Brugte Tesla - 39 biler til salg lige nu

Bilmærket Tesla er blevet verdenskendt på meget få år for deres højtteknologiske elbiler, og deres revolutionerende måde at designe og producere biler. Herunder finder du et stort udvalg af alt fra næsten nye til lettere brugte Tesla modeller, som alle er på lager og klar til levering.

Læs mange anmeldelser fra Tesla-ejere 

Tesla'er på lager

Næsten nye Tesla'er på lager

Der skal virkelig være tale om en speciel bil, hvis den skal få klassikerstatus på kun få år. Men man kan godt argumentere for, at Tesla Model Y allerede er en (elbil)klassiker. Der er tale om en SUV med masser af plads - og naturligvis lang rækkevidde. Bilen var den bedst sælgende personbil i 2023, herunder med en førsteplads bl.a. i det danske marked. Model S var ifølge producenten verdens første elektriske luksus-sedan, og den kom på markedet i 2012, og har siden hen defineret Tesla - blandt andet på grund af sin lange rækkevidde og en række både praktiske og finurlige features. Tesla har senere introduceret andre modeller. Først kom Model X, der er kendt for sine flotte ”mågevingedøre”. Den har tre separate bagsæder og er en fantastisk luksus-SUV. Siden er Model 3 kommet på markedet. Det var Teslas helt store bestseller indtil Model Y, som seneste skud på stammen, kom til det europæiske marked i midten af 2021. Tesla kendetegner sig generelt ved en lang rækkevidde og høj performance til en lavere pris end konkurrenterne. Derudover er modellernes fantastiske design og høje niveau af luksus og højteknologiske features i kabinen også svære at undgå at bemærke. Hos Andersen & Martini i Greve er vi eksperter i Tesla'er. Se mere her

Hvad er Tesla?

Tesla blev grundlagt i 2003 af en gruppe ingeniører, der ville bevise, at elbiler kan være lige så gode eller bedre, hurtigere og sjovere at køre end benzin- eller dieselbiler. i 2004 købte den navnkundige Tesla-ejer Elon Musk sig ind i selskabet. Første model var Tesla Roadster, der blev produceret mellem 2008 og 2012 - men den første store succes blev Model S, der kom på markedet i 2012. Denne model blev Teslas helt store gennembrud. Modellen er stadig en af Teslas topmodeller. Tesla'er er populære på grund af deres ydeevne, komfort, sikkerhed og effektivitet. Desuden er disse biler nemme at vedligeholde og har en høj gensalgsværdi. Samtidig ved man, at man får lang rækkevidde og hurtig opladning, når man vælger at investere i en Tesla. 

Rækkevidde på en Tesla? 

"Rækkeviddeangst” – er et begreb, som mange potentielle førstegangskøbere af elbiler genkender - altså frygten for at løbe tør for strøm, inden man er nået frem til sin destination. Selvom mange elbiler efterhånden har en rigtig god rækkevidde, er det stadig ikke helt så let at tanke strøm, som det er at tanke benzin. Undersøgelser viser dog, at Tesla-ejerne er dem, der er mindst bange for at løbe tør for strøm. Udover en generelt lang rækkevidde og mulighed for hurtig opladning, kan årsagen til dette måske være, at alle Tesla’er har et avanceret advarselssystem, der hjælper føreren med ikke at løbe tør for strøm på sin tur. Hvis GPS'en er slået til, vil bilen hele tiden fortælle føreren, hvilken hastighed man skal holde for at nå frem til din destination - uden at løbe tør for strøm. Hvis man ikke har slået sin GPS til, fortæller bilen dig, når du er ved at komme for langt væk fra den nærmeste ladestander til at kunne nå at lade op, inden du løber tør for strøm. Dette gælder dog kun officielle, offentlige Tesla-ladestandere. Læs mere om rækkevidde på Tesla'er her. 

Opladningstiden på en Tesla?

