A&M introducerer endnu et bilmærke
... af Morten Bauerlund | d. 13. november '25
Efter den nylige introduktion af Hongqi og Exlantix kan vi nu også kalde os autoriseret Leapmotor-forhandler og -servicepartner.
Én model på programmet
Med Leapmotor-autorisationen tilføjer A&M endnu et autoriseret mærke til porteføljen, der i forvejen omfatter porteføljen Hongqi og Exlantix, som kom til for nylig, samt Opel og Peugeot. I skrivende stund er der en enkelt Leapmotor-model på programmet i Danmark – nemlig B10 – en mellemstor SUV til en lav pris og med et udstyrsniveau, man normalt kun finder i meget dyrere biler.
B10’eren fås fra 199.990 kr. for udstyrsmodellen ”Life” (56,2 kWh-batteri). Her får du f.eks. 360° kamera, varmepumpe, præ-klimatisering af kabine (via app) og 14,6’’ 2,5K HD-infotainment-skærm. Varianten ”Design” koster fra 229.990 kr. (67,1 kWh-batteri). Her tæller udstyrslisten ting som 1,8 m2 panoramaglastag, elektrisk bagklap, sædevarme og -ventilation, ratvarme og kunstlædersæder. Læs mere om bilen her.
Leapmotor B10 kan allerede nu opleves i Taastrup og Søborg. Vi forventer, at den kan prøvekøres fra begyndelsen af uge 47.
Afdelinger i Taastrup og Søborg
Det er vores Taastrup- og Søborg-afdelinger, der kommer til at stå for vores Leapmotor-salg, og vi ser frem til at byde velkommen i butikkerne og give dig den bedst mulige oplevelse. Du finder afdelingerne her.
Autoriseret Leapmotor-servicepartner
Samtidig med, at vi bliver forhandler, bliver vi også autoriseret servicepartner for Leapmotor. Det betyder, at du kan få din Leapmotor serviceret efter fabrikkens forskrifter på vores moderne værksteder i Taastrup og Søborg.
Vores teknikere har indgående kendskab til netop din Leapmotor-model. Gennem et tæt samarbejde med producenten modtager medarbejderne løbende efteruddannelse, så de altid er ajour med den nyeste elbilteknologi og Leapmotors avancerede systemer.
På værkstederne anvender vi naturligvis originale diagnose- og softwareværktøjer fra Leapmotor, hvilket gør det muligt hurtigt at identificere fejl, optimere bilens ydeevne og sikre, at din Leapmotor altid leverer den bedste køreoplevelse.