Tesla Model Y solgte bedst i maj

... af Morten Bauerlund  | d. 2. juni '26

Tesla Model Y solgte bedst i maj måned. Læs artiklen, og find ud af, hvem der ellers ligger i toppen af listen over de bedst sælgende personbiler i den forgangne måned. Bilsalget steg igen i maj. 

Det blev Tesla Model Y, der løb med førstepladsen over flest indregistrerede fabriksnye biler i maj måned. Således blev der indregistreret 1.030 nye Model Y'er i maj, og det giver en markedsandel på 5,4%. Tesla Model Y appellerer til mange danskere, fordi den kombinerer lang rækkevidde med rigtig god plads. Samtidig giver det omfattende ladenetværk fra Tesla nem adgang til opladning, og bilens moderne teknologi samt løbende softwareopdateringer gør den attraktiv for både familier og pendlere.

Skoda tager anden- og tredjepladsen

I både marts og april lå Skoda Elroq i toppen af salgslisten, men Elroq er røget helt ned på tredjepladsen i maj. Det tager de nok helt roligt hos Semler Group, der står for importen af Skoda, for andenpladsen går nemlig til Elroqs storebror Enyaq. Der blev indregistreret 912 nye Enyaq'er og 875 Elroq i maj, hvilket giver en markedsandel på hhv. 4,8 og 4,6 procent. 

To Toyota'er i Top 10

Fjerdepladsen går til Toyota C-HR+ med 806 nyindregistrerede biler, mens Tesla Model 3 indtager femtepladsen. Toyota Urban Cruiser sniger sig ind i top 10 (lige foran Toyota bZ4X), så der er altså hele to Toyota'er i top 10, hvilket bekræfter mærkets popularitet i Danmark. 

Top 10 - Nyindregistrerede bilmodeller i maj 2026

Model Mærke Antal Andel
Tesla Model Y 1.030 5,4%
Skoda Enyaq iV 912 4,8%
Skoda Elroq 875 4,6%
Toyota C-HR+ 806 4,2%
Tesla Model 3 720 3,8%
Xpeng G6 460 2,4%
Volkswagen ID.4 458 2,4%
Citroën C5 Aircross 440 2,3%
Audi Q4 e-tron 388 2,0%
Toyota Urban Cruiser 382 2,0%

Kilde: Mobility Danmark (mobility.dk/nyregistreringer)

Toyota det bedst sælgende mærke i maj

Kigger vi på hvilke bilmærker, der står for flest indregistrede biler i maj, er det Toyota, der er i top her med 1.997 solgte enheder. Det japanske mærke lå på andenpladsen i april, men har i maj solgt lidt flere biler end Skoda, men de to mærker ligger meget tæt. Toyota og Skoda har solgt hhv. 1.997 og 1.936 biler i maj måned. 

Tesla snupper tredjepladsen, mens Volkswagen og Mercedes følger efter på de næste pladser. Renault, Audi, BMW, Cupra og Citroën fuldener top 10.

Toyota topper også i hele 2026 indtil videre

På mærkeniveau er der i 2026 som helhed også indregistreret flest nye Toyota’er, nemlig i alt 8.855 enheder – tæt forfulgt af Skoda med 8.653, mens VW indtager tredjepladsen med 7.669. Toyotas succes skyldes i høj grad modellen bZ4X, der står noteret for 4.054 nyindregistrerede biler, hvilket er nok til en andenplads indtil videre i år.

Elroq bedst sælgende model

Den bedst sælgende bilmodel er Skoda Elroq, der står for 4.582 nyregistreringer, mens storebror Enyaq ligger nummer tre på listen med 3.205 solgte enheder. Tesla Model Y og VW ID.4 fuldender top 5. 

Læs artiklen 'Her er de mest solgte biler i 2026' her. Her kan du læse mere om, hvilke biler der til og med maj har solgt bedst i Danmark i 2026. 

Stigning i salget – kraftigt drevet af elbiler

I maj blev der indregistreret 19.092 nye personbiler i Danmark, hvilket er 6,4 procent flere end i samme måned sidste år, hvor tallet var 17.946. Samlet set er der i årets første fem måneder registreret 79.546 nye personbiler, svarende til en fremgang på 12,9 procent sammenlignet med samme periode i 2025.

Elbilerne fortsætter samtidig deres fremmarch med 15.020 nye registreringer i maj, hvilket bringer elbilernes markedsandel op på 78,7 procent samlet og 95,8 procent blandt private bilkøbere. Der er med andre ord virkelig godt gang i salget af fabriksnye elbiler i Danmark – ligesom det i øvrigt er tilfældet med brugte elbiler.

Se vores brugte udgaver af bilerne

Hos Andersen & Martini har vi ofte brugte eller nærmest helt nye eksemplarer af flere af de biler, der er omtalt i artiklen. Se et udvalg nedenfor.