Når man køber en elbil, er det naturligvis rart at vide, hvor hurtigt den kan lade op. Ofte er det faktisk ligeså vigtigt, hvor hurtigt en elbil oplader, som hvor langt den kører på en opladning, selvom det ofte ikke er det potentielle købere har fokus på. Jo hurtigere, man kan lade, jo mindre vigtigt er det, hvor langt den kan køre. Når man køber en Tesla, kan man være sikker på, at man får en bil, der kan lades op hurtigt. Med en type 2-ladestander, som f.eks. lader med en effekt på 11 kWh, så vil man i gennemsnit kunne lade sin Tesla op på lige under 7 timer fra 0 til 100 procent. Det er dog ikke så tit, at man lader fra nul - så det er mere interessant at tale om opladningstid i intervallet fra 10 til 90 procent. Her vil man i gennemsnit kunne oplade cirka 65 km. ved en times opladning. Der findes også såkaldte Tesla Superchargers, der leverer op til 250 kW jævnstrøm direkte til batteriet. Derfor vil man kunne oplade sin Tesla til 80 procent på cirka 30 minutter.

Tesla Anhængertræk? 

Et af de steder, hvor elbilerne ofte kommer til kort i forhold til fossil-biler, er når det kommer til anhængertræk. Det er rart at have muligheden for at smide en trailer bagpå bilen, hvis man skal på genbrugsstationen eller hjem med sin nye sofa. Efterhånden er Tesla rigtigt godt med, når det gælder anhængertræk. På nyere Model 3 kan man få fabriksmonteret anhængertræk, og så må Model 3 trække op til 1.000 kg. (modeller fra før 2020 kun 910 kg.). Nye Tesla Model Y og Tesla Model X har fabriksmonteret træk som standard i udstyrspakken. Model Y må trække 1.600 kg, mens Model X må trække 2.250 kg. på krogen. Den seneste udgave af Tesla Model S må trække op til 1.600 kg. Tidligere S-modeller er kun godkendt til at få træk til montering af cykelholder og bagageboks. Man skal naturligvis være opmærksom på, at en elbils rækkevidde forringes, når der er ekstra vægt på. Så en tung trailer vil naturligvis betyde kortere rækkevidde. Ofte er ture med trailer dog af overskuelig distance, så man behøver som udgangspunkt ikke at bekymre sig om rækkevidden i forbindelse med kørsel med anhænger, så længe man har husket at lade op inden turen.

Er en Tesla selvkørende?

Alle nye Tesla'er har som standard avanceret teknologi, der gør bilen i stand til at levere autopilot-funktioner i dag og selvkørende egenskaber i fremtiden. Det sker gennem en række softwareopdateringer, der forbedrer funktionen over tid. Autopiloten gør det muligt for din Tesla at styre, accelerere og bremse automatisk i sin vognbane. De nuværende autopilot-funktioner kræver aktiv overvågning fra førerens side, og de gør ikke køretøjet selvkørende. Så man må man ikke sætte sig til at sove, selvom bilen kan køre selv. Man skal være klar til at tage over. Bilen vil slå autopilotfunktionen fra, hvis du løfter dig fra sædet, tager selen af eller ikke har hånden på rattet i mere end 30 sekunder.

Hvilke modeller er Teslas vildeste? 

Elbiler er kendte for deres hurtige acceleration. Det skyldes, at 100 procent af drejningsmomentet er til rådighed og overføres direkte til hjulene i samme øjeblik, man træder på speederen. Nogle få elbiler er endda så hurtige, at det er svært at fatte… Det gælder for eksempel Teslas nye Plaid-varianter, som fås med Model S og Model X. Sidstnævnte accelererer fra 0 til 100 km/t på vilde 2,6 sekunder – men som om, det ikke skulle være nok, gør Model S Plaid det på helt vanvittige 2,1 sekunder! Samtidig har Model X en topfart på 262 kilometer i timen, mens Model S kan køre vilde 322 km/t.

