Konklusion - skal jeg købe en elbil?
Som du kan læse, er listen med fordele lang og fyldt med spændende og gode grunde til at skifte til elbil. Der vil i det kommende årti ske en gradvis invadering af de elektriske biler, og over tid vil mange af de udfordringer, som vi ser hos elbilsejere i dag, forsvinde helt eller deltvist, da infrastrukturen vil være en helt anden og teknologien udvikler sig i højt tempo. Ligeledes vil der være en politisk interesse, da klimamål skal opnås og Co2-forbrug reduceres fra fabrikkernes side.
Elbilerne vil blive billigere i takt med, at der produceres flere batterier – øget produktion skaber stordriftsfordele, som reducerer prisen. Elbiler vil i stigende grad blive hurtigere og vil med tiden opnå køreegenskaber, som vi i dag kun tilegner superbiler. Med tiden vil flere ligeledes komme til at trække tungere læs via anhænger.
Rækkevidden bliver længere, og som teknologien udvikles kommer batterierne til at lade endnu hurtigere. Ladestanderne vil være udbredt overalt - både derhjemme, ved parkeringspladser og på din arbejdsplads.
Der er rigtig god grund til at skifte til elbil nu, men for at få en god oplevelse, anbefaler vi at du tager elbiltesten herunder. På den måde, kan du få afklaret, om du er klar til en elbil nu, eller om du bør vente lidt endnu til infrastrukturen er endnu bedre end i dag.