Køb eller privatleasing?

Få klarhed omkring valget mellem at købe egen bil eller privatlease

Skal du købe eller privatlease din bil?

Skal du privatlease eller købe din næste bil? Med mindre du har penge nok i banken til at købe den kontant, så er svaret sjældent ligetil, da det afhænger af flere forskellige faktorer og din risikovillighed. Groft skitseret kan du sammenligne det med at bo til leje eller købe din egen lejlighed.

Vi forsøger i nedenstående at give dig nogle retningslinjer, der kan hjælpe dig til at træffe den rigtige beslutning, hvorvidt du skal benytte privatleasing eller købe din nye bil gennem finansiering. Vi har også lavet en test, der kan hjælpe dig med at træffe den vigtige beslutning. 

Læs også vores guide "5 gode råd om leasing".

4 vigtige faktorer

Se de 4 vigtige faktorer her

1. Risikovillighed

Det første, du bør overveje, er hvor stor en risiko, du selv er villig til at løbe, og dermed hvor stabile dine månedlige omkostninger skal være. Privatleasing er din gode tryghed for ikke at støde på f.eks. uforudsete værkstedsregninger samt et større værditab. En fast ydelse pr. måned holder dig godt, problemfrit og stabilt kørende. Vælger du at købe en bil, så kan det meget vel være billigere for dig, afhængig af hvor lang tid du beholder bilen, og om du skal ud og låne pengene eller har dem kontant.

Risiko vs. sikkerhed finansiering

2. Hvor høj grad af fleksibilitet?

Det næste forhold, du bør overveje, er fleksibiliteten. Hvis du privatleaser din bil, fastsættes din leasingydelse ud fra dit kalkulerede antal kilometer om året. Det betyder, at hvis det er svært at forudberegne dine antal årlige kilometer, så kan du ende op med at skulle betale mere for de overskredne kilometer i forhold til det aftalte i kontrakten, eller omvendt betale for meget i leasingydelse, hvis dit behov er mindre end det aftalte antal kilometer i kontrakten (underkørte kilometer tilbagebetales efter kontraktens udløb. Kontraktforhold kan ændres årligt, hvis behov er forskelligt fra aftalte). Hvis du har købt bilen, så vil du selvfølgelig ikke have den kilometer ”begrænsning” og dermed en større frihed uden at skulle tænke på ekstraomkostning. Derudover har du også større frihed i forhold til bilvalg/model, hvis du køber, da ikke alle biler/modeller kan leases. Andersen & Martini har et bredt modelprogram med forskellige motorer og udstyr, som kan ses her under brugte biler eller nye biler.

3. Hvornår kan det betale sig?

Den tredje store faktor, du bør overveje, er økonomien. Hvor mange penge har du til rådighed til at investere i bilen på det tidspunkt, du skal have en ny bil? Som oftest er førstegangsydelsen til at lease langt mindre end udbetalingen til at købe (hvis man gerne vil have den gode rente). Det betyder, at man binder mere af sin kapital i bilen fra start, hvis man vælger at købe.

Derudover er tabet større ved at købe bilen, hvis man hyppigt skifter bil (hver 3. år eller oftere), fordi afskrivningen (værditabet) på en ny bil altid er størst i de 3 første år af dens levetid. Da betalingstrukturen på privatleasing ikke afspejler en så stejl omkostningskurve som værditabet + øvrige omkostninger ved køb af bil, er det derfor rentabelt at privatlease, hvis man har trang til at skifte bil hyppigt.

Det kunne også være en mulighed for at gøre barrieren lavere for at afprøve, om ny teknologi (PHEV/elbil) kunne fungere i hverdagen, da privatleasing ikke er helt så dyrt første år, som at finansiere/købe. Det kræver dog, at disse biltyper er markedsført som privatleasing, hvilke kun er set i sjældne tilfælde indtil videre.

skal du købe eller privatlease?

4. Behovet for ekstraudstyr?

Den fjerde og sidste store faktor, du bør overveje, er behovet for ekstraudstyr. Ekstraudstyr til biler i privatleasing kan godt have hang til at koste rigtig meget ekstra, fordi nyprisen på ekstraudstyret skal betales helt over de 3 år, som bilen er leaset. Køber man bilen i stedet, så vil ekstraudstyret selvfølgelig også have et værditab over 3 år, men det vil højst sandsynligt ikke være værdiløst, og derfor skal behovet for ekstraudstyr også tages med i overvejelserne, da det kan være med til at rykke på regnestykket

Hvor kan du sætte flest flueben - køb eller leasing?

For køb af bil

  • Større risiko, men er ofte billigere ved +3år
  • Fuld frihed i forhold til bilvalg/model
  • Ingen kontraktforhold at forholde sig til
  • Hvis du ønsker meget ekstraudstyr
  • Kører rigtig mange km. om året (+35.000 km.)
  • Du har svært ved at forudsige antal km. årligt
  • Intet leasingselskab at stå til regnskab overfor

For privatleasing af bil

  • Mindre risiko - Ingen gæld efter perioden
  • Ingen uforudsete omkostninger
  • Vil afprøve ny teknologi af (PHEV/elbil) uden at være sikker på, at det fungerer.
  • Skifter hyppigt bil (hyppigere end 3. år)
  • Mindre 1.gangsydelse (mindre kapital bundet)
  • Du ved ca. hvor mange antal km, du kører årligt
  • Hvis behovet for ekstraudstyr er lille

Konklusionen

..er, at hvis du er en person, der har mulighed for og ønsker at binde større kapital i bilen fra start, har et behov for ekstraudstyr, beholder din bil i længere tid (+ 3-4 år) eller kører rigtig mange kilometer i bilen (+35.000 km.), så er et bilkøb at foretrække. Vil du derimod gerne have mindre risiko, stabile men ofte højere gns. månedlige omkostninger, og/eller er en type, der skifter hyppigere bil, så er privatleasing at foretrække.

I denne periode hvor vi i Danmark er i en overgangsfase til plug-in hybrid og elbiler, og man måske ikke føler sig helt sikker på, at den nye teknologi og opladningsmuligheder kan fungere for en, som situationen er nu, så kan det være værd at overveje privatleasing af en sådan biltype, da man binder langt mindre kapital, og den er nemmere at skille sig af med igen (efter 12 mdr.), hvis ikke det fungerer.

Kontakt osUdfyld nedenstående og skriv evt. en besked omkring din henvendelse. Så vil vi komme tilbage til dig hurtigst muligt.

 

Vi bestræber os på at svare dig inden for 3 timer i arbejdstiden, men der kan gå længere tid i særligt belastede perioder.