Vi er eksperter i Tesla

I vores center for næsten nye biler i Greve er vi eksperter i Tesla'er. Vi har ofte masser virkelig flotte Tesla-eksemplarer stående, så der er noget for enhver smag - både når det gælder modeller og udstyr. Hos os får du samtidig topprofessionel rådgivning om de forskellige Tesla'er, der findes på markedet. Vores dedikerede salgskonsulenter har styr på alle modeller og udstyrsvarianter, og kan derfor rådgive dig om hvilken Tesla der passer bedst til dine behov og ønsker. Derfor er det en rigtig god idé at kontakte os, hvis du overvejer at købe en Tesla, eller måske allerede har besluttet dig og blot vil booke en prøvetur. Hos A&M kan du være sikker på, at du får den allerbedste rådgivning.

Eksperter i elbiler generelt

Der er generelt mange ting, man skal have for øje, når man overvejer at købe elbil. Derfor er det også en fordel at handle hos en forhandler, hvor salgskonsulenterne ved virkelig meget om elbiler - og det gør vi hos A&M. Og da vores Tesla'er samtidig ofte har meget få kilometer på tælleren, går du ikke forgæves i din jagt på en attraktiv Tesla, hvis du lægger vejen forbi Agenavej 15 i Greve. Hvis du vil vide lidt om elbiler, inden du kontakter os, kan du starte med at læse mere om elbiler i vores udførlige elbil-guide. Her får du masser af relevant og interessant information og kan opveje fordele op mod de ulemper, der måtte være ved en elbil. Vi har også lavet en elbiltest, der kan hjælpe dig med at afgøre, om du er klar til at købe en elbil --> tag testen her

Godkendt Tesla skadesværksted

Skulle du komme galt af sted med din Tesla, har vi et godkendt karosseriværksted for Tesla Motors i vores afdeling i Greve - og vi lever altså dermed op til højeste standarder. Skulle der være Tesla'er, hvor der er blevet udbedret skader, så kan du altså være sikker på, at det er blevet gjort korrekt. Du kan få repareret din Teslas karosseri, hvis uheldet skulle være ude, og bilen bliver nødt til at komme en tur forbi et skadesværksted. Vi kan også udføre vedligeholdelse af din Tesla. Vi tilbyder både lille og stort serviceeftersyn. Ved et serviceeftersyn sikrer du, at din Tesla altid er i topform og vedligeholdt på bedste vis. Det er ikke et krav fra Teslas side, at din Tesla kommer til service, men det er med til at holde bilen frisk og driftssikker, og så er det, ligesom med alt andet, en rigtig god idé at passe på en så dyr investering. Samtidig kan det have betydning for videresalgsprisen. 

 

Anmeldelser af Tesla-biler

4,5
(25 anmeldelser)
Vis
Tesla Model 3

Tesla Model 3

Long Range (2022)

Vanja Savic 

Greve 

Vil anbefale bilen til andre
Dato: 07-03-2024

Hvad er godt ved bilen?

Driftsomkostninger

Hvad kan forbedres?

Samlekvalitet

Design

Komfort

Køreegenskaber

Tesla Model 3

Tesla 3

306HK (2019)

Sven Christensen 

Værløse 

Vil anbefale bilen til andre
Dato: 18-03-2021

Hvad er godt ved bilen?

Stort set det hele.

Hvad kan forbedres?

Kvaliteten, kører også Mercedes E 320 og der er stor forskel. Indstigningen er for lav. Bedre gummilister ved døre og bagklap.

Design

Komfort

Køreegenskaber

Tesla Model 3

Tesla Model 3

Long Range (2023)

Claus Boe Lauridsen 

Herlev 

Vil anbefale bilen til andre
Dato: 15-08-2024

Hvad er godt ved bilen?

iPad på hjul. God komfort. Mange fede features. Specielt bør I informere om Teslas egne superchargere og hele det setup omkring det. Mange har rækkeviddeangst, og tænker at det med en elbil er slut med ture sydpå, men sådan behøver det bestemt ikke at være. Informér også om sentry, det har sparet mange for forsikringsbesvær ved parkeringsbuler og andet.

Hvad kan forbedres?

