




Kia Stinger
Kia Stinger er udgået af produktion.
Har vi aktuelt brugte eksemplarer på lager, kan du se dem nedenfor.
Filosofien bag Kia Stinger
Målet med Stinger er at skabe en ægte gran turismo ned til mindste detalje. Stinger er en rendyrket luksusbil med et voldsomt overskud af kræfter med fokus på selve oplevelsen - skabt til de lange køreture. Stinger er blevet alt dette og mere til med sit elegante design og køreegenskaber, der blæser dig bagover af ren begejstring. Bilen har alt tænkelig udstyr, der bidrager til at gøre din oplevelse på landevejen så behagelig som overhovedet muligt.
Kia Stinger anmeldelse
Hvorfor købe Kia?
Kia er rigtig langt fremme teknologisk. Nedenfor kan du læse mere om de fordele, du får, når du køber en Kia
7 års garanti giver tryghed
Kia har altid stået for kvalitet. De står så meget inde for kvaliteten på deres biler, at de, som det eneste bilmærke på markedet, tilbyder 7 års garanti (eller 150.000 km., alt efter hvad der kommer først).
Når Kia tilbyder så lang en garanti, er det fordi de ved at deres biler kan holde i mange år. Derfor kan du have ro i maven når du køber en Kia Stinger.

God value for money
Man får rigtig god performance i form af rækkevidde og hestekræfter ift. prisen, og der følger også rigtig meget udstyr med som standard i Kia-modellerne sammenlignet med premium-mærkerne.
Dette sammenholdt med lave vedligeholdelsesomkostninger, lavt værditab (pga. garantien) og god energieffektivitet er med til at gøre TCO (totale omkostninger for ejerskab) på Kia-biler til nogle af de laveste i branchen.
Funktioner og fordele ved Kia Stinger
En kørende koncertsal
Oplevelsen er i højsædet, og det er nu muligt at få et førsteklasses Harman/Kardon®vii-audiosystem, der leverer en effekt på hele 720 watt via en ekstern forstærker. Det er muligt at tilkøbe hele 15 højttalere og indbyggede subwoofere monteret under sæderne.
Denne teknologi leverer en surroundsound-teknologi, der muliggør en autentisk, flerdimensionel lydopsætning, som giver dig en krystalklar, raffineret og detaljeret HiFi-musikoplevelse.


Komfort
Indvendigt er Kia Stinger indrettet med fokus på køreglæde, og man er omringet af luksus inde i bilen.
Den kan f.eks. fås med det ultra bløde Nappa-læderindtræk til de ergonomisk udformede sæder med luftpuder i ryglæn og sidestøtte, hvilket giver optimal støtte og komfort til de lange ture.
Elektronisk håndbremse
Håndbremsen er erstattet med en knap. Nu er det slut med at glemme at trække håndbremsen, med den elektroniske håndbremse bremser bilen automatisk, når bilen slukkes, og du undgår samtidig pinlige situationer, hvor du har glemt at løsne håndbremsen ved start.


Heads up display: HDA
Det er farligt at tage øjnene væk fra vejen, om det så bare er for et splitsekund, specielt i en hurtig bil. Derfor kommer Kia Stinger med et heads up display, så du får serveret alle de vigtige oplysninger direkte i dit synsfelt. Så kan du have dit fokus på vejen og omgivelserne i stedet.
Elektronisk justerbar støddæmpning
Den elektroniske støddæmpning gør det muligt at tilpasse affjedringen efter forholdene. Skal du køre stærkt og har behov for en stivere og perfekt afbalanceret undervogn, så trykker du bare på sport knappen, og så er du klar til at indtage den legendariske Nürburgring. Det er naturligvis også muligt at gøre affjedringen blødere og mere komfortabel til de lange ture.
Terrænet og køreselsbehovet ændrer sig alt efter, hvor du kører, derfor bør din affjedring også gøre det.


Elektrisk indstilling af sæde
Indstil let dit sæde med et tryk på en knap. Der er rigtig mange ting, man kan indstille på, og den kan huske dine indstillinger, så du hurtigt kan skifte, hvis I er flere som kører i bilen. Justér let din siddeposition under kørsel, så den altid er helt optimal for dig.
For optimal komfort er der naturligvis også implementeret både varme og ventilation i de ultrakomfortable sæder. Så er du fri for at svede på de lange ture om sommeren, og du kan hurtigt få varmen på de koldeste vinterdage.
Adaptiv fartpilot
Kia Stinger har naturligvis adaptiv fartpilot, så den tilpasser selv hastigheden og holder afstand efter bilen som kører foran. Det er slut med manuelt at justere fartpilot efter trafikken. Dejligt afslappende til de lange ture, og du kan bedre slappe af og nyde omgivelserne.


4-WD
Kia Stinger GT kommer med firehjulstræk, hvorfor? Fordi en kraftig motor har brug for at overføre så meget energi som muligt til vejen for at skabe fremdrift. Ellers vil du i situationer opleve, at den stærke motor bare laver hjulspin istedet for at accelerere. Maksimalt vejgreb giver optimal acceleration og forbedrer køreegenskaberne under alle forhold.
Blind Spot Detection
Når du flyver gennem trafikken med et enormt overskud, så gælder det om at bevare overblikket. Med "blind spot detection" har du det ultimative overblik, og øjne der hvor de blinde vinkler opstår. I stinger er det slut med ubehagelige overraskelser, og du kan koncentrere dig om kørslen og have dine øjne på vejen i stedet.


Intelligent Speed Limit Assist
Når du bruger ISLA-systemet, aflæser et kamera skilte med hastighedsgrænser langs vejen, hvorefter skiltene vises ved siden af speedometret og i navigationsdisplayet. Du kan selv bestemme, om du vil indstille hastigheden til den tilladte, eller om du ønsker en anden hastighed.
Lane keep assistent
I en travl hverdag er det nemt at blive forstyrret, når du kører bil. Er du uopmærksom i et kort øjeblik, og begynder du uagtet at trække over i en anden vejbane uden at give signal, så gør Stinger dig opmærksom på dette og guider selv bilen tilbage på rette spor, hvis det er nødvendigt.


Forward Collision Warning System
Kia's Forward Collision Warning System anvender et kamera til at observere afstanden mellem dig og bilen (eller andet objekt) foran dig. Hvis systemet registrerer, at afstanden bliver for kort, vil den advare både med lyd og visuelt, så du har mulighed for at undgå kollision.
Hvis du ikke reagerer, kan det automatiske nødbremsesystem tage over ved automatisk at anvende bremserne for at reducere skaden eller helt undgå en ulykke.