Finansiering af bilen

Det kan være svært at finde rundt i alle de forskellige begreber, når man skal vælge et billån og finde frem til hvilken type finansiering, der er den rigtige for dig.

Guide til valg af bedste bilfinansiering

Hvad koster et billån egentlig? Skal lånet være med fast eller variabel rente? Med eller uden udbetaling? Og hvad betyder begreber som ÅOP, kreditbeløb og lånebeløb egentlig?

Vi vil i nedenstående forsøge at give dig et overblik over de forskellige finansieringstyper og begreber, som gerne skulle klæde dig bedre på til at træffe den rigtige beslutning i forhold til din situation.

Måske vil du slet ikke finansiere bilen igennem billån, men i stedet benytte dig af privatleasing? Læs om finansiering vs. privatleasing her

 

Kontakt os

Beregn finansiering

Prøv vores smarte finansieringsberegner, hvor du kan indtaste en pris og tilpasse udbetalingen, lånets løbetid og rentetype, og så kan du se præcis hvad din månedlige ydelse bliver samt alle låneomkostningerne. 

Bilens pris (kr.)

Variabel rente

Mdl. ydelse (kr.)

Tilpas din finansiering

Udbetaling
kr.
Løbetid
måneder
Var. renteFast rente

Samlet kreditbeløb

Samlet kreditomk.

Debitorrente variabel

Samlet tilbagebetaling

ÅOP

Bliv godkendt til lån
-

Få hurtigt overblik over bedste bilfinansiering

Hvornår kan det betale sig at oprette et billån?

Dette spørgsmål er naturligvis det første, vi må adressere, når vi snakker billån. For der findes nogle få billigere måder at finansiere sin bil på, og derfor er et billån heller ikke løsningen for alle – dog er det langt fra alle, der har disse alternative muligheder.

Har du mulighed for at låne pengene f.eks. gennem din friværdi i et huslån, og det lån har en lavere ÅOP end et billån, så kan det være mere fornuftigt at finansiere det den vej, men det er dog, som tidligere nævnt, langt fra alle, der har den mulighed.

Oftest er det faktisk billigere at optage et billån i forbindelse med køb af ny bil, end det er at oprette et lån i sin bank til samme formål. Det skyldes, at forhandleren har nogle synergifordele og dermed kan tilbyde dig bedre vilkår, da du både køber bilen og finansiering gennem forhandleren.

Dernæst findes der oftest også kampagner på en lav rente i forbindelse med bestemte typer biler imellem de samarbejdende partnere.

Mand og bil

Låntyper, jeg kan vælge

Når du skal finansiere din nye bil, er det væsentligt, hvilken låntype du vælger. Nogle låntyper har markant højere rente end andre, og oprettelsesgebyret på disse kan også være forskellige alt afhængigt af, hvor mange penge du lægger i udbetaling.

De to mest almindelige låntyper, når du skal låne til en bil er:

Vægtskål

20 % i udbetaling
Vælger du at lægge 20 % (eller mere) af bilens kontantpris, så vil du ofte kunne få det til en markant bedre rente og i nogle tilfælde også billigere oprettelsesgebyr, fordi risikoen for långiver vil være lavere, hvis du er i stand til at lægge en portion penge up front. Derfor er det altid anbefalelsesværdigt at vælge denne type, hvis man har mulighed for det, da ÅOP vil være lavere, og du dermed kan låne pengene for færre omkostninger.

0 kr. i udbetaling
Har du ikke mulighed for at lægge en portion penge (20 % af kontantpris) ved køb af ny eller brugt bil, så kan denne finansiering være et glimrende alternativ. Du kan nemlig låne til en ny bil uden at skulle have en krone op af lommen fra start.

Begge låntyper kræver, at du bliver godkendt til at låne i det respektive pengeinstitut. A&M har hele tiden fingeren på pulsen og samarbejder med de bedste låneinstitutter, så vi altid sikrer en konkurrencedygtig løsning til dig.

Kender du til de Grønne lån?

For at tilgodese mere miljøvenlige biler, er mange låneinstitutter begyndt at tilbyde et ”grønt billån”. Lånet tilbydes til dig der gerne vil låne til en elbil eller plug-in hybridbil, og har en væsentlig lavere rente end et alm. billån. Herudover er der ofte også mulighed for kun at lægge 10% i udbetaling.

Fast eller variabel rente på dit billån?

Om du skal vælge det ene eller det andet i forbindelse med finansieringen af din bil afhænger meget af din persontype. Er du den lidt forsigtige type, der gerne vil have budgetsikkerhed, så er fast rente fornuftigt at vælge, da du altid kender udgifterne. Til gengæld betaler du også en smule mere i form af en højere rente på den kortere bane, da usikkerheden er elimineret for fremtiden, hvis markedsrenten skulle stige over perioden.

Fast vs variabel rente graf

En variabel rente følger typisk nogle officielle rentesatser, som kan observeres i markedet. Denne rente vil altid være lavere end den faste rente, fordi du ikke ”køber” sikkerheden i en låst rente på samme måde som med en fast rente. Derfor kan renten på dit lån med en variabel rente også stige over perioden, såfremt den rentesats, som låneinstituttet har valgt at følge, stiger i låneperioden.

Man kan derfor ikke konkludere, hvilket lån der vil være billigst over perioden, da man ikke kan sige noget om fremtiden. Variabel rente er det billigste i starten, da du får en lavere rente, men det kan risikere at blive dyrere, hvis renten stiger meget i låneperioden. Fast rente er i starten dyrere ved optagelse, men kan ende med at blive det billigste alternativ, afhængigt af hvordan markedet reagerer i fremtiden i låneperioden.

Du kan derfor ikke sammenligne lån med de to fundamentalt forskellige rentetyper på tværs af hinanden, men gør i stedet op med dig selv, hvilken af de to rentetyper der passer bedst til din økonomi og temperament.

Hvad betyder ÅOP og alle de andre begreber i et lån?

ÅOP

Hvis man ikke har stiftet bekendtskab med lån og finansiering før, er det ganske sandsynligt, at man tænker: Hvad betyder ÅOP? Kort fortalt er det en forkortelse af (Å)rlige (O)mkostninger i (P)rocent og er et udtryk for alle samlede omkostninger (oprettelse, renter m.m.) ved et lån målt i procent af selve beløbet, du får stillet til rådighed. Det er det vigtigste parameter, fordi det gør det muligt at sammenligne forskellige rente- og låntyper på tværs.

Når du sammenligner forskellige lån, så skal du dog være opmærksom på, at løbetiden og kreditbeløbet har stor indflydelse på ÅOP, da oprettelsesgebyret naturligvis vil veje tungere på et lån med kortere løbetid og/eller lavere kreditbeløb. Årsagen er, at oprettelsesgebyret procentuelt vil være større (hvis oprettelsesbeløbet er det samme i begge tilfælde). Derfor skal kreditbeløbet og løbetiden gerne være den samme i de lån, man gerne vil sammenligne. Normalt indhenter man også tilbud på den samme type bil, hvor kreditbeløbet i mange henseender vil være tæt på det samme.

Kreditbeløb

Er det beløb, som der stilles til rådighed for en låntager ved oprettelse af lånet. I dette beløb er dermed ikke indregnet evt. oprettelse og andre gebyrer til staten, som typisk eksisterer ved oprettelse af et lån.

Lånebeløb

Når du opretter et lån, så er der forbundet nogle omkostninger med det. Disse omkostninger er også nogle, man låner i forbindelse med at få kreditbeløbet stillet til rådighed. Derfor er lånebeløbet et udtryk for kreditbeløbet + omkostninger ved oprettelse.

Samlede kreditomkostninger

Dette beløb er de samlede omkostninger forbundet med at få stillet kreditbeløbet til rådighed. Dette nøgletal indeholder oprettelsesgebyr, renter og andre omkostninger forbundet med lånet i hele løbetiden. Det er kort beskrevet ”prisen” for at låne det aftalte beløb.

Løbetid

Løbetiden er kort fortalt den periode, som lånet løber over – altså den tidsperiode, hvor man afdrager en månedlig ydelse til låneinstituttet. Derfor har løbetiden naturligvis stor indflydelse på, hvor høj  ÅOP og de samlede kreditomkostninger bliver. Derfor skal man ikke stirre sig helt blind på ÅOP, når man sammenligner lån, da ÅOP typisk er højere for et lån med kortere løbetid, fordi oprettelsesomkostninger skal deles ud over en kortere periode. Til gengæld skal man også afdrage i kortere tid, hvilket gør de samlede kreditomkostninger (red. ”prisen” på lånet) mindre. Derfor må disse nøgletal aldrig stå alene, når man sammenligner lån på tværs.

Peugeot 308 SW

"Vi kan i mange tilfælde slå bankens rente"

"Hos os får du altid den bedste rådgivning om finansiering, så du med ro i sjælen kan købe drømmebilen. Vi har flere samarbejdsaftaler, som sikrer dig en konkurrencedygtig pris og det mest fordelagtige lån".

Kasper Jørgensen, Salgschef
Kasper Jørgensen, Salgschef

Hvad koster et billån? Se eksempel her

Jens har set sig varm på en ny Opel Astra til 243.000 kr. inkl. levering. Han overvejer, om det skal være den faste rente, som giver budgetsikkerhed, eller om han skal vælge den variable rente, som er billigere på den korte bane, men lidt mere usikker at spå om i fremtiden. Jens vil også gerne have lidt tid til at finde ud af, om han kan skaffe de 20 % i udbetaling (48.600 kr.), der skal til for at give ham den lave rente af de 2 låntyper: 20 % udbetaling og 0 kr. udbetaling.

Efter lidt betænkningstid vælger Jens den faste rente og har også fundet de 48.600 kr. til udbetaling. Samtidig har Jens ringet til A&M og fået et brandgodt finansieringstilbud, som han gerne vil benytte sig af: 1,99 % i fast rente og 20 % udbetaling med en løbetid på 96 måneder – det kommer til at se således ud:

Billån illustration
Låneeksempel
 
Månedlig ydelse 2.494 kr. (afdrag + renter i løbetiden)
Udbetaling 48.600 kr. (20 % af kontantpris)
Kreditbeløb 194.400 kr. (kontantpris fratrukket udbetaling)
Lånebeløb 213.475 kr. (kreditbeløb + oprettelsesgebyr)
ÅOP 5,0 % (fordelt over løbetiden)
Samlede kreditomkostninger 40.435 kr.

FAQ Finansiering

  • Bilfinansiering er, når man ikke køber sin bil kontant, men f.eks. vælger at finansiere bilen gennem et lån hos bilforhandleren eller banken. Bilfinansiering benyttes af folk, der ikke har lyst til at betale hele bilen her og nu, og som gerne vil strække betalingen over flere år. Der findes forskellige typer af bilfinansiering og lånetyper, som du kan læse mere om længere oppe på denne side.
  • Det er meget forskelligt, hvad det koster at låne til bil. Det afhænger af renten, stiftelsesomkostningerne, løbetiden og hvor stor en udbetaling, man vil lægge. Du kan også vælge forskellige låntyper og fast eller variabel rente. Alle disse ting spiller ind, når man skal regne ud, hvad det koster at låne penge til en bil. Det kommer bag på de fleste, at det i mange tilfælde bedre kan betale sig at låne gennem bilforhandleren end banken, fordi man ligger større engagement i aftalen ved samtidig at købe en bil.

  • Det kan også være en god idé at finansiere sin nye bil gennem et billån, da man på den måde ikke binder for meget kapital i bilen. Så kan man bruge pengene på noget andet i stedet, som måske øger ens livskvalitet – f.eks. en rejse eller et nyt køkken. Det kan også være en god forretning at tage et billån, selvom man har alle pengene til bilen, hvis man i stedet kan investere sine penge og få et afkast, der er større end udgiften til billånet.

    Man kan også vælge at lease sin nye bil. Her får man en bil stillet til rådighed, mod at man betaler en førstegangsydelse samt en fast ydelse hver måned i en given periode. Dermed kender man sine præcise månedlige omkostninger, da en leasing-aftale typisk inkluderer f.eks. service og naturligt vedligehold på bilen. Man kan også sikre sig stabile og forudsigelige månedlige udgifter, når man køber sin bil gennem billån, hvis man tegner en serviceaftale. Læs om Andersen & Martinis fordelagtige serviceaftaler HER.

  • Der er flere kriterier, der spiller ind, når du skal overveje, om du vil lease din næste bil, eller om du vil købe den gennem billån som finansiering. Hvis du har mulighed for at binde en del penge i bilen fra start, har et ønske om meget ekstraudstyr, du har intention om at beholde din bil i mere end 3 år eller kører over 35.000 kilometer om året – så er et finansieret bilkøb den bedste løsning. Vil du derimod gerne have mindre risiko, stabile månedlige omkostninger, og/eller oftere skifter bil, så er privatleasing den bedste mulighed. Læs mere her om privatleasing vs. køb HER.

  • Mange låneinstitutter er begyndt at tilbyde et ”grønt billån”, for at tilgodese mere miljøvenlige biler. Lånet tilbydes til dig der gerne vil låne til en elbil eller plug-in hybridbil, og har en væsentlig lavere rente end et alm. billån. Herudover er der ofte også mulighed for kun at lægge 10% i udbetaling. Begge disse parametre gør lånet rigtig attraktivt.

Ansøg om lånUdfyld nedenstående for at sætte gang i processen, om at blive godkendt til et billån. Vi hjælper dig smertefrit igennem processen, så du sparer tid.

(UDEN din udbetaling)

 

Vi bestræber os på at svare dig inden for 3 timer i arbejdstiden, men der kan gå længere tid i særligt belastede perioder.

Kontakt osUdfyld nedenstående og skriv evt. en besked omkring din henvendelse. Så vil vi komme tilbage til dig hurtigst muligt.

 

Vi bestræber os på at svare dig inden for 3 timer i arbejdstiden, men der kan gå længere tid i særligt belastede perioder.

Stil spørgsmålUdfyld nedenstående og stil dit spørgsmål. Vi sidder klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål eller ønsker rådgivning omkring dit bilkøb.

 

Vi bestræber os på at svare dig inden for 3 timer i arbejdstiden, men der kan gå længere tid i særligt belastede perioder.