Nu er A&M også Hongqi-forhandler
... af Morten Bauerlund | d. 4. november '25
Hos Andersen & Martini er vi glade for, at vi nu også kan kalde os autoriseret Hongqi-forhandler og servicepartner.
Hongqi-afdeling i Glostrup
Med Hongqi-autorisationen supplerer A&M porteføljen af autoriserede mærker, som i forvejen indeholder Opel og Peugeot. Det er vores Glostrup-afdeling, der bliver centrum for vores Hongqi-salg, og vi glæder os til at byde velkommen i butikken, så vi kan fortælle kunderne om de attraktive Hongqi-biler.
To modeller på programmet
I skrivende stund er der to Hongqi-modeller på programmet i Danmark – EH7 og EHS7. Førstnævnte er en stilren coupé-sedan med et sporty look og en lækker kabine. Priserne starter på 349.990 kr. EHS7 er en skarpt designet SUV, der kombinerer elegant design med banebrydende teknologi og lynhurtig opladning. Her er startprisen 369.990 kr. EHS7 kan også privatleases.
En bilproducent med masser af erfaring
Hongqi blev grundlagt i 1958 af FAW-gruppen – Kinas ældste og næststørste bilproducent. Bag det eksklusive brand står blandt andet det avancerede Research & Development-center i Silicon Valley, hvor et internationalt team på 5.000 specialister driver innovationen frem. Samtidig har det anerkendte designcenter i München, ledet af den berømte bildesigner Giles Taylor siden 2018, sat et markant præg på Hongqis imponerende designudvikling.
Autoriseret Hongqi-servicepartner
Samtidig med, at vi bliver forhandler, bliver vi også autoriseret servicepartner for Hongqi. Det betyder, at du kan få din Hongqi serviceret efter forskrifterne på vores autoværksted på Hovedvejen 196 i Glostrup.
Vores mekanikere arbejder dagligt med Hongqi og har specialviden om netop din bil. Gennem et tæt samarbejde med fabrikken får vores medarbejdere løbende efteruddannelse, så de altid er fuldt opdaterede på Hongqis avancerede teknologi.
På værkstedet anvender vi naturligvis de nyeste diagnose- og fejlsøgningsværktøjer fra Hongqi, hvilket gør det muligt hurtigt at identificere eventuelle problemer og opdatere bilens software, så den yder sit bedste.