Lakken virker til nemt at ridses. Standardmåtterne i bilen er dårlige, men man kan superbilligt købe virkelig gode gummimåtter på https://www.shop4tesla.com/da. Jeg købte den store pakke, så der også er til baggagerum mv. Der er 10 års garanti.

Design

Komfort

Køreegenskaber

Tesla Model 3

Tesla Model 3

Standard Range (2022)

Tarek Zead Madi 

Greve 

Vil anbefale bilen til andre
Dato: 08-02-2024

Hvad er godt ved bilen?

Design Motor

Hvad kan forbedres?

Alt er okay

Design

Komfort

Køreegenskaber

Tesla Model 3

Tesla Model 3

Standard Range (2022)

Tommy Rohde Sølbeck Pedersen 

Fredericia 

Vil anbefale bilen til andre
Dato: 21-09-2024

Hvad er godt ved bilen?

Jeg har tidligere haft elbil: VW ID.3/ID.4 samt plugin Hyundai Ioniq og Seat Leon stationcar. Alle biler er fine, men Tesla vinder på daglig køreglæde og ren driftøkonomi pr. km med mange vognlængder, og der er bare ingen fejlmeldinger som kræver værksted. Køb din Tesla med garanti om muligt. Tesla overrasker dagligt, da den faktisk er enorm praktisk, harmonisk og helstøbt sammenlignet med de andre nævnte biler.

Hvad kan forbedres?

Primært køreassistenter

Design

Komfort

Køreegenskaber

Tesla Model 3

Tesla Model 3

Long Range Performance (2022)

Jesper Larsen Svendsen 

Langebæk 

Vil anbefale bilen til andre
Dato: 02-10-2024

Hvad er godt ved bilen?

At jeg er utrolig glad for den. Den er en fornøjelse.

Hvad kan forbedres?

Alt ved den er dyrt (fx koster to originale tagbøjler 7.000 kr.)

Design

Komfort

Køreegenskaber

Tesla Model 3

Tesla Model 3

Long Range RW 306HK (2019)

Nicklas Arnov Spurré 

Rødovre 

Vil anbefale bilen til andre
Dato: 19-11-2020

Hvad er godt ved bilen?

Den er meget mere komfortabel end min gamle bil.

Hvad kan forbedres?

Småting, nogle opdateres løbende af Tesla, men kører genkendelse, når jeg åbner bilen, at den vidste det var mine sæde indstillinger.

Design

Komfort

Køreegenskaber

Tesla Model 3

Tesla Model 3

Long Range (2023)

Brian Hjortgaard Lejel 

Hedehusene 

Vil anbefale bilen til andre
Dato: 12-10-2024

Hvad er godt ved bilen?

Køreegenskaber, komfort, nem at navigere rundt i, nemt at lade

Hvad kan forbedres?

Indgang til bagagerum for snæver.

Design

Komfort

Køreegenskaber

Tesla Model 3

Tesla Model 3

Standard Range, 305HK, Aut.  (2019)

Birgitte Hansson 

Roskilde 

Vil anbefale bilen til andre
Dato: 10-12-2020

Hvad er godt ved bilen?

Hver eneste morgen, når jeg sætter mig ind i min lille Tesla, bliver jeg glad :-) Hvorfor? Jo, den har fænomenale køreegenskaber, super komfort og et lækkert design, på trods af at det "blot" er en Standard Range model. Det er desuden en fornøjelse, at trykke speederen lidt ned og få fornemmelsen af at "lette" fra vejen - også selvom man er kvindelig billist :-) Da jeg har et relativt lille kørselsbehov, kan jeg nøjes med at oplade een gang pr. uge via alm. ladekabel, altså opladning til under 300,-/md.

Hvad kan forbedres?

Der er nogle "skønhedsfejl" ved bilen, fx. lidt uventede opbremsninger, dårlig føler på vinduesviskeren og lidt begrænset plads. Men det ophæves af de gode køreegenskaber.

Design

Komfort

Køreegenskaber

Tesla Model 3

Tesla Model 3

P75 211HK (2020)

Miró Dressel 

København V 

Vil ikke anbefale bilen til andre
Dato: 06-05-2021

Hvad er godt ved bilen?

Den er hurtig og var den første seriøse spiller på bane.

Hvad kan forbedres?

Bagsmækken skulle designes ligesom S.

Design

Komfort

Køreegenskaber

Tesla Model 3

Tesla Model 3

Standard Range (2022)

Ahmed Nameer Sami 

Slagelse 

Vil anbefale bilen til andre
Dato: 17-09-2024

Hvad er godt ved bilen?

Alt i alt er bilen god til en god pris.

Hvad kan forbedres?

Design

Komfort

Køreegenskaber

Tesla Model 3

Tesla Model 3

E1R (2020)

Daniel Raun Arneberg 

Roskilde 

Vil anbefale bilen til andre
Dato: 30-05-2021

Hvad er godt ved bilen?

Simpel. Fint design. Nem at arbejde med. Kører fantastisk.

Hvad kan forbedres?

Vindstøj. Mangel på reservedele til reparation, så ventetiden ikke er 2 måneder. Køre ikke de 440 km. den er opgivet til. Bør altid fortælles ved salg af bilerne.

Design

Komfort

Køreegenskaber

Tesla Model 3

Tesla Model 3

75 el EL Long Range AWD 462HK Aut. (2019)

Jens Dam 

Gilleleje 

Vil anbefale bilen til andre
Dato: 19-11-2020

Hvad er godt ved bilen?

Bilen kører godt, lydløst og lynhurtig når det er nødvendig. Mange smarte detaljer som gør det afslappet at køre bilen - smart navigation, advarselssystemer etc. Lækker "fjernbetjening" af bilen med telefon app, overfør adresser direkte fra google, kalender, start aircondition, find bil, åben og lås bilen. Tesla's hurtig ladenetværk fungerer super, har prøvet DK og Norge. - har endnu ikke haft problemer med at få strøm når det var nødvendigt

Hvad kan forbedres?

Bilens adaptive fartpilot er noget nervøs, har prøvet bedre i f.eks. BMW i3 og Volvo XC60. Mangler måske Head-up display med hastighed og få andre oplysninger.

Design

Komfort

Køreegenskaber

Tesla Model 3

Tesla 3

Performance (2019)

Johnny Petersen 

Køge 

Vil anbefale bilen til andre
Dato: 01-04-2021

Hvad er godt ved bilen?

Bilen ligger godt på vejen og er hurtig med fin komfort. Bilen har nogle få fejl i softwaren, fartpilot og regnsensor. Ellers super fint bil. Jeg er meget tilfreds med bilen.

Hvad kan forbedres?

Fartpilot og regnsensor.

Design

Komfort

Køreegenskaber

Tesla Model 3

Tesla Model 3

Standard Range (2023)

Jeppe Furbo Hansen 

Kastrup 

Vil anbefale bilen til andre
Dato: 18-02-2024

Hvad er godt ved bilen?

Det hele fungerer super

Hvad kan forbedres?

Har ikke lige noget

Design

Komfort

Køreegenskaber

Tesla Model 3

Tesla Model 3

Performance 211HK (2019)

Henrik Madsen 

Slagelse 

Vil ikke anbefale bilen til andre
Dato: 22-05-2021

Hvad er godt ved bilen?

Billig i drift og sjov at køre i :-)

Hvad kan forbedres?

Lane assist, phanthom bremsning, autovisker, auto fjernlys, browser er så gammel at google ikke tillader at man logger ind!

Design

Komfort

Køreegenskaber

Tesla Model 3

Tesla Model 3

Long range 462HK (2019)

Henrik Kaaber 

Frederikssund 

Vil anbefale bilen til andre
Dato: 05-12-2020

Hvad er godt ved bilen?

Alt, ladenetværk, stabil drift.

Hvad kan forbedres?

Manglende/langsom retrofit til HW 3.0.

Design

Komfort

Køreegenskaber

Tesla Model 3

Tesla Model 3

Long Range (2021)

René Schumacher Nordbjerg 

Roskilde 

Vil anbefale bilen til andre
Dato: 25-07-2024

Hvad er godt ved bilen?

Man får fornemmelsen af lidt luksus når man sætter sig i bilen, den har looket af noget lidt mere eksklusivt. Den kører relativt lang på en opladning. Den har relativt meget plads på trods af, at bilen ikke er specielt stor, men den rummer fint fire voksne med oppakning

Hvad kan forbedres?

Lister ved døre og vinduer, der er meget vindstød og specielt ved regnvejr der støjer den irriterende meget. Havde jeg vist det, er jeg ikke sikker på jeg havde valgt den model

Design

Komfort

Køreegenskaber

Tesla Model 3

Tesla Model 3

Long range 462HK, Aut. (2019)

Simon Bredevang Zielinski 

Slagelse 

Vil anbefale bilen til andre
Dato: 20-11-2020

Hvad er godt ved bilen?

Acceleration, komfort og rækkevidde

Hvad kan forbedres?

Massagesæder

Design

Komfort

Køreegenskaber

Tesla Model 3

Tesla Model 3

Long Range 208HK (2019)

Lars Munk Hansen 

Glamsbjerg 

Vil anbefale bilen til andre
Dato: 20-05-2021

Hvad er godt ved bilen?

Lækkert at køre på el. Designet. Den har utroligt mange finesser, som andre biler ikke har. Minimalistisk, meget nem at finde ud af. Accelerationen. Lille bil, meget plads.

Hvad kan forbedres?

Den har sine fejl. Meget fintfølende når der køres i fartpilot-mode, den bremser pludselig op uden grund. Den skriver jævnligt at venstre stolpe-kamera er blokeret. Kører for kort på el i forhold til det oplyste.

Design

Komfort

Køreegenskaber

Tesla Model 3

Tesla Model 3

P75 Long Range 462HK (2019)

Henrik Løvenholdt 

Kastrup 

Vil anbefale bilen til andre
Dato: 27-05-2021

Hvad er godt ved bilen?

Det er en fremtidsbil og den er hurtig.

Hvad kan forbedres?

Bedre samle-kvalitet.

Design

Komfort

Køreegenskaber

Tesla Model 3

Tesla Model 3

Long Range (2023)

Mette Moo Schwartz-Hansen 

Ålsgårde 

Vil anbefale bilen til andre
Dato: 08-03-2024

Hvad er godt ved bilen?

Den kører supergodt, og el er mega komfortabelt

Hvad kan forbedres?

Lakken er usædvanlig dårlig, der er små skavanker jeg ikke er vant til fra tidligere biler (BMW og Mercedes)

Design

Komfort

Køreegenskaber

Tesla Model 3

Tesla Model

Standard Range (2022)

Claus Nielsen 

Tune 

Vil anbefale bilen til andre
Dato: 29-02-2024

Hvad er godt ved bilen?

Enkeltheden i interiør - kørekomfort - app-mulighed

Hvad kan forbedres?

Lav indstigning - sæde med rygindstilling

Design

Komfort

Køreegenskaber

Tesla Model 3

Tesla Model 3

Dual Long range 455HK, Aut. (2019)

Michael Binzerm 

København S 

Vil anbefale bilen til andre
Dato: 19-11-2020

Hvad er godt ved bilen?

Den er bare verdens bedste bil med de fedeste funktioner

Hvad kan forbedres?

Systemet for vindueviskere kan forbedres

Design

Komfort

Køreegenskaber

Tesla Model 3

Tesla Model 3

Long Range (2022)

Jan Bruhn-Rasmussen 

Greve 

Vil anbefale bilen til andre
Dato: 08-09-2024

Hvad er godt ved bilen?

Den er dejlig at køre i og er meget støjsvag. Og så gør det jo ikke noget at den er hurtig.

Hvad kan forbedres?

Eneste ulempe er, at man skal ned på knæ, for at montere anhængertrækket.

Design

Komfort

Køreegenskaber

Der er ingen anmeldelser for det valgte segment
4,8
(5 anmeldelser)
Vis
Tesla Model S

Tesla Model S

85D (2015)

Daniel Find Andersen 

Odense S 

Vil anbefale bilen til andre
Dato: 18-12-2020

Hvad er godt ved bilen?

Fantastisk luksus og design

Hvad kan forbedres?

Computeren kunne godt trænge til en opgradering

Design

Komfort

Køreegenskaber

Tesla Model S

Tesla Model S

70D 333HK (2017)

Igor Vuksanovic 

Frederikssund 

Vil anbefale bilen til andre
Dato: 29-04-2021

Hvad er godt ved bilen?

Fantastisk lækker bil med alt i udstyr! Bilen er fremtidssikret ved dens løbende opdateringer, og der kommer hele tiden nye funktioner. Og det gør naturligvis ikke noget, at bilen er vanvittig lækker som alle vender sig efter, når den kommer kørende nypoleret og ren på en god solskinsdag.

Hvad kan forbedres?

Kvalitetskontrollen hos Tesla er dog meget ringe. Chromelisterne flugter ikke, og det gør det ene dørhåndtag heller ikke. Det er enorm ærgerligt, at disse detaljer får en dyr bil til at ligne en "billig" bil.

Design

Komfort

Køreegenskaber

Tesla Model S

Tesla S

P85+ (2014)

Helle Orup 

Solrød 

Vil anbefale bilen til andre
Dato: 16-03-2021

Hvad er godt ved bilen?

Ligger rigtig godt på vejen.

Hvad kan forbedres?

Mangler kvalitet.

Design

Komfort

Køreegenskaber

Tesla Model S

Tesla Model S

75D 215HK (2016)

Michael Lauritsen 

Slagelse 

Vil anbefale bilen til andre
Dato: 27-05-2021

Hvad er godt ved bilen?

Synes det er en fantastisk velkørende bil med masser af komfort og kræfter når det er nødvendigt. Virker til at service-omkostningerne er lave og de daglige forbrugsudgifter er dejligt lave.

Hvad kan forbedres?

Design

Komfort

Køreegenskaber

Tesla Model S

Tesla Model S

S75D 215HK (2017)

Michael Fich 

Vordingborg 

Vil anbefale bilen til andre
Dato: 21-02-2021

Hvad er godt ved bilen?

Bilen har et flot design og nogle fantastiske køreegenskaber. Jeg synes at det er en af de pænere biler på markedet.

Hvad kan forbedres?

Design

Komfort

Køreegenskaber

Der er ingen anmeldelser for det valgte segment
5,0
(2 anmeldelser)
Vis
Tesla Model X

Tesla X

90X 215Hk (2017)

Carl Martin Nielsen 

Otterup 

Vil anbefale bilen til andre
Dato: 15-03-2021

Hvad er godt ved bilen?

Der er god komfort i bilen.

Hvad kan forbedres?

Har ingen bemærkninger.

Design

Komfort

Køreegenskaber

Tesla Model X

Tesla Model X

100D 525HK (2017)

Tanja Eva Jørgensen 

Herlev 

Vil anbefale bilen til andre
Dato: 10-01-2021

Hvad er godt ved bilen?

Plads, kørsel, lang rækkevidde, 4-hjuls træk, design/udseende, adoptiv fartpilot mm

Hvad kan forbedres?

Design

Komfort

Køreegenskaber

Der er ingen anmeldelser for det valgte segment
4,5
(11 anmeldelser)
Vis
Tesla Model Y Sort

Tesla Model Y

Long Range (2023)

Ranjit Singh 

Ishøj 

Vil anbefale bilen til andre
Dato: 31-10-2024

Hvad er godt ved bilen?

Softwaresystem, opdatering, komfort, fjernstyring med mobilen

Hvad kan forbedres?

Ved ofte anvendelse af supercharger mister den rækkevidde

Design

Komfort

Køreegenskaber

Tesla Model Y Hvid

Tesla Model Y

Standard Range (2023)

Christoffer Dupont 

København S 

Vil anbefale bilen til andre
Dato: 31-10-2024

Hvad er godt ved bilen?

Den har mange fede features. Generelt en dejlig bil.

Hvad kan forbedres?

Affjedringen er meget hård. Autopiloten lever nogle gange sit eget liv, og kan finde på katastrofe-opbremsninger på motorvejen.

Design

Komfort

Køreegenskaber

Tesla Model Y Sort

Tesla Model Y

Standard Range (2023)

Shaiq Ahmad Rahi 

Birkerød 

Vil anbefale bilen til andre
Dato: 03-10-2024

Hvad er godt ved bilen?

Performance, komfort, look og plads

Hvad kan forbedres?

Design

Komfort

Køreegenskaber

Tesla Model Y Hvid

Tesla Model Y

Standard Range (2023)

Lida Sahim 

Køge 

Vil ikke anbefale bilen til andre
Dato: 10-07-2024

Hvad er godt ved bilen?

Bilen er bekvem, men jeg har modtaget den med en fejl, som har ødelagt hele oplevelsen.

Hvad kan forbedres?

Jeg er meget utilfreds. Bilen giver en høj lyd hver gang jeg bremser og bakker. Jeg har været forbi jer mange gange, I har prøvet at rense bremseskiverne. Men det er ikke problemet. Jeg er virkelig ked af over at købe sådan en dyr bil med en fejl.

Design

Komfort

Køreegenskaber

Tesla Model Y Hvid

Tesla Model Y

Standard Range (2023)

Bünyamin Ayaz 

Ishøj 

Vil anbefale bilen til andre
Dato: 24-10-2024

Hvad er godt ved bilen?

Supergod bil. Er meget glad for den.

Hvad kan forbedres?

Design

Komfort

Køreegenskaber

Tesla Model Y Sort

Tesla Model Y

Long Range (2023)

Henrik Dauer Thorenfeldt 

Ballerup 

Vil anbefale bilen til andre
Dato: 22-10-2023

Hvad er godt ved bilen?

Design og el. Brugervenligheden er I top.

Hvad kan forbedres?

Design

Komfort

Køreegenskaber

Tesla Model Y Sort

Tesla Model Y

Long Range (2023)

Tom Hansen 

Hørsholm 

Vil anbefale bilen til andre
Dato: 18-02-2024

Hvad er godt ved bilen?

Tænde for varmen via mobilen og komme ud i en bil der er varm

Hvad kan forbedres?

At bilen tit skal have Teslas nøglekort frem for at komme ind i bilen

Design

Komfort

Køreegenskaber

Tesla Model Y Hvid

Tesla Model Y

514HK (2023)

Shafika Tapia Feizi 

Greve 

Vil anbefale bilen til andre
Dato: 12-12-2023

Hvad er godt ved bilen?

Kører fint, god acceleration og behagelig at sidde i

Hvad kan forbedres?

Aircondition (virker langsomt)

Design

Komfort

Køreegenskaber

Tesla Model Y Hvid

Tesla Model Y

Standard Range (2022)

Musharaf Riaz 

Ballerup 

Vil anbefale bilen til andre
Dato: 25-09-2024

Hvad er godt ved bilen?

Pænt og rent design. Ingen alt muligt knapper som ikke bliver brugt til noget.

Hvad kan forbedres?

Mangler bare en funktion til forvarmning af batteri, i stedet for der skal startes navigation op. Mangler et frontkamera i kofangeren. Ingen Apple CarPlay og Android Auto. Intet 360-graders kamera, som er standard i mange billige biler. Skuffende bygge- og materialekvalitet, som kun være bedre. Intet førerdisplay/head-up display, som er ikke en need to have but nice to have.

Design

Komfort

Køreegenskaber

Tesla Model Y Hvid

Tesla Model Y

Long Range (2023)

Jann Flemming Oppenheuser 

Brønshøj 

Vil anbefale bilen til andre
Dato: 01-10-2024

Hvad er godt ved bilen?

Gode køreegenskaber. Stort bagagerum. Gode sæder.

Hvad kan forbedres?

Lakken er noget tynd.

Design

Komfort