Skrotpræmie - Sådan skrotter du bilen

Læs om skrotpræmien, og hvordan man afmelder sin bil

Afmelding og skrotning af bilen

Hvis du skal afmelde din bil - f.eks. fordi den skal skrottes, er der en del forskellige ting, man skal vide. 

På denne siden giver dig en guide til, hvordan man afmelder bilen, så man får gjort det korrekt.

Vi fortæller dig også, hvordan du skrotter din bil og får skrotpræmie for den. 

Har du brug for en ny bil, efter den gamle er skrottet? Se mere her eller tag kontakt til os via knappen.

Kontakt os

Få skrotpræmie for din bil

Skrotpræmien er 2.200 kr. for alle benzinbiler og dieselbiler (pr. januar 2022)

Hvis din bil skal skrottes, skal du

1. Log på borger.dk. Her vælger du bil og autoophugger og indsender skrotningsansøgningen.
Den administrative del af skrotningen foregår online, og du får skrotningsgodtgørelsen udbetalt direkte til din NemKonto.

2. henvende dig til den miljøgodkendte autoophugger, du har angivet i ansøgningen og aflevere bilen der.

3. afmelde bilens nummerplader, hvilket du - som beskrevet nedenfor - nemt kan gøre selv.

Til sidst modtager du en skrotningsattest i din e-Boks - mens skrotningsgodtgørelsen kommer ind på din NemKonto.

Du kan også begynde hele processen ude hos autoophuggeren - og så logge på borger.dk der.

Find godkendte autoophuggere HER.

Hvis du skal skrotte bil på vegne af en virksomhed, skal du benytte selvbetjeningsløsningen på virk.dk.

Du får ikke skrotpræmie...

  • ... hvis bilens totalvægt er over 3.500 kg.
  • ... for køretøjer, der er indrettet til befordring af mere end 9 personer inkl. føreren.

Sådan afmelder du bilen

Hvis du vil afmelde dit køretøj, skal du aflevere nummerpladerne hos en nummerpladeoperatør - det kan f.eks. være en synshal eller til en af Motorstyrelsens ekspeditioner

Herefter får du en kvittering for, at nummerpladerne er afmeldt. Dit forsikringsselskab får automatisk besked om, at køretøjet er afmeldt.

Hvis du mangler alle nummerplader til køretøjet eller den ene fra et sæt, kan du kun afmelde dit køretøj hos Motorstyrelsen.

Det koster 60 kr. at afmelde et køretøj hos Motorstyrelsen, mens nummerpladeoperatørernes priser varierer.

Skal du bruge en ny bil? 

Når du har afmeldt din bil - og eventuelt sendt den til skrotning, kan det være, at du har bruge for en ny eller brugt bil. Hos Andersen & Martini har vi altid et kæmpe udvalgt af brugte biler. Samtidig er vi autoriserede forhandlere af Kia, Opel og Peugeot. Nedenfor kan du se et lille udvalg - klik længere nede for at komme til vores udvalg af hhv. nye biler og brugte biler - eller til vores side dedikeret til billige biler.