord, som du aldrig har hørt om før, men som du SKAL have fixet lige nu. Hvad i alverden betyder 4-hjulsudmåling eller lambdasonde?
Det kunne også være du kigger på en ny elbil og læser om termer som kWh, mormorlader og WLTP. Bare rolig, du er langt fra den eneste som føler at toget er kørt fra perronen og du stadig står på stationen.
Herunder har vi lavet en ordbog i alfabetisk rækkefølge over alle de ord, som kan være relevant for dig at kende, så du fremover kan tage toget med videre. Når du er kommet igennem ordbogen, kan du tjekke om du har styr på alle begreberne i vores test lige her.

ABS
ABS står for "Anti-lock Braking System" - en sikkerhedsfunktion der forhindrer hjulene i at låse under hård opbremsning, så du ikke taber kontrollen over bilen.

Adaptiv fartpilot
Adaptiv fartpilot er en teknologi, der tilpasser bilens hastighed automatisk, for at opretholde en sikker afstand til forankørende biler.

AdBlue
AdBlue er en additiv væske, der bruges til at reducere udstødningsemissioner fra dieselbiler og og forbedre luftkvaliteten.

Afbalancering
Afbalancering af hjul er en proces, hvor man sørger for, at vægten på et hjul er jævnt fordelt. Dette gøres for at undgå vibrationer og ubalance, når hjulet roterer.

AGR-sæder
AGR står for "Aktion Gesunder Rücken" og er sæder, der er designet til at reducere belastningen på ryggen og forbedre komforten under kørslen.

Ampere
Ampere er en måleenhed for strøm, eksempelvis i kabler, batterier og andre elektriske komponenter. Ampere forkortes med bogstavet A.

Android Auto
Android Auto er en funktion, der gør det muligt at bruge en Android-telefon mens man kører til fx at afspille musik, besvare telefonopkald etc.

Apple CarPlay
Apple CarPlay er en funktion i bilens infotainmentsystem, der gør det muligt at bruge en iPhone mens man kører til fx at afspille musik, besvare telefonopkald etc.

Aut. nødbremsesystem
Automatisk nødbremsesystem er en sikkerhedsfunktion, der registrerer potentielle kollisioner og aktivt kan bremse bilen for at undgå en ulykke.

AWD
AWD står for "All-Wheel Drive", som betyder "firehjulstræk" på dansk. Det er en drivlinjeteknologi, der giver kraftoverførsel til alle fire hjul på en bil.

Blindvinkelassistent
Blindvinkelassistent er en funktion, der hjælper føreren med at opdage biler, der kører i den blinde vinkel på siden af bilen og advarer føreren.

Bundkar
Et bundkar er en del af en forbrændingsmotor, der fungerer som en beholder, der opsamler olie, som siver ned fra motorens bevægelige dele.

Bundprop
En bundprop er en prop, der bruges til at lukke en åbning i bundkarret eller nederst på gearkassen, hvor man tapper olien af.

Coating
Coating er en keramisk lakforsegling, hvor man påfører en flydende væske, der giver lakken en hårdere skal og går ind og danner et beskyttende lag.

Coupé
En coupé er en type bil, der typisk har en sporty og aerodynamisk form. Coupéen er ofte designet til at have et aggressivt og muskuløst udseende.

CVT
CVT står for Continuously Variable Transmission, hvilket på dansk kan oversættes til kontinuerligt variabel transmission. En CVT-gearkasse er en trinløs gearkasse.

DCT
DCT-gear er en gearkasse, der bruges af bl.a. Kia til at skifte gear på en mere glat og hurtig måde end en traditionel manuel eller automatisk gearkasse.

DSG
DSG står for Direct Shift Gearbox, hvilket på dansk kan oversættes til direkte skift gearkasse. DSG-gearkasser bruges af blandt andet VW.

EAT8
EAT8 er en type automatisk gearkasse, der bruges af blandt andet Peugeot. Forkortelsen står for "Efficient Automatic Transmission 8-speed".

EGR-ventil
En EGR-ventil (Exhaust Gas Recirculation) er en komponent i en bil, der hjælper med at reducere udstødningsgasemissioner.

ESP
ESP står for "Electronic Stability Program". Det er et system, der er designet til at forhindre tab af kontrol i skarpe sving eller på glat vej.

Fjernlysassistent
Fjernlysassistent, også kaldt Automatisk op-/nedblænding, er en funktion, der hjælper føreren med at kontrollere bilens fjernlys på en mere effektiv måde.

Flexleasing
Flexleasing er en leasingform, hvor du ikke betaler den fulde danske registreringsafgift. I stedet deles afgiften procentuelt i månedlige rater.

Generator
En generator på en bil er en enhed, der producerer strøm og oplader bilens batteri, mens bilen kører, således at bilens elektriske komponenter fungerer korrekt.

Hatchback
En hatchback er en type bil, der typisk har en bagklap, der giver adgang til et rummeligt bagagerum, som er forbundet med kabinen.

Head-up Display
Head-up Display er en teknologi, der projicerer vigtige oplysninger, såsom hastighed, direkte på fx forruden, så føreren kan se dem uden at flytte blikket fra vejen.

HEV
HEV står for "Hybrid Electric Vehicle", hvilket betyder en bil, der er drevet af både en lille elektrisk motor og en forbrændingsmotor. En HEV oplades via bremsning.

