Skoda Elroq solgte bedst i juli

... af Morten Bauerlund  | d. 3. september '26

Skoda Elroq indtager førstepladsen på nyregistrerede biler i august. Læs artiklen, og find ud af, hvem der ellers ligger i toppen af listen over de bedst sælgende personbiler i den forgangne måned. Bilsalget steg med 11% sammenlignet med juli.  

Den populære Skoda Elroq indtager førstepladsen over flest indregistrerede fabriksnye biler i august. Således blev der indregistreret 768 nye Elroq'er i august. Det giver modellen en markedsandel på 4,8%. På andenpladsen finder vi Tesla Model Y med 693 indregistreringer, mens Toyota bZ4X, der var nummer et på listen i juli måned, indtager tredjepladsen med 674 solgte biler. 

Xpeng G6 ryger ud af top 5 

På fjerdepladsen ligger Skoda Enyaq med 497 nyregistreringer, mens VW ID.4 med 477 salg ligger på femtepladsen. Den plads har ellers tilhørt Xpengs G6 i to måneder i træk, men i august er modellen røget ned på 9. pladsen. Se top 10-listen nedenfor.

Top 10 - Nyindregistrerede bilmodeller i juli 2026

Mærke Model Antal Andel
Skoda Elroq 768 4,8%
Tesla Model Y 693 4,3%
Toyota bZ4X 674 4,2%
Skoda  Enyaq iV 497 3,1%
Volkswagen ID.4 477 3,0%
Toyota Urban Cruiser 465 2,9%
Citroen  C3 462 2,9%
Renault R5 R5 351 2,2%
Xpeng G6 342 2,1%
BMW  iX3 334 2,1%

Kilde: Mobility Danmark (mobility.dk/nyregistreringer)

Toyota og VW bytter plads på mærkelisten

Toyota er det bilmærke som fik indregistreret flest fabriksnye biler i august. I alt blev der indregistreret 1.619 Toyota-modeller, hvilket placerer mærket foran Volkswagen, der sluttede måneden med 1.593 nyregistreringer. De to mærker bytter dermed plads, og Toyota overtaget førstepladsen med en markedsandel på 10%. Men det er meget tæt, for VW ligger på 9,9%. 

Skoda indtager tredjepladsen med 1.364 nyregistreringer, mens BMW og Mercedes følger stærkt efter på de næste pladser. Top 10 fulendes af Tesla, Citroen, Renault, Cupra og Kia. 

Fremgang for Tesla i august

Sammenlignet med juni måned rykker Tesla fra en tiendeplads og op på en sjettepladsplads. Fremgangen skyldes naturligvis i høj grad Tesla Model Y. Teslas solgte omkring dobbelt så mange biler i august 2026 som i samme måned sidste år. 

Premium-mærkerne sælger fortsat godt

Mercedes og BMW fortsatte den positive udvikling på det danske bilmarked i august måned. BMW endte igen som månedens fjerdestørste bilmærke med 1.269 nyregistreringer, mens Mercedes fulgte lige efter med 1.180. 

Læs artiklen 'Her er de mest solgte biler i 2026' her. Her kan du læse mere om, hvilke biler der til og med august har solgt bedst i Danmark i 2026. 

Elbiler driver stigningen i salget

Der blev indregistreret 16.165 nye personbiler i Danmark i august. Det er 3.142 flere end i august 2025, hvilket svarer til en stigning på 24,1 procent. Samtidig er det en stigning på 11% i forhold til juli måned.

Elbilerne fortsatte deres fremgang og satte endnu en rekord. I august blev der indregistreret 13.887 nye elbiler, som dermed stod for 85,9 procent af det samlede nybilssalg. Det er den højeste andel af elbiler, der nogensinde er registreret i Danmark.

År til dato er der ifølge Mobility Danmark indregistreret 131.744 nye biler i Danmark. Det er 13,2 procent flere end i samme periode sidste år.

Der er med andre ord virkelig godt gang i salget af fabriksnye elbiler i Danmark – ligesom det i øvrigt er tilfældet med brugte elbiler.

Se vores brugte udgaver af bilerne

Hos Andersen & Martini har vi ofte brugte eller nærmest helt nye eksemplarer af flere af de biler, der er omtalt i artiklen. Se et udvalg nedenfor. 

Denne artikel er en del af vores sektion Nyheder og Viden. Klik her for at se alle artikler i sektionen.