Hill Assistant
Hill Assistant er en funktion, der hjælper førere med at starte op ad en bakke, uden at bilen ruller baglæns eller forårsager stress og bekymring for føreren.

Hækspoiler
En hækspoiler er en aerodynamisk komponent på bagsiden af en bil, der hjælper med at øge og forbedre bilens stabilitet ved høje hastigheder.

IsoFix
IsoFix er en international standardiseret metode til at montere børnesæder i bilen, der gør det lettere og mere sikkert at installere dem korrekt.

Katalysator
En katalysator på en bil er en enhed, der bruges til at omdanne skadelige kemikalier i udstødningsgasserne til mindre skadelige eller uskadelige stoffer.

kW
kW er en forkortelse for kilowatt, der angiver, hvor meget energi der kan overføres pr. sekund. Det bruges til at måle kraften i en bil eller en elmotor.

kWh
kWh står for kilowatt-timer, og anvendes til at måle den mængde energi, der er produceret over tid. Det bruges til at måle kapaciteten af batterier i elbiler.

Lambdasonde
En lambdasonde er en sensor, der er monteret i udstødningssystemet på en bil, og som måler mængden af ilt i udstødningsgassen for at sikre den kører optimalt.

MHEV
MHEV står for "Mild Hybrid Electric Vehicle", hvilket betyder en bil, der bruger en mindre elektrisk motor til at understøtte bilens forbrændingsmotor.

Mormorlader
En mormorlader giver mulighed for at oplade din elbil via en almindelig stikkontakt. Af samme årsag kaldes mormorladeren også nødladeren.

Papegøjeplader
Med papegøjeplader kan du både anvende bilen til privatkørsel og erhvervskørsel. Papegøjeplader er nemlig en mellemting mellem hvide plader og gule plader.

Parkeringsassistent
En parkeringsassistent er et system i bilen, der hjælper føreren med at parkere bilen i trange rum eller på steder, hvor det kan være vanskeligt at manøvrere.

Parkeringssensor
En parkeringssensor bruges til at advare føreren, via lyd eller lys, om risiko for påkørsel, hvis bilen nærmer sig omkringliggende genstande.

Partikelfilter
Et partikelfilter filtrerer partikler og forurenende stoffer fra udstødningsgassen, og hjælper med at reducere emissioner fra bilen og forbedre luftkvaliteten.

PHEV
PHEV står for "Plug-in Hybrid Electric Vehicle", og det er en bil, der bruger både en elektrisk motor og en forbrændingsmotor til at køre.

Pollenfilter
Et pollenfilter bruges til at filtrere pollen, støv, snavs og andre partikler fra den luft, der kommer ind i kabinen via bilens ventilationssystem.

Refusion
Når du oplader din PHEV/elbil kan du få refusion, hvilket er en tilbagebetaling af elafgiften fra SKAT, for at tilgodese brugen af miljøvenlige biler.

Regnsensor
En regnsensor bruges til at registrere mængden af regn på forruden og justere vinduesviskernes hastighed automatisk i overensstemmelse.

Releasing
Releasing betyder, at du leaser en (typisk lettere) brugt bil, dvs. en bil, som allerede har kørt de første kilometer, typisk som demo- eller udlejningsbil.

RWD
RWD står for ”Rear-Wheel Drive”, som betyder "baghjulstræk" på dansk. RWD betyder det, at kraften fra motoren sendes til de bagerste hjul, som trækker bilen fremad.

Sedan
En sedan er en type bil med et karrosseri opdelt i tre separate rum: førersæde, passagersæde og et separat bagagerum. Sedaner har typisk fire døre.

Skiltegenkendelse
Skiltegenkendelse er en funktion til at registrere vejskilte og viser informationen på instrumentbrættet eller infotainment-skærmen.

Splitleasing
Splitleasing er en leasingkontrakt, hvor udgifter deles op procentuelt imellem en privatperson og en virksomhed, baseret på den faktiske brug.

Sporing
Sporing er en del af en styretøjsudmåling. Først foretages en 4-hjulsudmåling, og hvis der er behov, foretages en sporing, som er en justering af hjulene.

Tandrem
En tandrem overfører kraft fra motoren til andre dele, såsom krumtapakslen og knastakslen. Tandremmen sørger for, at forskellige dele arbejder sammen.

Trækaksler
Trækaksler (også kaldt drivaksler) er en del af et køretøjs drivlinje, der hjælper med at overføre kraft fra motoren til hjulene, der trækker bilen fremad.

Træthedsregistrering
Træthedsregistrering er en funktion designet til at advare føreren, enten visuelt eller via lyd, når han eller hun viser tegn på træthed under kørslen.

Tændrør
Et tændrør antænder brændstoffet i bilens forbrændingsmotor. Den udsender en elektrisk gnist, som tænder brændstof- og luftblandingen i cylinderen.

Varmepumpe
En varmepumpe i en bil fungerer på samme måde som i et hus, men i stedet for at regulere temperaturen i huset, hjælper den med at opvarme eller køle bilen.

Vognbaneassistent
Vognbaneassistent er en funktion der hjælper føreren med at holde køretøjet inden for vognbanen ved at overvåge bilens placering på vejen.

WLTP
WLTP står for ”(W)orldwide harmonized (L)ight vehicle (T)est (P)rocedure” - en fælles testmetode for bl.a. bilers brændstofforbrug.

ÅOP
ÅOP står for ”Årlige Omkostninger i Procent” og er en måde at beregne de samlede omkostninger ved et lån på årsbasis, inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger.